Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2014/4 side 127
Nyt fra sagen
Martinus Kosmologi i Pensacola, Florida, USA
Den 18. februar fløj jeg til Pensacola, der ligger i det nordvestlige Florida ved den mexikanske golf. Her holdt jeg tre foredrag i Tom og Sarah Kinnears hjem om Martinus for tre grupper af Sarahs venner. Sarah deltog i de internationale uger på Martinus Center i Klint i 2012 og 2013. Jonass Pieter Dollpho, som er dansk Martinus-entusiast og bosiddende i det sydlige Florida, sluttede sig til os i fem dage. (Se hans hjemmeside på www.martinusUS.com.) Efter at have fortalt gæsterne om det levende væsens struktur og givet dem en oversigt over verdensbilledet, fortalte jeg om Martinus' tanker om reinkarnation og karma, hvilket de havde bedt om. Dette gav anledning til en livlig snak. Mange af deltagerne havde læst nogle af Martinus' bøger og havde studeret den engelsksprogede del af Martinus Instituts hjemmeside www.martinus.dk, hvor de engelske oversættelser er frit tilgængelige. Jeg var i stand til at udfylde nogle huller i deres kendskab til emnet og besvare de spørgsmål, de havde fra deres studier.
Mary McGovern