Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Der findes absolut ingen videnskabelige ernæringsmæssige begrundelser for at spise kød!

Der findes derimod et stigende antal videnskabelige begrundelser for IKKE at spise kød!

Det relativt store antal vegetarer i verden beviser det, og stadig mere forskning bekræfter begge udsagn. (B12-vitamin indtag er nødvendigt for veganere – se hjemmesider nævnt nedenfor)

Hvordan bedriver man objektiv ernæringsforskning i et landbrugsland, hvor tæt ved 98 % af befolkningen som noget helt naturligt spiser kød to gange dagligt – inklusive ernæringsforskerne selv? Det er op ad bakke, for vi mennesker stiller sjældent spørgsmål ved vaner, der ofte er forbundet med indbegrebet af nydelse og glæde, og som tilmed har været praktiseret umådeligt langt tilbage i vores udvikling.

Takket være fortroppen af vegetarer og veganere i den vestlige verden kan forskere komme lidt nærmere begrebet sund ernæring. Vegetarer og veganere udgør to referencegrupper, som sætter kødernæringen i relief. Forskning tyder på, at kødspisning f.eks. nærer kræftcellers formering samt fremmer betændelsestilstande i organismen, hvorimod vegetarisk og i særlig grad vegansk kost hæmmer kræftcellers formering samt hæmmer betændelsestilstande. Sundt er altså ikke bare fravær af nogle skadelige faktorer, det er tilstedeværelse af nogle gavnlige faktorer. I den forbindelse er det dobbelt positivt, at en kødspiser efter få uger på vegansk kost kan ændre på blodets indhold af skadelige biomolekyler.

Hvad er sund ernæring? Svarene på det spørgsmål giver Dr. Michael Greger via videoer på hjemmesiden nutritionfacts.org, og det på en meget underholdende måde og dertil, ser det ud til, videnskabeligt underbygget. Der er lavet flere studier, end jeg vidste, hvor virkningen af kødspisning af flere slags (rødt kød, hvidt kød, fisk) sammenlignes med vegetarisme og veganisme. Vegansk føde er den ultimative sunde ernæring ifølge Dr. Greger. En af de længere videoer er "Uprooting the leading causes of death". Her gennemgås meget underholdende – dog lige et nummer for hurtigt – 16 punkter repræsenterende de mest almindelige dødsårsager i USA. Ernæringen spiller en meget stor rolle. Ved 15 ud af 16 punkter slår Greger fast, at veganisme ikke kun er den eneste ernæring, hvor man ikke har kunnet påvise en negativ virkning på sundheden, der er fundet regulære sundhedsfremmende virkninger. Naturligvis er ovo- og eller lacto-vegetarisme heller ikke dårligt, men veganisme skiller sig markant ud i visse undersøgelser.

Er det så noget, amerikanerne ved? Det laver Greger sjov med undervejs i videoen. Myndighederne ved, at veganisme er løsningen på en del livsstilssygdomme i USA, men har angiveligt besluttet ikke at oplyse om det med henvisning til, at et sådant råd er der alligevel ingen, der vil følge. Og så er der jo også et væsentligt hensyn at tage til den enorme kødindustri i USA. Det ville koste mange arbejdspladser, hvis alle blev veganere.

Hvad med Danmark? Vi har også i forhold til vores størrelse en enorm kødindustri. Jeg blev meget positivt overrasket over, hvad jeg kunne finde ved at google henholdsvis "sundhedsstyrelsen vegetar" og "fødevarestyrelsen vegetar". Der er særdeles lødig og neutral information at finde for vegetarer og veganere. F.eks. kan man på Fødevarestyrelsens hjemmeside læse: "Videnskabelige undersøgelser tyder på, at vegetarmad nedsætter risikoen for kroniske sygdomme som fedme, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, visse former for kræft og nyrelidelser". Og fødevarestyrelsen hører vel at mærke ind under "Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri". Når man således som vegetar eller veganer bliver spurgt, hvorfor man ikke spiser kød, og om man nu ikke kommer til at mangle noget, kan man blot henvise til statslige hjemmesider. Som dog også meget klogt gør opmærksom på, at man som vegetar og veganer naturligvis kan leve usundt ved at spise ensidigt. I den forbindelse er det i øvrigt værd at konsultere både ovennævnte hjemmesider og i særdeleshed hjemmesiderne for f.eks. Dansk Vegetarforening, Norsk Vegetarforening og Svenska Vegetariska Föreningen, for der er ting omkring ernæringen, man skal være særlig opmærksom på, når man er vegetar og i særdeleshed veganer – og for øvrigt også kødspiser.

Der er et stigende antal naturvidenskabelige undersøgelser, der bekræfter Martinus' anbefalinger af vegetarisk ernæring. Men derfor kan man alligevel ikke sige, at naturvidenskab og åndsvidenskab mødes. Martinus' forklaringer er både mere generelle overordnede og mere specielle – ja går i symbolbog 5 ned i detaljer i mikrokosmos, hvoraf noget måske engang i fremtiden vil kunne eftervises naturvidenskabeligt. Martinus' overordnede forståelsesramme vil naturvidenskaben aldrig kunne nå eller afsløre, for det ligger uden for dens forskningsområde. Naturvidenskaben og det naturvidenskabeligt orienterede materialistisk indstillede menneske befinder sig i et eksistentielt vakuum – oftest uden selv at vide det. Livet har ingen mening, og udviklingen har ingen retning! Moral og etik er menneskelige opfindelser! Man kan videnskabeligt bevise, at vegansk kost er den absolutte sunde ernæring, men betyder det noget? Man lever jo kun én gang, så hvorfor forsage noget, der smager godt! At kødspisning pådrager dyrene lidelser må løses ved, at dyrene har det så godt som muligt, mens de lever! Hvis vi ikke spiste kød, ville dyrene jo slet ikke være her! Ville det være bedre for dyrene? Der er ingen ende på, hvad man kan argumentere for eller imod, også med tanke på ressourceproblematikken, for bag argumenterne ligger følelser, og de følelser er forbundet til lyst, altså noget som opleves lyst og dermed glædesbefordrende – en salig fryd for ganen.

Ikke desto mindre kommer videnskab og argumenter til at spille en vigtig rolle i menneskets overgang til vegetarisk kost. Ligesom det er afsløret, hvor ødelæggende rygning og alkohol er for organismen, vil det på lignende vis blive afsløret, hvordan kødspisning har en række uomgængelige skadevirkninger. Fuldstændig ligesom med rygning og alkohol holder vi mennesker næppe op med vores nedbrydende vaner, før vi personligt har følt virkningerne. Videnskabeligt baseret oplysning alene gør det ikke.

Hvorfor blev jeg selv vegetar? Den forklaring, jeg vil kunne give, er ikke fyldestgørende, for jeg kender ikke hele forklaringen. Det skete nærmest af sig selv uden afsavn og uden at forsage eller give afkald på noget, der forekom mig lyst. At det skete nærmest af sig selv kunne tyde på, at jeg i en tidligere fysisk tilværelse har skabt grundlaget for en talentkerne for vegetarisme, som fik sit gennembrud, da jeg var 28 år. Men lidelseserfaringer i fortiden må have spillet den afgørende rolle.

Martinus' primære tilgang til vegetarisme er moralsk – slet ikke noget med pegefingermoral – men moralsk på den måde, at det bliver på et tidspunkt et moralsk begrundet spørgsmål for hvert enkelt menneske. Moral er dybest set ikke et spørgsmål om argumenter for eller imod. Moral bunder i erfaringer, vi har følt på egen krop. Noget der har gjort ondt på os, og som har forbindelse til kernen i tilværelsen, respekten for vores næste. Noget vi ikke nænner at gøre, sandsynligvis uden at kunne begrunde hvorfor. Drabet på dyr aktiverer lidelseserfaringer, der har reference til frygt, angst, sygdom, lemlæstelse, meningsløshed og død i fortiden. I sin mildeste form oplever vi det måske som, at vi fyldes med en følelse af ubehag ved synet og lugten af kød.

Martinus skelner mellem at være vegetar for sin egen sundheds skyld, og dette at være vegetar fordi man ikke nænner at slå dyr ihjel: "Efterhånden kommer vi frem til en tilstand, hvor mange mennesker begynder at tænke på en renere føde. Vegetarismen vokser frem, og mange mennesker begynder at se, at det er sundere. Det er da også kedeligt at skulle dræbe dyrene, det er bedre at kunne leve af planteføde. Mange bliver vegetarer for deres egen sundheds skyld, men engang vil alle mennesker komme dertil, at de ikke kan spise kød, fordi de ikke længere kan nænne at dræbe dyrene. Når man kommer dertil, at man ved, at det ikke er en livsbetingelse at spise kød, at der er føde nok ud over kødet, og at man ikke nænner at dræbe dyr, så bliver man vegetar." (Det Evige Verdensbillede, bog 5, stk. 68,2).

Ikke at der er noget forkert i at tænke på sin sundhed, et synspunkt der i praksis har de samme positive konsekvenser som begrundelsen ikke at slå ihjel. Men begrundelsen med ikke at nænne at dræbe er udtryk for den højeste moralske standard, altså er tættest på en af de egenskaber, der kendetegner "det rigtige menneske" og dermed næstekærligheden. Her må man naturligvis huske, at vegetarisme blot er en af mange brikker, der skal lægges i det store puslespil, der samlet udgør næstekærligheden.

Mange kødspisere er bevidste om, at var de tvunget til at dræbe og partere dyrene før tilberedelse, ville det fremkalde et sådant ubehag i dem, at de hellere ville afstå fra at spise kød. Sådanne reaktioner kommer ikke af sig selv. De kommer ikke af ingenting. Det er som altid årsags- og virkningslovens 100 % lovbundne konsekvens, der former os. Havde det ingen lidelsesmæssige konsekvenser at spise kød, ville vi aldrig have bare overvejet at lade være. Det samme gælder naturligvis for indtagelse af røg, alkohol og narkotiske midler. En af de skjulte faktorer i denne sammenhæng, som naturvidenskaben ikke kender til, er, at mennesket bliver mere og mere følsomt, en følsomhed der også indvirker på kroppens og fordøjelsens robusthed. Mange mennesker kan ganske enkelt ikke længere tåle at spise kød. Hvad forfædrene kunne tåle, vil gøre dem syge.

Vi behøver oplysning på mange planer, når det gælder ernæring. Vi behøver oplysning for at kunne tage ansvar for vores egen livsførelse. Det er godt nok et ansvar, vi altid har haft og altid vil have i kraft af årsags- og virkningsloven. Vi ved også, i kraft åndsvidenskaben, at ernæring ikke er alt. At kræft og betændelsestilstande og mange andre sygdomme ikke vil kunne udryddes eller i længden holdes stangen selv med nok så sund en kost. Kvaliteten af vores følelser og tanker, vores indstilling til livet og til næsten, spiller den endelige og afgørende rolle for vores sundhed, ifølge Martinus. Hvad vi spiser, er ved roden også udtryk for, hvad vi tænker og føler. Og "næsten" er ikke kun et andet menneske eller dyr. "Næsten" er også utalte milliarder af livsenheder i vores åndelige organismer og i vores fysiske organisme. Der er tale om et gigantisk univers af ånd og stof, som jeg skal lære at styre med næstekærlighed. At "elske sin næste som sig selv" er ikke er nogen lille opgave at skulle fuldføre. Og dog skulle det, som jeg har forstået det og prøver at efterleve efter bedste evne, ikke være så svært, som det kan lyde. Vi udsættes for de hændelser, der gør det muligt at lære alt det, der skal læres – herunder at få et personligt gudsforhold. Uden Forsynet / Gud som vejleder lader det sig ikke gøre. En vejledning der, indtil vi har etableret dette vågne dagsbevidste gudsforhold, foregår uden, at vi måske skænker det en tanke.