Kosmos 2014/7 side 218
Martinus Institut og esperanto
af Ole Therkelsen
1. Esperanto set i relation til Martinus Instituts arbejde
Allerede så tidligt som i 1939 skriver Martinus i Instituttets tidsskrift Kosmos om relationen mellem esperanto og hans arbejde.
Martinus: "I et internationalt arbejde som det, der repræsenteres igennem "Livets Bog" og "Kosmos", forekommer det mig, at esperanto kan være af uvurderlig nytte som en foreløbig bro mellem det danske sprog og de fremmede sprog, der tales af alle eventuelle udenlandske interesserede i mit arbejde.
Igennem esperanto vil mange interesserede verden over kunne komme i berøring med mit arbejde med det samme og behøver således ikke, som det ellers ville være nødvendigt, at vente, til det engang foreligger oversat til de store verdenssprog.
Esperanto er således en bro mellem dansk og alle fremmede sprog. Kineseren og russeren, hinduen og japaneren lige såvel som en hvilken som helst europæer finder alle ved hjælp af esperanto med samme lethed vej til forståelsen af det, vi eventuelt måtte føle os tilskyndet til at skrive til dem her i bladet. Det er således et første lille forsøg, men nok til at finde en foreløbig ørenlyd hist og her ude i den store verden.
Et nyt supplement til vort internationale arbejde har dermed taget sin begyndelse.
Det er muligt, hvis tilslutningen bliver stor nok, at der vil blive oprettet esperanto-kursus inden for Sagen. Det vil jo kunne have enorm betydning for Sagens udbredelse, at så mange som muligt af dens venner kan tale esperanto." (Kosmos nr. 1, 1939).
2. Hvor tidligt begyndte man med esperanto på Instituttet?
Martinus selv var ikke esperantist, men det var flere af de nære medarbejdere. De første esperantister var Thora Hammarlund (1910-1951), Mogens Munch (1913-2010) og Peter Zacho (1912-1992). Det danske esperanto-koryfæ Margrethe Noll (1874-1962), der personligt havde korresponderet med Zamenhof, underviste Thora Hammarlund i esperanto, og Thora blev da også den første, som oversatte en af Martinus' bøger til esperanto. Senere modtog flere af Martinus' medarbejdere også undervisning af Margrethe Noll. Tre af Instituttets rådsmedlemmer, som Martinus personligt havde udvalgt, var også ivrige esperantister: Henning Laug (1913-1992), Grethe Brinkhard (1917-2001) og Ib Schleicher (1924-2010), hvoraf sidstnævnte har oversat tolv af Martinus' bøger til esperanto.
I jan. 1939 i tidsskriftet Kosmos publicerer Martinus første gang noget om esperanto i en nytårshilsen med titlen "Til læserne". Her skriver Martinus, at Kosmos fremover vil have en spalte skrevet på esperanto, men for at de læsere, der ikke kan esperanto, ikke skal blive forfordelt, vil samme artikel også blive bragt på dansk. Martinus' første sekretær og foredragsholder Erik Gerner Larsson skrev således i 1939-1940 tolv 1-sides artikler til Kosmos. Denne ordning skulle have den fordel, at læserne efterhånden fik indblik i esperanto og muligvis lyst til at lære sproget.
Erik Gerner Larsson: "Som Martinus' mangeårige sekretær og nærmeste fortrolige har han bedt mig prøve igennem "Kosmos" at skrive en månedlig artikel, der oversat til esperanto, skulle gøre det muligt at delagtiggøre åndsbeslægtede over hele verden i det idemateriale, det er blevet hans mission at fuldbyrde skabelsen af.
Når han har valgt at lade dette ske på esperanto, har det bl.a. to grunde. For det første: fordi det er hans overbevisning, at flertallet af esperantister verden over er mennesker, i hvem virkelig tolerance og international indstilling er noget medfødt, og for det andet: fordi dette uhyre enkle og let tilgængelige hjælpesprog allerede nu er så udbredt og vil gå en så lykkelig opblomstring i møde, at hans arbejde igennem en gradvis oversættelse til det vil kunne blive kendt på selv de fjerneste strande og dér blive videretransformeret på den interesseredes eget sprog. [...] I øvrigt er det hensigten, når tiden er moden dertil, at knytte undervisning i esperanto til den i forvejen eksisterende undervisning i Martinus' hovedværk "Livets Bog"." (Kosmos nr. 1, 1939, side 8).
"Tanker på femogtyveårsdagen for mit åndsarbejdes fødsel, 1921-1946" er titlen på en artikel, hvor Martinus opregner større begivenheder i Sagens 25-årige historie. Esperanto nævnes i forbindelse med de større begivenheder i 1943.
Martinus skrev: "1943: Ejendommen Mariendalsvej 94-96 erhverves og gøres til hovedkvarter for vort åndsarbejde. Der oprettes esperantoudgave af korrespondanceafdelingen under navnet "Letersekcio". Bøgerne "Den længst levende afgud" og "Pasko" (esperantoudgaven af "Påske", oversat af fru Thora Hammarlund) udkommer." (Kosmos nr. 2, 1946, Artikelsamling 1 stk. 22.8).
3. Har Instituttet haft gavn af esperanto?
Ved en lille højtidelighed den 19.06.1965 i Kosmos Feriehjem i Varnhem, Sverige, hvor Sagens flag blev hejst ved stedets indvielse, sagde Martinus i sin tale, at det var en milepæl i Sagens historie, for dette Martinus Center var det første i udlandet. Han kom derefter ind på internationale forhold og sagde blandt andet følgende: "Vi får breve fra mange mennesker rundt om i verden på forskellige sprog, og særligt på esperanto, hvor vi har fået breve fra 28 lande. Der er mennesker, der begynder at læse vore bøger og ligefrem også oversætter dem til deres eget nationale sprog. Det er jo en stor glæde for mig at se, hvordan det sådan breder sig, og hvorledes vi nu også får stor modtagelse i Japan, idet en af vore medarbejdere, Ib Schleicher, skal til Japan. De har allerede skrevet til os, at de gør alt for, at han kan komme til at holde foredrag i de store byer i Japan, og hvorledes de vil hjælpe ham på alle mulige områder. Og de har allerede trykt vores brochure og skrifter, en del af skrifterne oversat til japansk har de sendt til os, således at vi kunne trykke dem videre. De har overordentlig stor interesse for os i Japan, som er meget indstillet på fred, idet de jo har oplevet følgerne af de kedelige atomkræfter, atombomber osv." (Båndoptagelse, juni 1965)
4. Har Martinus Institut et officielt internationalt sprog?
På sit møde den 5. april 1965 vedtog rådet for Martinus Institut enstemmigt at erklære esperanto for officielt internationalt sprog for Instituttet og dets internationale arbejde. Sammen med denne beslutning er der vedtaget en erklæring, hvoraf følgende citeres:
"Det er en kendsgerning, at menneskeheden i vor tid befinder sig i en stigende udvikling hen imod den internationalisme, som det bliver en livsbetingelse for enhver stat og ethvert menneske at deltage i.
Vi er fuldt og helt overbevist om det umulige i at få valgt et nationalt sprog til denne internationale status.
De officielle, dokumenterede kendsgerninger om esperanto, anerkendelsen af det fra betydningsfulde officielle instansers side, dets lethed, dets fleksibilitet og udtryksmuligheder, og endelig også de praktiske resultater, der er opnået, viser en overvejende sandsynlighed for valget af det som endeligt verdenssprog.
Uafhængigt af den øvrige verdens nuværende holdning til det internationale sprogproblem er esperanto et redskab som skabt til Instituttets formål. Beslutningen om esperanto er også en kraftig tilskyndelse til alle interesserede til om muligt selv at lære sproget og derved øge nytten af det for andre og for nye interesserede. Det er yderligere en tilskyndelse til også på enhver måde at støtte andres bestræbelser og derved igen øge nytten af det for Instituttets formål og for den almene, medmenneskelige formidling af verdenskulturen." (Rådsprotokol, Samarbejdsstrukturen stk. 4)
5. Hvilke esperanto-aktiviteter findes der inden for Instituttets rammer?
I 1946-1947 kom det første månedsblad om Martinus Kosmologi på esperanto "Esperanto-Revuo de Martinus", der afløste korrespondancebrevene fra "Letersekcio". (Kosmos nr. 2, 1946).
Instituttets tidsskrift Kosmos udkom som kvartalstidsskrift i en kortere perioder i 1958-1959 og i 1969-1974, hvor der har været god interesse og godt med arbejdskraft i Instituttets esperantoafdeling. I 1995, efter en pause på over 20 år, begyndte Esperanto-Kosmos igen at udkomme – med 2 eller 4 numre om året.
Siden ombygningen af foredragssalen i 1984 har man i Martinus Center, Klint ved Nykøbing Sj., kunnet simultantolke foredragene til seks forskellige sprog samtidigt, herunder esperanto. Siden 1995 har der hver sommer været specielle esperanto-uger med kosmologi-undervisning på esperanto, hvor mange af deltagerne har været fra østeuropæiske lande.
Men først og fremmest udgiver Instituttet de bøger, der er oversat til esperanto, og det drejer sig i dag om følgende sytten bøger: Livets Bog, bind 1, Logik, de fire symbolbøger Det Evige Verdensbillede, bog 1-4, samt bøgerne nr. 1-11 i bogserien med 28 mindre bøger af Martinus.
For Martinus Institut har esperanto vist sig at være meget nyttigt som brosprog, da flere af Martinus' bøger er blevet oversat til fremmede sprog via esperanto. Indtil nu har esperanto været anvendt som brosprog til oversættelse fra dansk til otte forskellige sprog: Engelsk, tjekkisk, polsk, ungarsk, rumænsk, litauisk, japansk og kinesisk. Ja, det er sikkert en overraskelse for de fleste, at den engelske udgave af "Logik", der sælges den dag i dag, er oversat fra esperanto til engelsk af den engelske esperantist Edward Ockey. (Kosmos 1957, side 66). Oversættelsen regnes for at være rimelig god. Takket været de mange kombinationsmuligheder og nuancer, som findes i esperanto, er dette sprog særligt velegnet som brosprog.
Langt ude i fremtiden må man regne med, at jordens mennesker vil komme til at studere Martinus Kosmologi på esperanto, og enkelte særligt uddannede mennesker vil have lært sig at læse det olddansk, som blev brugt for over tusind år siden, da originalen blev skrevet.
6. Om esperanto i Kosmos
Første omtale af esperanto i Kosmos var som tidligere nævnt skrevet af Martinus selv, nemlig i nr. 1, 1939, og herefter kom der i 1939-1940 tolv små artikler på esperanto. Heraf var de elleve artikler oversat af den kendte esperantist Margrethe Noll.
Anden gang Martinus selv omtaler esperanto i Kosmos var i 1946, hvor han omtaler oversættelsen af bogen Påske til Pasko og oprettelsen af en korrespondance-afdeling, "Letersekcio". (Kosmos nr. 2, 1946, Artikelsamling 1, stk. 22.8)
I årene 1939-1942 og 1945-1948 findes mange meddelelser og annoncer i Kosmos om esperanto-undervisning og andre esperanto-aktiviteter.
Peter Zacho (1912-1992) skrev en længere artikel om Esperanto og Zamenhof i nr. 1, 1953, hvor der ligefrem var et fotografi af Zamenhof på forsiden af Kosmos. I Kosmos nr. 12, 1984, side 274, er der tillige blevet bragt en esperanto-artikel af Peter Zacho. Se også Kosmos nr. 7, 1954, side 108-112.
En større omtale fik esperanto-arbejdet også i de såkaldte "Jule-Kosmos": 1955 side 37-39, 1956 side 63-68, 1957 side 63-67, 1959 side 65-67, 1962 side 57-60 og 1964 side 38.
I nyere numre af Kosmos, f.eks. nr. 5, 1991, nr. 7 og nr. 10, 1993 og nr. 5, 1994, findes også lidt længere omtaler af esperanto-arbejdet samt en længere række korte notitser.
7. Kosmologi-foredrag på esperanto i udlandet
Man kan måske sige, at der ikke er så mange mennesker, der i dag taler esperanto, men da esperanto har eksisteret siden 1887, er der blevet etableret et stort netværk af esperantister i hele verden.
Ib Schleicher (1924-2010) rejste i 1965 to måneder rundt i Japan og en uge i Sydkorea med et eller to esperanto-foredrag om dagen. Hele rejsen var planlagt og arrangeret af en japansk organisation, Oomoto, der forsøger at forene alle verdens religioner i en universel religion. To af de betydeligste resultater af denne rejse var, at en af repræsentanterne for Oomoto, Norija Esumi, oversatte den første Martinus-bog Den ideelle føde til japansk fra esperanto (1990), og at Yoshimi Umeda oversatte teksten til videofilmen Martinus – mennesket og verdensbilledet ligeledes til japansk fra esperanto (1997).
Hvert år bliver der afholdt en stor international verdenskongres "Universala Kongreso" med 2-3000 deltagere fra 50-60 forskellige lande. På Instituttets vegne har jeg selv holdt 14 foredrag på esperanto på verdenskongresserne i Prag 1996, Berlin 1999, Göteborg 2003 og Vilnius 2005, hvor der typisk til foredragene kommer 40 tilhørere fra de forskellige lande. Flere af disse foredrag kan høres på www.oletherkelsen.dk.
Flest foredrag på esperanto har jeg holdt i Martinus Center, Klint, i den årlige esperantouge og på mine fem rejser til Rusland, men det er også blevet til talrige foredrag i landene: Sverige, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Tjekkiet, USA, Australien, New Zealand, Japan og Kina.
Som en lille solstrålehistorie ville jeg gerne lige fortælle, at fire bind af symbolbøgerne, Det Evige Verdensbillede, bog 1-4, er blevet udgivet på kinesisk efter at være blevet oversat fra esperanto. I 1998 i forbindelse med en almindelig turistrejse til Peking havde jeg i forvejen fået arrangeret fire esperanto-foredrag om kosmologien: i Pekings esperantoforening, i redaktionen for esperantobladet "El popola Ĉinio", ved esperantoafdelingen i Kinas internationale radio og i "Ĉina akademio de scienco". En af tilhørerne tilbød derefter at oversætte symbolbøgerne til kinesisk, og her på det seneste har en anden kinesisk esperantist Liu Yunxia oversat de to bøger Den ideelle føde og Menneskehedens skæbne til kinesisk.
Martinus Institut gik allerede i 1939 officielt ind for esperanto. (Martinus, side 2 i Kosmos nr. 1, 1939) Allerede i 1923 gik Oomoto ind for esperanto under mottoet: "Unu Dio, unu mondo, unu lingvo".
Om dette kan man sige, at én Gud, én verden og ét sprog stemmer godt med de kosmiske analyser for menneskehedens udvikling her på kloden.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige