Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da man den 4. juli 2012 fra det store forskningsanlæg i CERN kunne meddele, at "nu var der belæg for, at Higgs-partiklens eksistens var konstateret med tilstrækkelig stor sandsynlighed", blev der stor jubel og skålen i champagne. Men hvorfor var det så vigtigt for partikelforskerne at finde denne partikel? Man kan sige, at for at udviklingen af deres teori om materiens mindste byggesten skulle blive fuldstændig logisk, kræves der en partikel eller snarere et energifelt, som kan give elementarpartiklerne masse. Først når partiklerne møder Higgs-feltet, "bremses" de og får masse eller træghed. Man mener også, at Higgs-feltet må have en kraftbærende partikel, og denne er altså Higgs-partiklen.

Ifølge den materialistiske kosmologi og astrofysikken har man også påvist, at det meste af universets energi er "mørk energi" og "mørk materie". Den almindelige fysiske materie udgør kun cirka 5 %, resten er altså en ukendt energiform. Man mener at vide, at mørk materie virker som gravitation, altså sammentrækkende eller centripetal, mens mørk energi får universet til at ekspandere hurtigere og hurtigere og derfor er udadrettet, centrifugal.

Hvordan skal man forstå, at elementarpartiklerne først får masse i mødet med Higgs-feltet? Hvad er det for en mystisk energi, der kan "materialisere" partikler?

Jeg forsøger mig med en forklaring eller hypotese, der udspringer fra Martinus' kosmologi og "energilære". Når vi skal oversætte videnskabsmændenes forskningsresultater og deres syn på energi og materie, har vi de seks grundenergier at gå ud fra. Disse udgør ifølge Martinus materialet til al materie i hele verdensaltet. Vi kender disse som instinktenergi, tyngdeenergi, følelsesenergi, intelligensenergi, intuitionsenergi og hukommelsesenergi. Disse energier er altid knyttet til et levende væsen, der med sit jeg og skabe- og oplevelsesevne konstant anvender disse energier til at skabe sin livsoplevelse, men også til at skabe sine oplevelsesredskaber, kroppen og sanseorganerne.

Specielt de tre første energier, instinkt, tyngde og følelse udgør materiale til skabelse af den fysiske materie, mens intelligens, intuition og hukommelse udgør materiale til væsnets intellektuelle side. Dog er alle energier altid til stede i alt, hvad der er skabt.

Martinus beskriver indgående i Livets Bog, bind 2, hvordan den fysiske materie dannes, og det er først og fremmest spændingen mellem den udadrettede tyngdeenergi og den sammentrækkende følelsesenergi, der her er interessant. Han skriver i stk. 430: ""Tyngdeenergien" er eksplosiv i sin natur, hvilket vil sige, at dens kraft er "udadgående" i modsætning til "følelsesenergien", hvis kraft er "indadgående". Det er disse to egenskaber, der igen ligger til grund for, at varme virker udvidende, medens kulde virker sammentrækkende. Derfor vil reaktionen af disse to energiarters møde med hinanden uundgåeligt udløse sig i eksplosion, der hvor "tyngdeenergien" har overtaget, og en absolut fortættelse, forstening eller krystallisering der, hvor "følelsesenergien" er i overvægt."

Og han fortæller videre i stk. 434 om, hvordan vor jordklode har kunnet få sin fysiske form: "Vi behøver jo kun at se på vor egen klode. Rummer den ikke i sig en varme, der stammer fra dens eget centrum eller glødende indre? – Og leverer denne varme eller solenergi ikke netop den dynamiske spænding overfor den ydre "følelsesenergi" (verdensaltets kulde), som netop lige akkurat skal til for at holde dens klodeform med alle dens organiske funktioner eller livsbetingende kredsløb for dens mikroindivider vedlige?"

Her er det også værd at nævne, at Martinus i Det Evige Verdensbillede, bog 5, symbol nr. 49, sammenligner jordkloden med en elektron, så materialisation af elementarpartikler i mikrokosmos sker på samme måde, som for himmellegemerne i makrokosmos. Det er, når det levende væsen forlader salighedsriget for at inkarnere på det fysiske plan, at den fysiske materie dannes. Her har vi den store skillelinje mellem fysisk videnskab og åndelige videnskab. Naturvidenskaben mener ikke, at materien er udtryk for liv, men at den består af livløse kraftkoncentrationer.

Hvis vi nu ser på Martinus' syn på "materiedannelse" og den fysiske videnskabs syn, ser man alligevel spændende ligheder. Hvad indebærer det, at mange af elementarpartiklerne anses for at være uden masse, inden de "opfanges" af Higgs-feltet! Det ser ud, som om de er "ikke fysiske" i begyndelsen, men er en bølgebevægelse, der senere får masse i mødet med feltet – altså en materialisation. Ja, men det lyder præcis som Martinus' forklaring på, hvordan al fysisk materie dannes. Noget "uden masse", en bølgebevægelse, et inkarnationsmodent væsen som ved hjælp af først og fremmest instinktenergi, tyngdeenergi og følelsesenergi inkarnerer, dvs. materialiseres på det fysiske plan. Og som vi så i citatet fra Livets Bog, bind 2 ovenfor, så er det først og fremmest følelsesenergien, verdensaltets kulde, der kan "krystallisere" eller "materialisere" den fysiske materie.

Kan Higgs-feltet være følelsesenergi eller kuldeenergi? Overalt i den del af universet, man kan oveskue med videnskabelige metoder, ser man, at "kuldeenergien" dominerer. Der er ca. minus 270° C i universets "tomrum", som altså domineres af makrokosmisk følelsesenergi for at kunne materialisere det legeme, som universet udgør. Og i den store partikelaccelerator i CERN anvender man stærke magnetfelter og flydende helium for at kunne komme ned til en temperatur på minus 271° C for at kunne give Higgs-partiklen masse. Så det ser virkelig ud, som om Higgs-feltet kan være identisk med følelsesenergi og måske også den "mørke materie", der er noget af et mysterium for forskere. Måske skyldes dette mysterium delvis, at forskerne ikke opfatter verdensaltets kulde som en energi i sig selv, men kun som mangel på varmeenergi. Her bidrager Martinus virkelig med noget grundlæggende i analysen af tyngdeenergi og følelsesenergi som grundmateriale i al materiedannelse. Herefter bliver det så også naturligt at forestille sig "mørk energi" som identisk med tyngdeenergi, da begge disse har en ekspansiv eller centrifugal kraftretning. Om Higgs-feltet, "mørk materie" og følelsesenergi er identiske, må fremtidens forskere og intuitive videnskabsmænd vel forske sig frem til.

Titlen på denne artikel, "Tanker om Higgs-partiklen", er tvetydig. Dels har jeg delt mine tanker og funderinger om Higgs-partiklen, og dels har jeg også villet gøre opmærksom på, at tankerne/bevidstheden, som altid, er det bagvedliggende primære "livsfelt" eller det, der er "udenom partiklerne". I dette perspektiv bliver Higgs-feltet mere interessant end Higgs-partiklen – en partikel man skulle kunne se som symbol på al materiedannelse. Martinus viser i sin kosmologi, at løsningen på "materiens gåde" er forståelsen af det levende væsen, som med sit jeg og bevidsthed fylder alt "tomrum" i universet. Det er det levende væsens stråleformede energi og kraft, der strukturerer og holder sammen på al materie, og som er det inkarnationsfelt, der lader atomer og Higgs-partikler træde frem på det fysiske plan.