Kosmos 2014/8 side 254
Studiegrupper i Martinus Center Klint
Vi glæder os til at byde velkommen til efterårets og vinterens studiegrupper.
Gruppe A, Det Evige Verdensbillede, bog 1 og 2, mandage kl. 13.00-14.30 (start 15. september 2014).
Gruppe B, Småbog 8, 5, 11, 2, 13 m.fl., tirsdage kl. 13.00-14.30 (start 9. september 2014).
Pris for efteråret (12 gange): 500 kr. Du kan tilmelde dig i receptionen eller på info@martinus.dk.
Tomas Jakobsson og Lene Jeppesen
Orientering om udgivelse af Martinus' værk
Instituttet har skrevet en information om værkets udgivelse. Dokumentet orienterer om det igangværende arbejde med at genudgive værket, herunder om de ønsker, Martinus havde til værkets form og indhold. Dokumentet fortæller bl.a. om korrekturgennemgangen af teksterne, den ny retskrivning i Livets Bog og om sammenligningen med originalmanuskriptet, som afdækker en del sættefejl. Desuden kan man læse om arbejdet med at gengive symbolerne ud fra Martinus' originaltegninger. Læs mere på hjemmesiden www.martinus.dk.
Foto: Martha Font
Seminar i Spanien
I weekenden 30. maj – 1. juni var der i Cercedilla, nord for Madrid ved Navacerrada bjerget, et seminar om Martinus' kosmologi med 18 deltagere. Glæde, engagement og venskab prægede disse dage samt en masse spørgsmål ud fra temaet: "Vores tanker – vores skæbne".
Martha Font
Arbejdsuge i Klint 11. okt. – 19. okt. 2014
Arbejdet på Martinus Center i Klint bliver i stor udstrækning udført af frivillige, ulønnede medarbejdere. Man er velkommen til at tilbyde sin arbejdskraft, hvis man har lyst. Vi har brug for hjælp til følgende arbejdsopgaver: havearbejde, rengøring, køkkenarbejde og forskellige håndværksmæssige opgaver.
I ugens løb vil der være båndforedrag om morgenen og foredrag om aftenen. Derudover serveres der brunch, eftermiddagste, kaffe og kage samt aftensmad. Det hele koster 95 kr. pr. dag. Tilmelding og information om frivilligt arbejde sker via mail til Charlotte Anderson, charlotte@martinus.dk eller på telefon +45 2247 9337 (hverdage 9.00-16.00). Yderligere information om frivilligt arbejde findes på martinus.dk/da/martinus-center-klint/frivilligt-arbejde/
Kærlig hilsen Charlotte og Eigil
Booking til sommersæsonen i Klint 2015
Sommersæsonen i Klint 2015 starter lørdag d. 27. juni og slutter lørdag d. 8. august. De internationale uger ligger fra lørdag d. 25. juli til lørdag d. 8. august. Udlejningen til næste års sæson starter mandag d. 20. oktober 2014, kl. 13.00. Tilmeldinger i form af breve eller mails skal være Instituttet i hænde senest lørdag d. 18. oktober 2014.
Martinus Institut
Ny udgave af svensk brochure
Den svenske brochure Information om human begravning – inspirerad av Martinus Kosmologi er kommet i ny revideret udgave (juni 2014). Den kan hentes gratis på: www.varldsbild.se/Begravningspaketet.aspx
Matts-Gösta Jonsson
Tysk og engelsk oversættelse som e-bog
Ole Therkelsens bog Martinus, Darwin og intelligent design er nu udkommet på tysk og engelsk som e-bog på forlaget Scientia Intuitiva. Bøgerne kan købes eller læses i abonnement disse steder: Amazon.com, Apples iBookstore, Barnes & Noble, Kobo, Scribd, Smashwords, m.fl. Se nærmere oplysninger og links hos www.scientia-intuitiva.dk.
Jan Tarbensen