Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Den amerikanske forsker Michael Persinger, professor i psykologi og forsker i parapsykologi ved Laurentian University, Sudbury, Canada, bekriver i et foredrag, som han kalder "Ikke flere hemmeligheder", forskningsresultater, der peger på, at alle menneskers bevidstheder er forbundne med hinanden via jordklodens elektromagnetiske felt, hvilket, han mener, bliver bevist gennem studier, han selv har udført.

Mellem jordoverfladen og ionosfæren findes et felt af geomagnetisk aktivitet, som kaldes "Schumanresonansen", en ekstrem lavfrekvent bølge, ca. 7 hertz, der bevæger sig rundt om jordkloden og virker som en resonanskasse for elektromagnetiske bølger i dette frekvensspektrum. Ifølge Persinger kan den menneskelige hjerne også generere elektromagnetisk aktivitet på 7 hertz. Persinger mener, at intensiteten i jordens magnetiske felt og i menneskets hjerne er identiske, og at de derfor kan komme i resonans med hinanden. Jordens geomagnetiske felt indvirker således på menneskets hjerne med nogenlunde samme styrke som den, hjernen selv producerer. Alle menneskers hjerner eksisterer altid i dette magnetfelt, der altså gennemstrømmer alle hjerner. Der findes dermed en global resonans, der gør, at alle hjerner kan kommunikere med hinanden, og Persinger mener, at dette i fremtiden vil medføre, at alle kan "læse" hinandens tanker, deraf foredragets titel.

Persinger bygger bl.a. sin teori på studiet af klardrømme og drømme, hvor mennesker står i kontakt med hinanden, f.eks. ved en pårørendes ulykke, selvom de fysisk befinder sig på lang afstand af hinanden. Han har endda gennemført en række eksperimenter med forsøgspersoner, en "sender", som f.eks. iagttager et tilfældigt udvalgt billede, og en "modtager", der tegner, hvad der dukker op i dennes bevidsthed. Modtagerne, der befandt sig i et andet rum end senderen, havde en relativ høj procent rigtig, når det handlede om at opfatte de billeder, som senderen iagttog, hvilket kunne ses ud fra de tegninger, modtagerne udførte. Man fandt også ud af, at hvis senderpersonen befandt sig i et mørkt rum og blev udsat for et lysglimt, da oplevede også modtageren ofte et lysglimt. Persinger registrerede, at overføringen af disse tanker eller tankebilleder var mest effektiv, når hjernen havde en aktivitetsgrad på 7 hertz, altså samme frekvens som den, planeten genererer.

Persinger opdagede også, at under magnetiske storme, som jo påvirker Jorden mere eller mindre stærkt, svækkedes eller ophørte kontakten mellem forsøgspersonerne. Der er tidligere blevet udført studier af tankeoverføring, men det interessante ved Persinger er, at han har skabt en "tværvidenskabelig" teori og sætter forskning af hjernen og tankeoverføring i relation til jordklodens elektromagnetiske felt. Persinger mener, at de nævnte forskningsresultater skal ses som en første begyndelse til at forstå dette område af videnskaben. Han sammenligner de tegninger, der er udført af "modtageren" i forsøgene, med de skrattende og uklare signaler, der kunne høres i de første overførsler af radiosignaler og i de første telefonsamtaler. Han mener, at forståelse for, hvordan denne kontakt mellem mennesker fungerer, med tiden vil udvikles, og alle vil komme til at kunne se og høre alles tanker lige så tydeligt, som vi i dag kan høre andre menneskers stemmer i telefonen.

Jordklodens livsoplevelse er jo, ifølge Martinus, af mere åndelig eller psykisk karakter end menneskers, og kloden kommunikerer med sine planetmedvæsner på telepatisk vis. Dens hjerneceller, dvs. vi jordmennesker, er jo, i modsætning til vore hjerneceller, ikke forbundne vha. neuroner eller nervetråde. I al fald har vi ikke været det indtil for nylig, men måske kan man sige, at sådanne "nervetråde" i løbet af det seneste århundrede er begyndt at vokse frem i jordklodens hjerne, og udgøres af den samlede menneskehed i form af telefonnet, internet etc.

Bevidstheden og den åndelige verden er ifølge Martinus af elektrisk natur, og det geomagnetiske felt udgør dermed en del af jordklodens bevidsthed, hvori vi mennesker lever og rører os. Jordkloden har som alle levende væsner flere åndelige legemer, i hvilke der lever åndelige væsner. Hele den del af menneskeheden, der er "død", dvs. alle jordmennesker, der er diskarnerede, lever i jordklodens åndelige legemer, og her kommunikerer alle vha. "telepati".

Udviklingen af telepati eller tankeoverføring er i virkeligheden en genopdagelse af et gammelt talent, der hos det moderne menneske er degenererende, men som i tidligere epoker i menneskets historie har været en hverdagsrealitet. I vor moderne materialistiske tidsepoke fornægter videnskaben stort set, at psykiske fænomener som telepati, clairvoyance etc. eksisterer, men for naturmennesket var disse foreteelser realistiske fakta, og som vi kan se i følgende citat, mener Martinus, at disse væsner dermed på en måde repræsenterede et højere åndeligt stadium end det efterfølgende materialistiske stadie.

"Da den førstnævnte epokes væsener, som nævnt, ikke er nået så langt ned i kredsløbets verden, repræsenterer disse væsener, hvilket vil sige dyrene og junglemennesket eller fortidens primitive naturmennesker, på en måde et højere åndeligt stadium end den efterfølgende periodes mennesker. Dette åndelige stadium gav sig udtryk i den form for psyke eller åndelighed, det bliver båret af de evner, vi i dag kalder "psykiske fænomener" såsom: clairvoyance, telepati, mediumisme, psykisk viljekraft eller magi foruden den selvfølgelige tro på højere væsener, ånder eller guder, som stod bag de fysiske naturkræfter og menneskelige skæbnedannelser. Disse væsener kunne ikke i den grad skelne de hårfine fysiske detaljer således som menneskene af i dag, men bedømte eller vurderede andre væsener efter det udseende, hvormed de fremtrådte for det clairvoyante syn. De så således på væsenernes aura, om de var en ven eller fjende, om de var farlige eller ufarlige, ligesom de naturligvis også så de forskellige fysiske materiers udstråling eller aura. Igennem denne psykiske form for tilværelse blev de nogenlunde helskindet førte, indtil de nåede et lille stykke ind i materialismens periode, hvor instinktet mærkbart var degenereret, hvorved evnen til at overholde de nødvendige fysiske love i tilsvarende grad tabte sit fundament." (Læseren spørger – Martinus svarer, Kosmos nr. 12, 1983)

Martinus påpeger, at telepati er noget, der spontant forekommer i vore liv, uden at vi er klar over det: "Man er ikke vant til, at tanken ved koncentration alene og ganske uden ord eller skrift kan overføres til et andet væsen. Det er der dog, som tidligere nævnt, adskillige eksempler på, og der vil komme flere, når menneskene, specielt forskerne, bliver opmærksomme på det." (Martinus: "Korrespondancen mellem det fysiske og det psykiske plan", Kosmos nr. 5, 2006)

"Hvor mange eksempler eksisterer der ikke på, at en moder pludselig er klar over, at hendes søn, som befinder sig langt borte, er i fare? Og man har senere kunnet kontrollere, at tidspunktet for denne oplevelse, moderen havde, faldt sammen med sønnens oplevelse af en faresituation, hvor han instinktivt har tænkt på sin mor. Man kalder det telepati eller tankeoverføring, og der eksisterer mange beviser på, at noget sådant kan finde sted også over lange afstande." (Martinus: "Korrespondancen mellem det fysiske og det psykiske plan", Kosmos nr. 5, 2006)

Telepati er ifølge Martinus altså noget, der forekommer i vores liv hele tiden, blandt andet i form af bøn. I dette tilfælde forekommer telepatien altså mellem det fysiske individ, der henvender sig til Gud i bøn, og de åndelige væsner, som er Guds organer til at lytte til bønnen. Martinus skriver om bønnen: "Den går til det psykiske plan, hvor der findes myriader af væsener, hvis daglige liv består i at hjælpe de mennesker, der ikke kan hjælpes på anden måde. Denne hjælp sker ad telepatisk vej. Der findes væsener på det åndelige plan, der har til opgave at befordre vore bønner videre. Hver eneste dag bliver vi hjulpet af disse væsener. Disse væsener repræsenterer alle erfaringsfelter således, at man ikke kan komme i en situation, hvor der ikke er nogen af disse væsener, der forstår en. Hvis vedkommende væsen, der "hører" ens bøn, ikke har til speciale at hjælpe på det felt, man trænger til, vil det tilkalde andre væsener, som netop har deres speciale på det felt, hvor man har hjælp behov. Men det er ikke altid, at bønnen bliver opfyldt, det er ikke altid, at livet kommer til at forme sig således, som man selv ønsker det. Men det, der sker, er det bedste for os selv." (Martinus: "Fremtidens syn på det levende væsen", Kontaktbrev nr. 12-13, 1942.)

Martinus skelner mellem halv- og helpsykisk korrespondance mellem to væsner. Et eksempel på halvpsykisk kontakt er såkaldt mediumistisk kontakt, hvor et fysisk menneske via et så kaldt "medium" tager kontakt til f.eks. en afdød pårørende, hvilket sker under en såkaldt "seance", og som ifølge Martinus også ofte indbefatter et åndeligt medium, altså et væsen der lever på det åndelige plan og medvirker til at etablere og gennemføre kontakten mellem det fysiske individ og den pårørende, der befinder sig på det åndelige plan.

"Mediet er en slags psykisk tolk, idet det diskarnerede eller psykiske væsens tanker ved hjælp af mediets organisme forvandles til lyd eller tale. I langt de fleste tilfælde vil ikke blot et fysisk, men også et psykisk medium eller mellemled være nødvendigt, dvs. et åndeligt væsen, der er vant til at korrespondere med et fysisk medium, hvad den nylig "afdøde" jo ikke er. Det siger sig selv, at en korrespondance, der skal gå over to – i visse tilfælde endda flere – mellemled og være afhængig af nævnte tolks evner og udvikling, ikke kan være fuldkommen. Men det er heller ikke den halvpsykiske korrespondance, der er målet for en nærmere kontakt mellem den fysiske og den psykiske verden. Den har haft sin betydning, navnlig i fortiden, men den er nu stærkt degenererende." (Martinus: "Korrespondancen mellem det fysiske og det psykiske plan", Kosmos nr. 5, 2006)

Det, Martinus definerer som "helpsykisk" kontakt, dvs. direkte telepati eller tankeoverføring mellem to individer, udgør derimod noget, der vil udvikles mere og mere i fremtiden: "Den helpsykiske kontakt derimod, den direkte telepati eller tankeoverføring, er et naturligt led i hele den jordiske menneskeheds videre udvikling. Den vil fremkomme, efterhånden som de enkelte individer kommer til at besidde den evne til tankekoncentration, som er nødvendig, og – ikke mindst – den moralske kapacitet, som vil bevirke, at man ikke vil misbruge sin evne til tankekoncentration og telepati." (Martinus: "Korrespondancen mellem det fysiske og det psykiske plan", Kosmos nr. 5, 2006)

Martinus beskriver, at Forsynet, som jo består af højt udviklede åndelige væsner samt væsner fra det rigtige menneskerige, udgør "en organisk enhed", der består af kosmisk bevidste mennesker, der alle har samme syn på de fundamentale principper i livet og derfor aldrig kan komme i konflikt med hinanden. Disse væsner er totalt kærlige, og den totale åbenhed, som denne tilstand baseres på, kan derfor ikke føre til nogen som helst skade på andre væsner. Her kan man sige, at der "ikke findes nogen hemmeligheder mere". Persingers forudsigelser stemmer dermed godt med Martinus' beskrivelse af menneskets udvikling, men heldigvis vil hans hypotese nok først blive verificeret meget længere fremme i udviklingen, når vor humanitet er blevet mere fremtrædende eller fundamental, og vi lever i det rigtige menneskerige.

Til Persingers foredrag spørger en tilhører om, hvordan det kan være, at et individs tanker når netop dennes pårørende, f.eks. hans mor, og ikke nogen anden, hvis alle har adgang til alles hjerner. Dette spørgsmål kan vel antages at belyse det faktum, at telepati formodentlig ikke kun finder sted på 7 hertz, men på en masse forskellige "bølgelængder", noget Persinger også var inde på i sit svar, hvor han sammenligner med en radiomodtager, hvor man kan tune sig ind på en mængde forskellige stationer inden for et vist bølgelængdeområde.

Jordkloden og menneskets åndelige og dermed elektromagnetiske "felt" og bølgelængder er jo relativt ukendte, og forskningen vil sandsynligvis føre til mange opdagelser på området, der vil få betydning for forståelsen af telepati.