Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Tænk, hvis der aldrig var noget at grine af i livet! Alt tyder da også på, at Guddommen har forsynet de fleste mennesker med en humoristisk sans. En evne til at se det sjove, skæve og skøre i mange situationer i tilværelsen. Underholdning er, også åndsvidenskabeligt set, en vigtig ting. Jeg gætter på, at der i alle nationer er født mennesker ind, der har særlige evner til at underholde via vittighedstegninger, stand up, film, teater og sjove historier m.m. Jo mindre ærekært og selvhøjtideligt mennesket udvikler sig til at blive, jo sjovere må det blive. Der er en vittighed, jeg efterhånden er stødt på nogle gange. Hver gang griner jeg, så jeg får tårer i øjnene:

En hund går ind på et postkontor for at sende et telegram.

Hunden: "Jeg vil gerne sende følgende meddelelse: Vov, Vov, Vov, Vov, Vov, Vov, Vov, Vov, Vov."

Ekspedienten: "Altså 9 gange Vov?"

Hunden: "Ja!"

Ekspedienten: "Jeg skal gøre opmærksom på, at De kan sende 10 ord for samme pris. Skal jeg tilføje et "Vov" mere?"

Hunden – tydeligt forundret: "Jamen – så giver det jo overhovedet ingen mening!"

Bag en vittighed står et menneske – en skaber – der som inspiration har fået ideen til den måske vanvittige historie. En hund kan jo ikke sende et telegram! Og hvem sender telegrammer i dag! Hvorfor er den historie overhovedet morsom? Mange vil netop sige, at det er den heller ikke. Den er bare for skør!

For mig er vittigheden et lille kunstværk, der bl.a. handler om, at vi dybest set ikke kan vide noget om, hvad der giver mening for hunde såvel som for mennesker. Vi har alle vores unikke oplevelse af verden farvet af al det, vi har oplevet i fortiden. Livsoplevelse er noget, man kan dele med andre gennem f.eks. ord og mimik. Men det bliver ikke selve livsoplevelsen, man giver videre, det lader sig ikke gøre. Det bliver livsoplevelse omsat til ord eller billeder. Det kan hos lytteren blive til en oplevelse, der medfører et smil, der måske eksploderer i grinen, og tårer der triller ned ad kinderne. For rigtig mange mennesker har så mange oplevelser og erfaringer tilfælles, at den samme vittighed bliver opfattet som morsom af mange. Selve oplevelsen er og bliver dog stadig noget aldeles personligt.

På "Hamburger Bahnhof", der er et museum for moderne kunst i Berlin, er der en del kunst, jeg har svært ved at se meningen med. Kunst som jeg ikke reagerer med, ligesom jeg ikke reagerer efter hensigten med en vittighed, som jeg ikke forstår eller synes er plat og derfor finder dårlig. Der er skabt kunst såvel som vittigheder for enhver smag. Det følgende kunstværk fangede dog min opmærksomhed. Godt formuleret tænkte jeg! På en solid metalplade ca. 30 * 20 cm var graveret denne tekst:

YOU LIVE THE
SURPRICE RESULTS
OF OLD PLANS.
(Jenny Holzer (1950) værket er fra 83-85.)

Jamen det er jo det, vi mennesker gør, åndsvidenskabeligt set. Vi lever overraskelsesresultaterne af gamle planer. Man kan også sige, at vi lever de for os selv overraskende virkninger af noget, vi selv har lagt kimen til i fortiden. Kimen, til det vi gennem evolution har udviklet os til, blev lagt i visdomsriget og "den guddommelige verden" i en fjern fortid. Kimen til vores lidelser og modgang blev undervejs skabt gennem vores uvidenhed omkring godt og ondt. Vi gjorde andre ondt, og til vores overraskelse kom vi til at opleve på en meget personlig måde, at andre gjorde ondt mod os. En anden side af samme sag er, at nogle mennesker fødes med virtuose evner til f.eks. at spille klaver. De fleste tror, at virtuositet opstår tilfældigt, men der er i virkeligheden blot tale om overraskelses resultater af at have øvet og øvet og øvet i en eller flere fysiske tilværelser i fortiden.

"You live the surprice results of old plans." Det er bestemt ikke alle, for hvem et sådant udsagn opleves som meningsfyldt.

Vov, vov, vov, vov, vov, vov, vov, vov, vov!

Med kærlig hilsen
Søren Olsen