Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvorfor lever vi, men i særdeleshed: hvorfor ønsker vi at leve? Kan du svare på dette spørgsmål, så lever du også længere, viser en ny undersøgelse, hvor forskere fra Carleton University i Canada og University of Rochester Medical Center i USA i 14 år har fulgt 7.000 amerikanere i alderen 20–75 år.

Da undersøgelsen indledtes, måtte deltagerene forholde sig til forskellige påstande, som alle drejede sig om spørgsmål vedrørende deres livs formål og mening, som fx: "Nogle mennesker går gennem livet uden mål, men jeg er ikke et af dem" eller "Nogle gange føler jeg, at jeg har gjort alt, hvad der er at gøre, i livet".

14 år senere var 569 af deltagerne døde. Det svarende til ni procent. Nu viste det sig, at uanset alder – hvilket for forskerne var det mest overraskende – var risikoen for at dø før tid klart højere blandt dem, der ikke havde et mål eller formål med livet. Forskerne har oven i købet siden hen været i stand til at udelukke andre mulige forklaringsfaktorer, som fx deltagernes humør og sociale relationer.

– Vores resultater viser, at har du en retning i livet og et overordnede mål for, hvad du ønsker at opnå, vil du leve længere, siger Patrick Hill ved Carleton University, som var en af forskerne bag undersøgelsen.

Lige præcis, hvordan dette hænger sammen, kan forskerne derimod ikke forklare. Men man henviser bl.a. til tidligere forskning, som viser, at en følelse af mening styrker organismens immunsystem.

Hvis nu blodet gennem vore tanker bliver positivt "magnetiseret", så betyder det, at alle vore organer og celler – gennem blodkredsløbet – tilføres livskraft. Men hvis blodet bliver negativt "magnetiseret", vil blodkredsløbet derimod transportere en sundheds- og livsnedbrydende kraft – en "dødskraft" kan man faktisk sige – rundt til samtlige organer og celler i kroppen. Og her står vi altså, ifølge Martinus, ved den dybeste årsag til en række, både fysiske og psykiske, sygdomme og lidelser – og for tidlig "død" pga. manglende livskraft, må man formode. Alle former for usundhed og lidelse – selv dem, vi i dag opfatter som værende udelukkende fysiske – har altså sin dybeste årsag i individets tænkning, mener Martinus. Og her må man antage, at de tanker, som giver livet en positiv mening og et positivt mål – uanset hvad denne mening og dette mål handler om – giver vort blod, og dermed hele vor organisme, en positiv "magnetisering", som virker opbyggende og styrkende på livskraften.

"Livets mening er, at give livet en mening", skrev en for mig ukendt person en gang. Noget som den østrigsk/jødiske filosof og psykiater og tidligere koncentrationslejrfange Viktor E. Frankl også skriver om i sin mest berømte bog Livet måste ha mening¹, hvor han sammenfatter sine erfaringer fra tre år som fange i nazistiske koncentrationslejre, og hvordan det ledte ham frem til at forstå livsmeningens (at individet har en mening med sit liv, som går ud over tilfredsstillelsen af de mest basale behov for overlevelse) afgørende betydning for at kunne leve videre – også under så ekstreme livsomstændigheder, som en koncentrationslejrtilværelse indebar ...

Oversættelse Mette Lüchow.