Kosmos 2015/3 side 66
Historien om et lille agern, der blev til tusind skove
Det var på den tid, da Martinus var ung og arbejdede som mejerist i København. En af hans kolleger sad og læste i en bog. – Hvad handler den om?, spurgte Martinus. – Den handler om, at vi har levet før, lød svaret. Og Martinus var straks med på tanken: – Jamen, det har vi da sikkert! – Idéen faldt i god jord som et lille agern, der bliver til tusind skove. Det voksede, og der kom et stort forfatterskab ud af det. Bog efter bog blev det til, og ligeledes de tusind læsere. Men forinden skete der noget mærkeligt. Martinus oplevede et åndeligt gennembrud, som han senere kaldte "Den store fødsel". Det betød, at han fra da af kunne se livet og tilværelsen i et forklaret lys, han havde fået "kosmisk bevidsthed".
Resultatet af denne mindeværdige begivenhed finder du bagerst i bladet, hvor Martinus på bare en enkelt side forklarer de mest væsentlige sider af sit verdensbillede. Så spændende og levende fortæller han, at du ikke undgår at føle dig løftet af historien. En ny virkelighed vokser frem for øjnene af dig, og du får tilmed en logisk sikkerhed for dens holdbarhed. Det sker i form af et evigt verdensbillede.
Alt dette er et godt indicium for din egen udødelighed. Det forklarer Martinus nærmere i sin artikel på de næste sider. Her skriver han blandt andet: "Det er rigtigt, at de levende væsener dør, men hvad er det, der dør? – Der dør de ting ved det levende væsen, der kan ses og føles med de rent fysiske sanser. Men er der nogen, der kan garantere, at det levende væsen ikke består af andet end, hvad man kan se og føle rent fysisk?"
Hvis livet er evigt, så er det nok også værd at lære dets moralske "færdselsregler" at kende. Dem kommer Martinus ind på i en af de andre artikler i bladet, ligesom det også er emnet for vores månedlige spørgerubrik. Og ved du, hvad YOLO betyder? Hør mere om dette spændende emne i Else Byskovs artikel. John Klemens fortæller med stor indsigt om skæbne og skytsånder, mens Olav Johansson underholder os om svenske tilstande. Selv slutter jeg af med en lille historie om ørentviste. Kort sagt, så skulle der være mulighed for både koncentration og afslapning i dette nummer af bladet. Og som du vil se, så udspringer det alt sammen af en tanke om udødelighed, som for mange år siden blev plantet i et modtageligt sind. Akkurat som et lille agern, der bliver til tusind skove.
Søren Hahn