Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Den 29. juli 2014 blev det meddelt, at ordet "hen" vil blive præsenteret i den fjortende udgave af Svenska Akademiens ordlista, som udkommer i april 2015. Hen anvendes som et personligt pronomen ligesom han og hun. Men hvorfor dette nye begreb? I det svenske Wikipedia kan man læse følgende forklaring på det:

"Ordet kan anvendes, hvor tilhørsforholdet til kønnet er ukendt, uvæsentligt eller for at gøre kønnet utydeligt. Det kan også anvendes for at omtale en person, som hverken er mand eller kvinde. Ordet blev foreslået i 1966 af Rolf Dunås i Uppsala Nya Tidning med henvisning til bl.a. det finske kønsneutrale pronomen hän og er i løbet af 00'erne blevet mere og mere udbredt.

Hen kan også ses som et udtryk for normkritik. Ordet har fået megen opmærksomhed og såvel positiv som negativ kritik. Ordet kan desuden anvendes på mennesker, som ikke føler sig hjemme i kønsopdelingen mand og kvinde, på personer tilhørende et tredje køn, og som derfor hverken synes, at pronomet hun eller han passer som beskrivelse af dem." (sv.wikipedia.org/wiki/Hen)

Der er åbenbart flere og flere, der føler sig utilpasse over at blive betegnet som han eller hun, som mænd eller kvinder, og for dem er hen-begrebet allerede blevet en vigtig markør, der viser, at man ikke anser sig selv for hørende hjemme i nogen af disse kategorier. Flere lande har nu også lovgivet om "det tredje køn". I skrivende stund drejer det sig om følgende lande: Australien, Indien, Nepal, New Zealand, Pakistan, Sydafrika og Tyskland. Denne udbredelse af lande viser jo, at mennesker fra forskellige kulturer over hele verden har haft behov for en bredere og mere åben lovgivning omkring, hvilket køn man tilhører.

Den kosmiske bevidsthed eller kristusbevidstheden er altså resultatet af en fuldkommen balance eller harmoni mellem det mandlige og kvindelige i vort væsen. I det, Martinus kalder vor "overbevidsthed", har vi alle både en maskulin og en feminin pol, men når vi befinder os på dyrerigets stadium, i det han kalder det kosmiske "spiralkredsløb", hvilket vi som jordmennesker endnu gør, så vil den ene pol være så meget trængt tilbage af den anden, at vi fremtræder som to forskellige køn; som mænd og kvinder. Men på grund af alle de erfaringer, vi gør gennem vores mange liv eller inkarnationer her på det fysiske plan, vækkes den modsatte eller latente pol mere og mere til live i os. Det er den modsatte pol, der bærer hele den menneskelige side af vort væsen, dvs. alt det, som adskiller os fra det gængse dyr, som fx udøvelsen af og interessen for kunst og videnskab. Og jo mere denne side vokser frem, desto mindre føler vi os hjemme i og på bølgelængde med de traditionelle kønsroller, som derfor efterhånden begynder at føles som et par alt for trange sko at gå gennem livet i. Det giver os altså åndelige "vabler", og det er vel netop dette mange af dem, der i dag ønsker en friere kønstilknytning, oplever.

Kristus kunne jo ikke for sine samtidige forklare om det, Martinus kalder "den seksuelle polforvandling", eftersom menneskerne dengang ikke havde de intellektuelle forudsætninger, som behøves for at kunne forstå en sådan forklaring. Men i Det Nye Testamente kan vi alligevel se, at Jesus leder os ind på sporet. I Matt.11:11-15 kan man fx læse: "Vers 11.: Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han. Vers 12.: Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig. Vers 13.: For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. Vers 14.: Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme. Vers 15.: Den, der har ører, skal høre!" (Kilde: www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline)

Her afslører Jesus jo, at man i "himmeriget", eller det Martinus kalder "det rigtige menneskerige", ikke længere fødes af kvinder, og at den, som er mindst der, endog er større end den største blandt de, der er kvindefødte. Og det er ikke alene det, der kan tolkes ud fra det, Jesus her ifølge Bibelen siger, men også at han (som kosmisk set egentlig var en hen, eller det Martinus kalder et "dobbeltpolet" væsen) i højeste grad var bevidst om reinkarnationsprincippet. Han siger jo her, helt uden omsvøb, at Johannes Døber er den samme person som den gammeltestamentlige profet Elias, og hvordan skulle han kunne være det, uden at være reinkarneret? Man forstår, at Jesus var tvunget til at tilføje "Den der har ører, skal høre" eftersom dette, selv i vore dage, ikke er blevet "hørt", dvs. forstået, af de fleste af hans troende tilhængere og tilbedere ...

I det såkaldte Thomasevangelie er der desuden en udtalelse af Jesus, som røber hans indsigt i "den seksuelle polforvandlings" mysterier. Der siger han, som svar på disciplens spørgsmål om, hvorledes de skal komme ind i himmeriget: "Når I gør to til en; og når I gør det indre lig det ydre og det ydre lig det indre; og det foroven lig det forneden; og når I gør mandligt og kvindeligt til en og samme, så at mandligt ikke længere er mandligt og kvindeligt ikke længere er kvindeligt ..." (vers 22).

I begrebet "frikøn" ligger også, at det væsen, der har gjort "mandligt og kvindeligt til en og samme, så at mandligt ikke længere er mandligt og kvindeligt ikke længere er kvindeligt", er fri fra alle de bindinger og afhængigheder af mere eller mindre ulykkelig karakter, som kendetegner det enpolede væsen, i det Martinus kalder "de ulykkelige ægteskabers zone". Men at vi lever i denne zone i dag, viser også, at vi ikke længere er så enpolede. Så længe vi er rendyrket enpolede, lever vi nemlig i "de lykkelige ægteskabers zone". Den naturlige tiltrækning eller dragning er nemlig allerstærkest blandt disse kulminerende "maskuline" og "feminine" væsener, fordi de udgør tilfredsstillelsen af hinandens største livsbegær eller hunger. Martinus: "De er alle væsener, der er fødte til at nære den samme sult. Vi ser således her, at de to køn, i henhold til de særlige tankearter eller livssubstanser deres bevidsthed er bygget op af, passer nøjagtig ind i hinanden som to tandhjul i en maskine. Og jo bedre nævnte hjuls tænder passer ind i hinanden, desto mere fuldkomment og lydløst går maskinen. Der, hvor to væsener af modsat køn har indgået et samliv med hinanden, vil dette samliv blive en desto fuldkomnere og større tilfredsstillelse af hinandens gensidige livshunger, desto mere de hver især repræsenterer deres køns renkultur. Og vi har her for os det, vi kalder "et lykkeligt ægteskab"." (Livets Bog, bind 3, stk. 831)

Men i ethvert paradis er der en "slange". Væsenerne spiste af "kundskabens træ", dvs. de gjorde erfaringer, og disse erfaringer forandrede dem. En helt ny interessesfære begyndte at spire frem som et resultat af denne erfaringsskabelse. En interessesfære, som ikke var betinget af ægteskabsprincippet og forplantningen. Det er altså denne fremvoksende nye interessesfære, som i stadig større grad adskiller jordmennesket fra dyret i renkultur. En interessesfære, som kommer til udtryk i sådanne, for ægteskabet uvedkommende, interesser som fx kunst og videnskab. Denne nye interessesfære bliver "den forbudne frugt" i ægteskabets paradis – den faktor, som langsomt underminerer den ægteskabelige harmoni. Den nye interessesfære bliver altså en konkurrent eller rival til den gamle, som baserer sig på ægteskabet og forplantningen. Dyrkningen af den nye interessesfære kræver tid og opmærksomhed, og det kan kun ske på bekostning af engagementet i den gamle ægteskabelige sfære.

Hvad, der også gør nutidens ægteskaber langt mere komplicerede, end da vi befandt os i den mere rendyrkede enpolede tilstand som "rigtige" mænd og kvinder, er dette, at der i dagens ægteskaber er fire involverede parter, som skal kunne fungere sammen. Ikke bare mandens maskuline og kvindens feminine pol, men også mandens feminine og kvindens maskuline pol. Og der vil der opstå mange komplikationer og konflikter, medmindre parterne er så langt fremme i tolerance og humanitet, at de lader "kvinden i manden" og "manden i kvinden" være et "fredens" og helligt område i deres samliv. Dette hører dog ikke til hverdagskost, og netop derfor lever vi i dag i "de ulykkelige ægteskabers zone" med alt, hvad det fører med sig i form af skilsmisser, ægteskabskrige og proformaægteskaber m.m.

Alt dette fører i sidste ende til en længsel efter et friere og mere uafhængigt liv, ja, til og med til et liv befriet fra kønsrelaterede begrænsninger og "fængslinger". Endnu har vi en lang vej at vandre gennem en række inkarnationer, før vi i virkelig forstand er blevet til det, Martinus kalder for "frikøn", men at vi er på vej dertil sladrer tidens tegn om på mange punkter. "Han" og "hun" bliver mere og mere til "hen" eller til "det tredje køn" ...