Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Her går vi på jorden. Vi ser verden omkring os med vore øjne. Vi hører musik med vore ører. Vi føler vandet, der løber over vore hænder, når vi vasker dem. Vi føler luften strømme ind gennem vore næsebor, når vi trækker vejret. Vi oplever vor krop som fast og virkelig. Vi lever i en fysisk verden – tror vi. Men fra et andet perspektiv er den fysiske materie et hav af bevægelse, af vibrationer, af elektrisk magnetiske kræfter, af bevidsthed. Det er ved hjælp af vore sanseorganer, vi "skaber" den faste, flydende og gasformige materie ud af dette bevægelsesocean. Alle vore oplevelser sker egentlig i den åndelige verden. Martinus skriver endda, at der aldrig har eksisteret noget levende væsen på det fysiske plan. (Livets Bog, bind 6, stk. 2340)!

Det er det her, som tager så lang tid for os at komme til at forstå – at vi slet ikke udelukkende befinder os på det fysiske plan. Vi lever hele tiden primært på det åndelige plan. Dette beskriver Martinus på mange måder og mange steder i sine bøger og foredrag.

Her kan vi nu læse, hvordan Martinus beskriver den proces, vi kalder "døden" – i artiklen "Korrespondancen mellem det fysiske og det åndelige plan". Han beskriver den fysiske krop som et redskab, som en bro for væsnets psyke til den fysiske materie. Det, der vandrer over broen, er de tankebilleder, vi skaber i vor psyke. Og disse tankebilleder eksisterer jo stadig, også efter at den fysiske krop er "død". Broen er væk. Så må vi udvikle en ny evne – tankeoverføring. Det sker jo allerede nu, at vi pludselig oplever et andet menneskes tanker, måske lige i en faresituation. Denne evne til telepati er under udvikling hos os. Den kræver en øget koncentrationsevne, en udvikling af vore åndelige organer og af vore åndelige legemer.

Jeg tænkte på denne nye kontaktevne mellem det fysiske og det åndelige plan, da jeg læste en meget smuk tekst i en begravelsesannonce for nogle uger siden. Jeg har udvalgt nogle linjer herfra:

Jeg har blot trukket mig tilbage til et andet rum.
Alt det, vi var for hinanden, er vi stadig.
Kald mig ved mit sædvanlige navn.
Tal til mig, som du altid har gjort.
Du skal ikke ændre dit tonefald.
Ophør ikke med at le ad vore fælles små morsomheder.
Le, som vi altid har gjort.
Jeg venter på Dig et sted ikke langt borte.
Alt er godt.

Oversættelse: Bodil Feilberg.