Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citatet i titlen, som tilskrives Jesus, er for mange mennesker svært at forstå og virker uretfærdigt. Hele citatet lyder sådan: "For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har." (Matt. 13:12)

Kan det være kærligt, at de, der allerede har, skal have endnu mere, og at de, som ikke har, skal berøves den smule, de har?

I vor materialistiske tidsalder ser nok de fleste dette som værende et udtryk for uretfærdighed, og man tolker det som, at citatet handler om materielle ting. Og set ud fra et sådant perspektiv bliver citatet naturligvis svært at forstå. Men Jesus udtalelser handlede jo om menneskets moralske og åndelige udvikling, og han formulerede dem ofte i form af lignelser. Hvis man betragter det aktuelle citat som relateret specifikt til menneskets åndelige udvikling, så fremtræder det i et nyt lys og bliver begribeligt, og det bliver endnu nemmere at forstå, når man ser citatet i hele sin kontekst: "Disciplene kom hen til ham og spurgte: "Hvorfor taler du til dem i lignelser?" Han svarede dem: "Jer er det givet at kende himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. [...]" (Matt. 13:10-12)

Jesus skelner her mellem disciplene og almenheden. Jesus forklarer, at han taler til menneskerne i lignelser, fordi de mangler noget, som disciplene har. Dette noget var de erfaringer, som førte frem til, at disciplene blev modtagelige for, og dermed kunne "få" kundskab om, "himmerigets hemmeligheder". Ifølge Martinus havde Jesus en færdigudviklet kosmisk bevidsthed, og for ham var reinkarnationen en naturlig ting – og han vidste, at hans disciple havde levet mange flere liv end den store almenhed, i hvilke de havde gjort alle de erfaringer, som satte dem i stand til at tage imod den visdom, som Jesus formidlede, og at de var blevet født på jorden på dette tidspunkt for at blive de første, som repræsenterede den nye impuls, som Jesus introducerede på jorden. Når Jesus siger, at "For den der har, til ham skal der gives", så betyder det altså: "Til dem, der har erfaringer, og som dermed er kommet så langt frem i udviklingen, at de forstår de åndelige ting, som Jesus talte om, til dem skal kundskaben om disse åndelige ting, "himmerigets hemmeligheder", gives".

Hvad betyder så den sidste del af citatet? Svaret ligger måske i forståelsen af, hvad det er "den, der ikke har", tilsyneladende stadigvæk har, og hvilket skal tages fra ham/hende. Ifølge Martinus går menneskets udvikling fra en tilstand, hvor mentaliteten og moraliteten bæres og styres af instinktet og den herpå baserede evne til at tro på religiøse autoriteter, til en tilstand, hvor denne evne degenererer, hvilket sker i takt med intelligensens udvikling. Fra det menneske, som befinder sig på det udviklingsstadium, hvor det religiøse instinkt begynder at tabe sin bærekraft, "skal selv det tages, som han har". Det vil sige, at det kommer til at tabe sin åndelige og eksistentielle tryghed og, gennem et antal liv, må leve som "den fortabte søn" i materialismens gudløse tilstand, inden det med ny-indvundne erfaringer vender tilbage til "Faderens hus", og da skal "himmerigets hemmeligheder" gives også til ham eller hende.

I denne situation er, i henhold til Martinus, blandt andre de mennesker, som bliver interesserede i de kosmiske analyser; mennesker, som ikke længere kan tro på religiøse dogmer, men som har behov for logiske forklaringer på livets grundlæggende og religiøse spørgsmål, "til ham skal der gives", så "han skal have overflod". Måske det aktuelle citat også kan opfattes som, at Jesus forudsiger noget, som vi netop nu oplever i form af de kosmiske analyser.