Ældre Kosmos og Kontaktbreve

De fleste af os husker nok stadig ret klart, hvordan vi opdagede Martinus' åndsvidenskab. Selve hændelsen virkede måske helt tilfældig. Vi faldt over én af Martinus' bøger på biblioteket, hørte om kosmologien fra en nabo, faldt over et symbol på internettet, eller hvordan det nu skete.

Senere har vi forstået, at det ikke var tilfældigt. At vi havde været på vej dertil gennem længere tid. Ubevidst havde vi søgt efter en mening med tilværelsen, men havde ikke rigtig fået svar gennem videnskaben, psykologien, religionen, eller hvad vi ellers nåede at studere på vejen til åndsvidenskaben.

Da først vi gik i gang med læse Martinus' værk, var det som at springe ud i et helt nyt vidensocean. Der var så mange nye aha-oplevelser, at det var svært at holde begejstringen for sig selv. Familie, venner og bekendte måtte da også synes, at kosmologien var interessant.

Mærkeligt nok viste det sig, at de slet ikke fandt det spændende. Man kunne låne dem en bog af Martinus, som man vurderede ville være lige noget for dem. Og så afleverede de den tilbage ulæst. Nej, det sagde dem slet ikke noget. Når man omkring middagsbordet eller i lignende sociale sammenhæng kom ind på emnet åndsvidenskab, blev blikkene tomme eller flakkende.

Så forstod vi efterhånden, at det ikke nytter at forsøge at udbrede "det gode budskab" til mennesker, der ikke er søgende. At Martinus har ret, når han siger, at det ikke er honningen, der går til bierne, men bierne, der går til honningen.

Bien skal selvsagt have mulighed for at finde denne honning. I vores del af verden, kan vi gennem internettet "surfe" os frem til oplysninger om Martinus' åndsvidenskab. Vi kan finde bøgerne på biblioteket eller købe dem i boghandlen. Derefter kan vi finde andre mennesker at diskutere åndsvidenskaben med. Der er kurser og studiegrupper mange steder, og det er dejligt at møde mennesker, der har lyst til at dykke ned i åndsvidenskabens finurlige detaljer sammen med os uden at blive fjerne i blikket.

Efterhånden har en stor del af verdens befolkning adgang til internettet, og dermed bliver det nemmere for bierne at finde deres honning.

Men der er stadig mennesker i verden, der ikke har samme adgang til internettet, som vi har.

I dette nummer af Kosmos kan vi læse om cubanernes situation, og vi kan gennem Arians beretning genopleve den begejstring, vi følte, da vi fandt åndsvidenskaben. Vi kan også fornemme Arians balancegang mellem ønsket om at servere honningen og at lade bierne søge den selv.

For at gøre det lidt lettere for de cubanske "bier", som ikke har adgang til internettet, har Martinus Institut på opfordring sendt Martinus' bøger til Cuba. Vi håber, at de interesserede cubanere dermed vil få lidt lettere ved at "falde over" bøgerne, når de går på biblioteket, eller at de "helt tilfældigt" vil høre om Arians studiegruppe.

Vi kan så med Kosmos i hånden gå i gang med at læse to artikler af Martinus, som starter dette blad.

God fornøjelse!