Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Siden begyndelsen af 2012 har vi haft kontakt med en mand i Cuba, Arian. Han var blevet interesseret i Martinus' analyser. Han er 32 år, gift og har to piger på 4 og 6 år. Han er oprindeligt uddannet som lærer og har undervist på den tekniske skole i sin hjemby, men den dårlige løn fik ham til at arbejde inden for turistbranchen. Han er opvokset i en kunstnerverden, da hans far er musiker og underviste ham i sang. Han har endvidere taget diverse kurser inden for tale, lyd, optagelser og redigering, hvilket i en periode bragte ham til den lokale radio, hvor han arbejdede som radiovært og tekniker. Hans åndelige søgen førte ham til studier i filosofi og teologi... I dag arbejder han som underviser. Her fortæller han selv om, hvordan han kom i kontakt med Martinus' analyser:

 

Det var mit første år på de teologiske studier i min by Holguín, og jeg var leder for en gruppe, som man kaldte "de fire udenfor", fordi vi var lidt specielle. Og jeg siger specielle, fordi på trods af, at vi bevægede os inden for de teologiske studier og viden om Gud, var vi klar over, at vi igennem disse studier søgte svar på noget, som vi indtil da kendte som Gud og hans skabelse, men vores spørgsmål lå længere borte end de svar, som de kristne dogmer og den kristne lære kunne give os, og vor lærer havde sagt, at man ikke skulle søge uden for disse rammer, fordi man risikerede at "fare vild" og begynde at gå på veje, som ikke ville være Guds veje.

På det tidspunkt var vi 4, som var inden for kirken, men vandrede på de veje, som ifølge de religiøse ledere var "farlige". Gruppen bestod af Elizabeth, Rolando, Guillermo og mig. Senere tilsluttede Marcio sig gruppen. Han er en søgende sjæl og er stadigvæk sammen med os.

Jeg fortæller dette, fordi det var i denne lille gruppe, hvor vi mødtes for at forberede timerne og studere sammen, at jeg mødte Martinus. Det var lige nøjagtigt d. 31. januar 2012 kl. 2 om eftermiddagen. Vi var hos en af os til et af vores sædvanlige møder. Denne gang havde vi en opgave i faget filosofi.

Vi analyserede de græske filosoffer og deres synspunkter over Guddommen og deres kosmologi centreret på "logos", det rationelle princip, som styrer og strukturerer verden og naturen og deres søgen efter den allerførste materie. For at studere teologi må man reflektere over de kulturer og filosofier, der har haft indflydelse på kristendommen. Eftermiddagens kosmologiske refleksioner indeholdt også mayaernes verdensanskuelse, som havde bragt angst til dem, der mente at – i overensstemmelse med mayaernes kalender – ville verdens ende blive d. 21. december det pågældende år.

Og så udbrød Guillermo, en utrættelig søger af information: "Jeg vil præsentere jer for en kosmologi, som jeg er sikker på, I ikke kender". Vi kiggede på hinanden og lyttede til hans fremlæggelse af denne kosmologi, som var Martinus' kosmologi. Indtil den dag havde ingen af os andre hørt hverken om denne kosmologi eller om Martinus. Hans præsentation var meget enkel, men den vakte vores interesse, især fordi den var baseret på en åndelig oplevelse, Martinus havde haft, og fordi han kaldte sit værk for "Det Tredje Testamente".

Guillermo havde en bog om Martinus Kosmologi. Jeg fik Martinus Instituttets mailadresse, men inden jeg kontaktede Instituttet, ville jeg fordybe mig mere i emnet. Jeg ville være sikker på, hvad det hele handlede om. Min søgen i diverse biblioteker gav intet resultat, ingen kendte Martinus.

I mit land var adgangen til Internet vanskelig den gang, og det er stadig vanskeligt, desuden er priserne for at gå på internet-cafeer ekstrem høje for os cubanere, men når det handler om en ærlig søgen, kommer der altid en hjælpende hånd. Og så kunne jeg for første gang gå ind på Instituttets spanske webside. Jeg læste alle sider omhyggeligt og besluttede mig for at kontakte dem.

I første omgang bad jeg om mere information på spansk, i virkeligheden havde jeg ingen. Jeg begyndte at modtage venlige svar fra Instituttets spanske afdeling og blev allerede guidet i mine første skridt inden for Martinus Kosmologi.

Informationen kommer til eleven, når denne er parat, og det var præcis sådan, det skete for mig. Min udveksling med Instituttet bragte mig tættere og tættere på Martinus, og Forsynet sørgede for, at jeg gradvist kom til den kundskab, som jeg behøvede. Min filosofiske og teologiske baggrund kunne blive en barriere for den viden, som jeg modtog, derfor "glemte" jeg al min forudgående viden og omfavnede – lige som en nyfødt – den information, som jeg modtog, og på denne måde undgik jeg at lave paralleller og sammenligninger mellem det, som kom, og det, jeg allerede kendte.

Jeg fulgte det princip, jeg har haft som studerende: "Enhver kundskab/viden, som kommer, skal ikke stagnere, men den skal vige for en ny viden," og jeg huskede, at der stod i Bibelen: "Prøv alt, hold fast ved det gode." (1Tes. 5.21). Sådan hilste jeg Martinus velkommen, der var endnu plads i mine grå celler til at modtage alt det gode, som denne kosmologi kunne bringe mig.

Da kom det tidspunkt, hvor jeg indså, at det ikke var det, der skulle kendetegne mit liv, og at jeg var lige ved at begynde at gå på en vej, som nogen nok allerede var gået på, og som havde efterladt til de fremtidige generationer, hvad vedkommende havde set. Jeg kunne opnå meget ved at gå efter sådanne skridt.

Og jeg mødte ham, og med ham det, jeg savnede.

Martinus havde allerede gjort arbejdet for mig. Gennem det gradvise studium af Livets Bog, bind 1 og bind 2, identificerede jeg mig med denne allerede nære ven, og det var utroligt; hans kosmiske analyser afklarede enhver af mine tvivl, og klarheden kom der, hvor der før var forvirring og uklarhed. I dag udtrykker jeg det med få ord, men det var en bevidstgørelsesproces, som allerede har varet tre år.

Martinus' værks vidtrækkende betydning er hans logiske, forståelige og troværdige organisering og fremlæggelse af de evige sandheder og principper, som styrer universet. Hans indvielse og forbindelse med den åndelige verden gjorde, at han kunne forklare og udvikle et studium af disse emner og efterlade dem til det fremtidige menneske; et Testamente, som er kilder til svar for det udviklede menneske, og gennem hvilket det kan fortsætte dets vedvarende udviklingsproces.

Jeg vidste også, at opgaven ikke var nem. At Martinus' lære/undervisning rørte min tænkning og min handling dybt betød ikke, at det ville ske for alle. Derfor forberedte jeg mig på at præsentere Martinus som en ven. Publikum kunne være vanskeligt. De første, som jeg fortalte om Martinus' værk, var troende mennesker, som gjorde modstand over for det, at der kunne findes nogen, der havde gennemgået en indvielse i vor tid og mere endnu over for det, at der kunne eksistere et Tredje Testamente. Denne bog ville uden tvivl blive et anstød for mange kristne.

Jeg skulle jonglere mellem den eksakte fremlæggelse af sandhederne og principperne, som Martinus' værk indeholder, og mine kollegers / medstuderendes fatteevne og tro. Naturligvis begyndte jeg med de temaer, der var fælles for kristendommen og Martinus' værk. Jeg viste de sammenfald, der var, og benyttede dem til stykkevis at indlemme den nye måde at se på. For at den kristne forstår dig, skal du tale til ham om Gud, Jesus og Bibelen, og det gjorde jeg.

I mine foredrag lagde jeg vægt på, hvad der står i Martinus' værk om Bibelen, jeg nævnte ikke så meget Martinus' navn. De skulle ikke opfatte det, som om det var en slags dyrkelse af mennesket, jeg nævnte heller ikke, at det samlede værk kaldes Det Tredje Testamente. Jeg fremlagde det hele som set fra min egen synsvinkel, som min ydmyge opfattelse eller skøn. Jeg ville ikke give anledning til, at tilhørere følte, at jeg ville tvinge dem ind i en ny tro, ideologi eller et nyt dogme. Jeg talte kun, for at de skulle få informationen og senere, hvis de tanker faldt i god jord, ville de spire.

På en arbejdsrejse til Havana mødte jeg et menneske, venskabet opstod, og da jeg fortalte ham om de kosmologiske studier, jeg var i gang med, blev han interesseret og sagde, at jeg kunne holde et oplæg om Martinus' værk i hans loge. Det var der, at jeg indså, at en kreds, som også var beslægtet og havde et meget mere åbent sind, kunne være frimurerlogerne og andre lignende grupper, som blev ledet af det universelle princip og en Guds eksistens som universets arkitekt. Logernes døre var åbne for Martinus, men på trods af, at disse mennesker ville forstå Martinus meget bedre, skulle jeg respektere disse kredses principper over for religionen. Men da Martinus' lære ikke er en trosreligion, præsenterede jeg den som filosofi og et verdensbillede.

Det var blandt medlemmerne af logerne, at jeg med tillid kunne udvide emnerne, altid med respekt over for tilhørernes idéer og overbevisninger. Og så begyndte jeg at have kontakt med mennesker med kendskab til andre filosofier, men som fandt paralleller mellem disse filosofier og hvad Martinus siger.

Med disse foredrag kom jeg i kontakt med mange mennesker, men der manglede en kontinuitet, der kunne støtte det, der var blevet sået. Vi forstod, at der skulle skabes en kerne, som skulle opretholde sammenholdet og sikre kontinuiteten. At rejse for at holde flere foredrag blev for vanskeligt pga. økonomien, og der manglede endnu det tilstrækkelige grundlag for at starte studiegrupper på steder uden for min egen by. I første omgang efterlod jeg nogle pjecer, der hvor jeg var, og udvekslede med disse mennesker per mail eller brev.

En idé førte til en anden, og der blev handlet ved at lytte til livets tale og lade os føre af Forsynet. Det var Forsynet, som gjorde det muligt, at Martinus Institut sendte os fire sæt af de Martinus-bøger, som er oversat til spansk. Det ene af disse sæt er allerede blevet doneret til biblioteket i min by. Et andet sæt er doneret til Nationalbiblioteket i Havana. Og de andre bøger bruger vi i vor lokale gruppe til vores studier.

Der er nu en lokal studiegruppe. Til de "fire udenfor" er der kommet flere (bl.a. min kone og 1 kvinde mere). Og lige nu er vi i gang med et projekt, der består af et introduktionskursus om Martinus' symboler. Dette tillader, at alle de, der bor længere væk, og som ønsker det, kan studere Martinus' analyser, enten per mail eller per almindelig post. (Det antal mennesker, der i dag i Cuba har adgang til nettet, er endnu begrænset). På den måde afhjælper vi behovet for studium og mangel på litteratur, da bøgernes pris er astronomisk for os cubanere. Efter gaveprincippet er vores kursus gratis, men vi opfordrer til, at enhver giver et bidrag, efter de muligheder enhver har, for at dække kursusudgifterne.

Vi arbejder med andre projekter, som efterhånden vil blive virkeliggjort i forhold til, hvorhen Forsynet leder vores skridt. Alt vil ske efter den guddommelige plan for vores land og den modtagelighed, som den ny verdensimpuls vil få.
 

Selve korrespondancekurset er et studium over Martinus' symboler og er udarbejdet af Arian sammen med os.

Vi har stor glæde over dette samarbejde og over, at vi må følge den udvikling, der nu er i gang i Cuba. Hans tekst er oversat af os.