Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser, lad os være enige om, at vi ikke vil lade os besnære af noget som helst, og slet ikke fordi det står i dette blad. Lad os lægge fordomme og meninger til side og starte på en frisk. Akkurat som solen, der står op over en ny dag og en ny begyndelse.

Og hvad ser vi andet end ting, der sker? – Forskellige ting, som vi næppe ænser, fordi vi er vant til at se dem ske. Sol står op, og sol går ned, og er der nogen mening med det? Dine dage går, og et eller andet sted ude i fremtiden kan du være sikker på, at dit fysiske legeme ender som en lille bunke støv, der hurtigt forsvinder og knapt nok efterlader sig spor.

Er der nogen mening med det?

Et eller andet siger dig måske, at ja – det er der. Og om dette mystiske "et eller andet" handler resten af bladet. Lad os give det et navn, og hvorfor ikke bruge det, som Martinus bruger. Han taler om "det religiøse instinkt", og det er altså det, der ifølge Martinus kan give os en fornemmelse af, at der trods alt kan være en mening med livet.

For at finde den må vi dømme mellem hverdagens små og store hændelser i håb om at finde en sammenhæng, der får det hele til at ligne en mening. Vi må kort sagt mobilisere en evne til at dømme. Og det er lige, hvad Martinus' artikel på næste side handler om. Evnen til at dømme.

Men hvad er en evne, hvor sidder den? – Du kan ikke få øje på den, men blot konstatere, at du har den. Ja, du har masser af evner, og hvad er evner andet end tids- og rumdimensionel sansning? Usynlige kræfter, men de er der. Om det handler den næste af de to artikler af Martinus, som vi bringer i dette nummer.

Men som sagt, vi lader os ikke besnære, vi lader os ikke binde noget på ærmet. Og derfor har vi i dette blad også en spørgerubrik, hvor læserne kan stille kritiske spørgsmål til Martinus' tekster. Det vil du få et par eksempler på, og du er velkommen til selv at prøve.

Og læg nu mærke til, hvordan alting kæder sig sammen og bliver til virkelighed for dig, for nu følger en artikel med overskriften "Følsomhed, intelligens, retfærdighed og moral". Og som du nok kan forstå, så er vi her kommet så langt bort, som tænkes kan, fra den opfattelse, at der ingen mening er med livet. Alle disse begreber forudsætter jo netop, at der er en mening.

Og for nu at runde det hele af, så slutter vi med et lille apropos, der har fået overskriften "Når ringen sluttes". – Nå ja, og så glemte jeg, at vi også i dette nummer kan byde på tekst og billeder fra kosmologiens vækst på Cuba.

Og så er der bare tilbage at ønske: God sommer!