Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da jeg som 10-årig blev indviet af min mor i forplantningens grundlæggende finesser, var min begejstring overvældende. På det tidspunkt havde Lego endnu ikke holdt sit indtog, men vi havde noget tilsvarende, men mindre genialt, der hed Tekno. Så da forklaringen på, hvorfor der var to og ikke ét køn, gik op for mig, udbrød jeg spontant: "Aha, det er jo ligesom med skrue og møtrik."

Men som enhver voksen nok kan regne ud, så var mysteriet endnu kun blotlagt på sit indledende stadium. Da jeg kom i puberteten, forstod jeg lidt mere endnu. Og sådan kan man blive ved med at forstå gennem hele livet. Ikke bare det med kønnet, men også det med livet og døden og en hel masse andre ting. Vi modnes, og det er herligt at opleve, hver gang man er blevet en smule klogere.

Fra gammel tid er det "at forstå" blevet sammenlignet med en cirkel. "Lykkelig er den," skrev Goethe, "der kan forbinde sin alderdom med sin barndom." Kan man se sit liv som en sluttet cirkel, så har man forstået meningen. Så kan man fortælle historier og eventyr om sit liv. Og sådan er det med alting. Som ringe i vandet breder forståelsen sig. Vi forstår ved hjælp af analogier, det er selve forståelsens princip.

Det vidste Martinus. Han kunne fortælle om "det evige liv" ved at sammenligne det med en spiral uden begyndelse og ende. Men visse ting gentog sig, og det gjorde det også muligt at forstå evigheden som en række fortællinger med begyndelse og ende. Jeg har ofte tænkt på, om dette er overraskende eller blot er, hvad man kunne forvente. Vi jordmennesker har jo alle dage forklaret alverdens ting og sager ved at marchere ud ad årsagernes og virkningernes lige landevej. Men først, når noget gentager sig og vækker genkendelse, forstår vi i grunden, hvad det drejer sig om. Så kan vi konkludere, hvilket kommer af det latinske claudere, der betyder lukke og afslutte.

En 10-årig kan tale med om de mest fantastiske ting, han har forstået, og sådan er det også med os, der læser Martinus. Vi finder noget i hans "voksne" verden, som vi kan genkende fra vores egen verden, og på den måde kan vi lidt efter lidt forbinde gammelt med nyt og gå fra den ene aha-oplevelse til den næste.

Ofte er det oplevelser fra barndom og ungdom, der sporer os ind på de mysterier, vi arbejder videre på gennem hele livet. For Martinus blev Bibelens fortællinger et sådant spor, der førte til en række bøger og symboler, i hvilke han fandt konklusionen på den bibelske tradition. En cirkel blev sluttet, og således gik det til, at han kunne kalde sit samlede forfatterskab for Det Tredje Testamente.