Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2015/7 side 223
Nyt fra sagen
Ny udgave af Martinusguiden
Martinusguiden.dk udvides til også af omfatte Martinusguiden.se og Martinusguiden.no
Den 14. maj er en ny udgave af Martinusguiden.dk gået live. Siden er blevet mere moderne og brugervenlig. Specielt har den fået et løft på mobiltelefoner og tablets. Martinusguiden er fortsat en oversigt over foredrag, kurser og andre Martinus-aktiviteter i Danmark. Du kan se den nye 2015-2016 sæson, som er kommet online i forbindelse med det nye site. Fremover vil vi i højere grad informere via facebook, så giv siden her et like, hvis du vil holdes opdateret om Martinus-foredrag og -kurser i Danmark. Du finder den nye Martinusguide på www.martinusguiden.dk
Vi kan nu tilbyde Sverige og Norge at komme med i et lignende samarbejde. Så vil interesserede fra Sverige og Norge kunne se, hvilke foredrag der afholdes her i Danmark. På samme måde kan vi i Danmark have interesse i at se, hvilke foredrag som afholdes i Norge og Sverige.
Vi ved godt, at der findes forskellige hjemmesider i Sverige og Norge. Det kunne være fint, hvis vi kunne samarbejde om en mere ensartet site for hele Skandinavien og derved gøre sitet bredere og nå ud til flere interesserede.
Martin Stokholm Jepsen