Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Et udslag af den "kunstneriske" udfoldelse i "det ufærdige menneskerige" er det efterhånden meget omfattende sportsliv med et utal af discipliner. For mænds vedkommende er det i stor udstrækning de meget kraftbetonede sportsgrene, men kvindesport er i dag på de fleste områder lige så fysik krævende. Det afspejler sig også i den kropslige udvikling, der er sket over det sidste århundrede, hvor dånende kvinder ikke længere ses så ofte, og den "bløde, empatiske mand" i højere grad er idealet end "krigeren i brynje og harnisk". Generelt set er sport discipliner, der på meget forskellig vis kræver, at det fysiske legeme skal præstere "kunst" med kroppen som redskab og udtryk. Sport under alle former repræsenterer dog en interessesfære, der i nogen grad også omfatter den modsatte seksuelle pol, hvilket bl.a. afspejler sig ved, at venskaber, der forbindes med sportslige aktiviteter, ikke er usædvanlige, og at der ligeledes kræves andet end fysisk råstyrke i de fleste sportsgrene. I dag er mentalt arbejde og mental aktivitet også en nødvendighed for at blive en ypperlig atlet, f.eks. i det taktiske moment. Uden at have nogen direkte statistisk begrundelse mener jeg også at have belæg for, at der i flere sportsgrene, som f.eks. kvindefodbold, sportsdans m.m., er en stor repræsentation af homoseksuelle. Generelt er nutidig sport som "kunstart" langt fra de primitive udfoldelser fra fortiden, hvor "kontaktsport" ofte involverede våben af forskellig art, og for mit eget vedkommende er fascinationen fra drengeårene, med drabelige boksekampe, afløst af væmmelse over at se, hvordan en systematisk mishandling og nedkæmpning er målet. Det gennemgående tema i sportskultur handler om at vinde, at betvinge sin modstander, enten personligt eller i kollektiv sport. Den fysiske udfoldelse i form af kropsøvelser og idræt har sin rod langt tilbage i udviklingen, men har ikke været kendt som "sport" på det tidspunkt. Igennem mange af de tidligere kulturepoker har kroppens pleje været et vigtigt moment inden for både Vestens og Østens kulturer og religioner. Ofte er kroppen blevet omtalt som "åndens tempel" og dermed vigtig for åndens udtryk og formidling. I Østen har yoga været og er stadig en væsentlig del af kropsplejens betydning for det spirituelle liv, medens den her i Vesten har fået en noget anden betydning og funktion, skønt den har samme udspring i den østlige kultur. Det hævdes, at yoga og meditation i Vesten aldrig vil blive en spirituel kultur som i Østen på grund af de grundlæggende forskellige religiøse opfattelser.

I dag omfatter "sport" alle klodens nationer i et omfang, ingen ville have forestillet sig for nogle tusinde år siden. Gladiatorerne, vikingerne og grækerne, hvoraf sidstnævnte skabte de olympiske lege (fra 776 f.kr. til 394 e.kr.) som en del af en religiøs ceremoni til ære for krigsguden Zeus, havde alle kampkunst og fysisk træning som et væsentligt element. Denne "kunstform" har været i en rivende udvikling siden, i særdeleshed inden for de sidste 50 år, hvor stort set alle sportsgrene nu har professionelle udøvere, der altså er i stand til at leve af deres sport og har det som eneste beskæftigelse. I tilgift er sporten kommercialiseret således, at udøverne er levende reklamesøjler og for de dygtigstes vedkommende tjener enorme summer for deres præstationer. Sporten har udviklet sig til en sand pengemaskine for dets "bagmænd". Grænserne for den fysiske formåen er flyttet meget markant, i høj grad på grund af det udviklede materiel og de rammer, sporten er omgivet af i dag. Moderne sport har som afløser for fortidens "småkrige" og stammefejder bl.a. til formål at give et signal til omverdenen om styrkeforholdet mellem udøvere og nationer og tjener ligeledes det formål at stimulere nationalfølelsen hos borgerne i de pågældende nationer, hvilket OL i Berlin i 1936, der var tænkt som en demonstration af den ariske races overlegenhed under nazisterne, er et godt eksempel på. At flokinstinktet og nationalfølelsen er nært forbundet med sportsudøvelse, ikke mindst i stor udstrækning blandt tilskuerne, er på denne baggrund helt selvfølgeligt, ligesom atleten anvendes som ideal eller model for nationens borgere. Martinus kalder sportsudøvelse for en slags "forfinet krig".

Det er ligeledes en konsekvens af fysikkens videnskabeliggørelse, at det har været muligt at flytte grænserne for præstationer, som man ikke tidligere har troet muligt. Indtagelse af forskellige stoffer for kunstigt at øge præstationsevnen, godt hjulpet på vej af læger og forskere, har sin glansperiode, men bestemt også sine omkostninger. Inden for boksning, brydning, karate o.l. dukker der dog stadig nye discipliner af uhørt brutal karakter op, hvor "gentlemen"-adfærd ikke er involveret. Jeg husker fra min ungdom, hvordan Floyd Patterson, Ingemar Johansson og Muhammad Ali var koryfæer, der trak tusinder af ekstatiske publikummer til sportshallerne, medens man i dag i bokseklubberne i DK konstaterer en faldende interesse og publikumstilslutning til disse moderne, våbenløse "gladiatorkampe". Den seksuelle polstruktur har jo markant ændret sig frem mod den dobbeltpolede tilstand, og i dagens kultursamfund respekteres "den humane, intelligente mand" og "den intelligente, humane kvinde" i de fleste samfund generelt højere end de mere udprægede, enpolede "mænd" og "kvinder". Menneskeidealet er under markant udvikling.

Martinus nævner i flere sammenhænge, at overanstrengelser er direkte skadelige, og det gælder både for krop, hjerne, kredsløb og nervesystemet. Samtidig siger han dog også om organismens opretholdelse eller forfald, at "det, som ikke bruges, forfalder", og det gælder såvel i åndeligt stof som i det fysiske. Dog vil en rask daglig spadseretur, en god cykeltur eller moderat kropstræning være tilstrækkelig motion for det moderne menneske, der sammen med sund kost og god søvn er gavnligt for sundheden. I dyreriget og det ufærdige menneskerige er demonstrationen af fysisk styrke essentiel, og sportslige aktiviteter er jo en glimrende "scene" i den sammenhæng. Den "dyriske kunst" i alle dens nutidige facetter vil glide ud af fremtidens kultur efter den nuværende epoke. Motivationen for udøvelsen af den ene eller den anden form for "dyrisk kunst", måske i særdeleshed inden for sporten, er primært stimuleret af egoisme og konkurrenceinstinktet, som er lig med overvindelsen af "fjenden". Sidstnævnte er en reminiscens fra dyreriget, hvor det er nødvendigt for dyrets overlevelse og for kampen om de "bedste hunner", der sikrer artens overlevelse og bestand. I sportslivet er drivkraften at vinde, være bedst, være stærkest, være dygtigst, dygtigere end alle andre og "stå alene øverst på podiet" på trods af, at en af sportens erklærede målsætninger er, at "det vigtigste er ikke at vinde, men at være med". Som nævnt, spiller de økonomiske gevinster formentlig også en stor rolle. Hver atlets kamp mod "de andre", hver nations kamp for at være den bedste, er motivationen, og her ser man ofte, at alle kræfter bliver sat ind, selv snyd og korruption. Det er jo stadig i stort omfang "vikingeidealet", der lever og dyrkes. Den voldsomme vækst i sportsudfoldelser er dog også af det gode, idet det skaber nogle værdifulde erfaringer om kroppen funktioner og ydelsesniveau, så man ikke mishandler organismen i stedet for at vedligeholde den. Sporten kan også, både individuelt og nationalt, trods alt skabe nogen tolerance på tværs af nationer, religion og racer, ligesom den er med til at skabe nogle relationer, som politisk og diplomatisk aktivitet ikke vil kunne skabe. Mange vil nok hævde, at sport ikke har noget som helst med "kunst" at gøre, og det er ganske rigtigt, hvis man sammenligner med de sublime, intuitive glimt, der er bærende inden for fremragende kunst, arkitektur, musik m.m., medens "kunsten" inden for sporten er at skabe evner og talenter til beherskelse af fysikken, hvilket kræver en kolossal indsats. Total beherskelse af kroppen er i sig selv et "kunststykke". I sammenhæng med sport og alle de andre nævnte "kunstneriske udfoldelser" kan man sige, at inspirationerne kommer "fra neden", og den højere, guddommelige kunsts inspirationer kommer "fra oven".

I fremtiden vil "menneskeidealet" i højere grad tage sigte på at skabe "kunst" til glæde og velsignelse for alt og alle, og det vil være den bærende motivation for udøveren. Det vil dermed sige, når vi taler om sport og motion, at den fysiske organismes celler og organer også skal opleve, at hvad der end måtte blive dyrket, så vil det være i kærlighed og respekt for mikroindividerne, og at mennesket som makrovæsen vil være et kærligt forsyn og ikke en tyrannisk hersker, der piner og plager kroppen for at vinde og eventuelt opnå "berømmelse". Når Martinus siger, at "mennesket er en såret flygtning mellem to riger", så gælder det bestemt også på dette felt, hvor der både er positive og negative sider inden for sportens verden, men en kolossal udviklingsfaktor er det under alle omstændigheder. Sport, eller rettere legemskultur, vil i fremtiden blive hævet langt over de meget fysiske discipliner, vi ser i dag, alene af den grund, at de "fysiske kraftenergier" vil svækkes gennem den naturlige udvikling af blandt andet de seksuelle poler. Som Martinus engang sagde under et foredrag; man vil i fremtiden ligefrem kappes om at lade den anden part "vinde"!

Der vil i fremtiden opstå kunstformer, som i dag er fuldkommen ukendte, og som i skønhed vil være hidtil usete. Endvidere vil den største og mest dominerende kunstart blive – livskunsten. At gøre selve livet og tilværelsen til kunst i et og alt, hvad man kommer i berøring med, vil være båret af kærligheden til livet og næsten. Alt vil fremtræde i de skønneste og samtidig mest hensigtsmæssige former, materialer, lys, lyd og farve. Trangen til at vinde, til at sætte sig selv i scene, vil blive afløst af trangen til at tjene og skabe det skønneste og smukkeste, man kan frembringe som betingelsesløse gaver til sine medmennesker. Martinus skriver i symbolforklaringen til symbol 33 stk. 69: "Denne dyriske kunst vil blive afløst af en kunst, der vil hylde og lovprise den absolutte alkærlighed eller livets allerhøjeste bærende guddommelige fundament. Den vil lovprise Gud og det af mørket opstandne menneske i Guds billede efter hans lignelse. Den samme kunst vil i stor udstrækning danne symbolik over kommende realiteter, der er utilgængelige for naturel fysisk gengivelse. Motiverne for denne menneskelige kunst vil i særlig grad være strålerne fra Guds evige lys i alle dets livgivende forgreninger igennem verdensaltet."