Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Jeg vil bevæge mig lidt rundt om emnet unaturlig træthed, idet jeg gerne vil forsøge at bidrage med nogle af mine egne erfaringer, som måske kan være til nytte for andre. Det er et følsomt emne, og jeg vil gå forsigtigt til værks, derfor kalder jeg mit indlæg for "Rundt om den unaturlige træthed". Martinus beskæftiger sig ikke så forfærdelig meget specifikt med den unaturlige træthed, men på den anden side set så handler en stor del af hans forfatterskab jo om den forvandling fra dyr til menneske, som vi alle er ved at undergå, og det er netop denne forvandling, der er baggrunden for, at vi kan komme til at lide af unaturlig træthed. Hvor denne forvandling bliver stærkt forceret, som det er tilfældet hos det moderne menneske, dér kan vi risikere at komme til at lide af unaturlig træthed.

I artiklen "Hvile" (Kosmos nr. 8, 2014) beskriver Martinus, hvordan vi kan overvinde vores naturlige træthed igennem den hvile, som vi kan få, når vi sover, og igennem den hvile, som vi kan få i den åndelige verden imellem to inkarnationer. Og så spørger han: "Men hvad med den træthed, som ikke kan tilfredsstilles ved naturlig hvile og søvn, og som til tider kan føre til selvmord?" Og han svarer selv således: "Denne unaturlige træthed, som ytrer sig som livslede, dårlige nerver m.m., kan kun overvindes ved en ganske bestemt slags hvile, en indre ro og balance, som kan tilegnes gennem indsigt og forståelse af livslovene, både som de udfolder sig i verdensaltet, der omgiver os, og som de udfolder sig i os selv." – Forstår man dette, er det ikke svært at forstå, at man kan være inkarneret med en unaturlig træthed, som man har udviklet i tidligere liv. Det har været tilfældet for mig, og det er nok hovedårsagen til, at kosmologien meget tidligt kom ind i mit liv. Jeg havde det svært allerede som barn og ung på grund af denne unaturlige træthed, der som et skjult handicap spændte ben for mig, og jeg har på intet tidspunkt været i stand til at kunne arbejde på fuld tid, fordi problemerne fyldte så meget inde i mig. Martinus skriver videre i artiklen om hvile: "Meget ofte er det en form for lidelse, ulykke, fortvivlelse eller skuffelse, som bringer mennesker i kontakt med åndsvidenskaben, og det er ikke tilfældigt."

I det tilfælde, hvor man som jeg er inkarneret med en unaturlig træthed i bagagen, er det svært, både for én selv og for ens omgivelser, at forstå, at man er syg og behøver hjælp. Man forsøger at klare sig, som man bedst kan, men på et tidspunkt kan man ikke mere. Og så kan det være svært at finde forståelse for sin situation hos omgivelserne. Trætheden, som i dag kaldes "kronisk træthedssyndrom", er dog nu blevet anderkendt som en sygdom inden for den humanistiske sundhedsforskning. Den humanistiske sundhedsforskning er opstået som et supplement til den medicinske videnskab, og derfor kunne man læse følgende i Kristeligt Dagblad d. 24. november 2006, i artiklen "På de trætte patienters side": "Lægen påstår, at patienten ikke fejler noget, men patienten klager til gengæld over ikke at blive taget alvorligt. Situationen er ikke ukendt i konsultationsværelset. Faktisk er der tale om en stor gruppe mennesker, der ikke kan få stillet en diagnose, og som koster samfundet mange penge. Her er det så, at den humanistiske sundhedsforskning kommer ind i billedet, forklarer Peter Elsass, professor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet. Han har forsket i en gruppe revalideringsklienter med træthedssymptomer og sat trætheden ind i et historisk perspektiv. – Der er tale om en række mennesker, som føler sig syge. De har nogle vage symptomer, men føler sig først og fremmest så trætte, at de ikke kan fungere almindeligt og oplever, at deres liv er kaotisk og udsigtsløst. I stedet for at kategorisere og operere i diagnoser, så tager vi deres symptomer for pålydende i et forsøg på at forstå mennesket bag sygdommen ud fra en mere "holistisk" indstilling end den medicinske videnskabs, siger Peter Elsass."

Når man lider af unaturlig træthed og har svært ved at klare mange af tilværelsens udfordringer, risikerer man meget let at komme til at lide af både angst, depression, livslede og selvmordstanker, og jeg kan ud fra egne erfaringer bekræfte alt, hvad Martinus skriver om dette i artiklen "Unaturlig træthed" (småbog 16). – Det kræver en meget stor indsats at forsøge at modarbejde denne udvikling i negativ retning, som således ligger lige for, og som kan ende med selvmord. Den unaturlige træthed er altså en ganske alvorlig sygdom, som man må tage meget alvorlig og forsøge at bekæmpe af al kraft, så godt man kan. Men det forstår man ikke nødvendigvis helt, før ens situation er meget alvorlig. – Jeg har ikke overvundet min unaturlige træthed, og jeg kan stadigvæk have det meget dårligt, men jeg har gjort nyttige erfaringer, som måske kan hjælpe mig videre i retning af at overvinde den. Det håber jeg i hvert fald. Men sådan ville det helt sikkert ikke have været uden kosmologien, og heller ikke uden støtte fra meget indsigtsfulde og omsorgsfulde mennesker undervejs. – Artiklen "Livsmodet" (Kosmos nr. 1, 2008) har især været til hjælp for mig, i perioder hvor jeg har haft det meget svært. Jeg læste kun et enkelt afsnit om dagen, og når jeg var kommet igennem den, begyndte jeg forfra. På denne måde kunne jeg efterhånden tage mere og mere til mig af det, Martinus siger i denne artikel, og det er i høj grad relevant, når man gerne vil forsøge at kæmpe sig ud af en alvorlig unaturlig træthed og dens følgevirkninger.

For en del år siden gik jeg ind i Vor Frue Kirke i København, eller Københavns Domkirke. Jeg gik derind for at se Thorvaldsens Kristusfigur, og jeg fik øje på indskriften på soklen, som lyder: "Kommer til mig, Matth. XI. 28.". Da jeg kom hjem, slog jeg op i min Bibel for at se, hvad det drejede sig om, og jeg fandt følgende: "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let." (Bibelen i kulturhistorisk lys). Det var værd at tænke over, for jeg trængte meget til hvile for min sjæl. Desuden vidste jeg jo, at det netop var denne Kristusfigur Martinus havde mødt lyslevende under sin indvielse, og det gik op for mig, hvor central en problematik dette med den unaturlige træthed i virkeligheden er i kosmologien. Den ovennævnte "formel", som Kristus har givet os, har fulgt mig siden som en dyrebar gave. Martinus omtaler den for øvrigt flere steder, bl.a. i småbogen Mellem to verdensepoker, kap. 2.

Når man har det meget dårligt, kan det være svært at koncentrere sig om at lytte til et cd-foredrag. Derfor satte jeg mig for at nedskrive det foredrag af Martinus om unaturlig træthed, som findes på cd. Det er nogle år siden nu, og det tog mig 1½ år, men det blev også en meget stor hjælp for mig. At erkende, at alting er vores egen skyld, er vejen til "opstandelse"; det står mejslet ind i min bevidsthed efter denne proces. Men det er naturligvis en meget længere proces virkelig at nå frem til denne erkendelse. Alligevel er det vigtigt hele tiden at holde fast i, at det er i den retning, vi skal, hvis vi ønsker at komme ud af mørket og lidelserne, og bare et lille skridt i denne retning vil hjælpe os til at få det lidt bedre. – Jeg vil runde af med et citat fra dette cd-foredrag, sådan som jeg har nedskrevet det. Det er helt specielt, synes jeg, fordi Martinus her indtrængende henvender sig direkte til hver eneste én af os. Det lyder således: "Det enkelte menneske kan jo begynde i dag, begynde at lave verdenskultur i sig selv, det er jo af de enkelte mennesker, at verdenskulturen skal opstå, det er de enkelte mennesker, der skal skabe julens fred eller den, der er bebudet igennem juleevangeliet. Hvis ikke den kommer til at opstå i de enkelte mennesker, så opstår den jo aldrig, og hvis ikke den opstår i Dem, så kan det ikke hjælpe, at alle andre har den, for De har den ikke."