Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! – Forestil dig, at du befinder dig under åben himmel en rigtig buldermørk nat. Ikke et lys er der at se nogen steder, orientere dig kan du heller ikke, og du ved ikke engang, om du er kommet bort fra vejen, eller hvor du er havnet. Du er kort sagt faret vild og helt uden kendemærker. Fortvivlet spejder du op mod himlen, men der er hverken måne eller stjerner at se. Og dog! – Pludselig, som ved et trylleslag, drages skyerne til side, og en enkelt stjerne blinker fortroligt ned til dig. Straks føler du dig meget bedre tilpas.

Dette er naturligvis blot et billede på princippet "lys i mørket" eller historien om det tabte og genvundne livsmod, som mange af os sikkert kan nikke genkendende til. Og selv bruger Martinus også billeder, ofte fortællingerne i Det Nye Testamente. For også Jesus kunne miste modet. Det skete for ham i en have nær Jerusalem, og det er efter den, Martinus har taget navnet "Getsemane" og brugt det til at beskrive et psykologisk princip, som han netop symboliserer ved lyset i mørket.

Dette princip, fortæller Martinus, er også julens budskab. Det er beretningen om julestjernen, der lyste for hyrderne på marken, og det er fortællingen om englenes sang. En stjernestund og en ny begyndelse, der varslede om fred på jorden og i menneskene velbehag.

Mere end 2000 år er der gået siden denne begivenhed, og i det tidsrum har jorden og menneskene forandret sig. De vil ikke bare have englesang og hyrder på marken. De vil have klar tale. Det er ikke længere nok at forkynde fred på jorden og psykisk balance i menneskesindet, det er også nødvendigt at lægge en forklaring ind i julens budskab, som får begivenhederne til at hænge sammen i et videnskabeligt paradigme. Og det er præcis dét, Martinus gør med sit verdensbillede.

Men parallelt med det gør han også noget andet. Han genfortæller den gamle historie om Getsemane, hvor Jesus i største nød og fortvivlelse lagde hele sin skæbne og enhver tanke om flugt i Guds hænder. Det gjorde han med de kendte ord: "Fader, ske ikke min, men din guddommelige vilje". Fra det øjeblik var Jesus fri af alle bekymringer og kunne blot lade sig føre, hvorhen det passede Guddommen. Han var en fri sjæl, – om så hans fysiske legeme var naglet til et kors.

Sådan virker Getsemane. Som et tindrende stjernelys i mørket. Fænomenet er også kendt fra en af Jesus' mange lignelser, nemlig den om "den fortabte søn", der "gik i sig selv", som det hedder, fordi han af hård nødvendighed var tvunget til at handle stik modsat det, der ellers var hans plan og hensigt. Det blev hans "Getsemane".

Disse to opgaver: 1) at forklare kristendommen som et lys i mørket, og 2) at skabe en videnskab om verdens indretning som åndsvidenskab, kunne Martinus forene i det ene ord – Getsemane!