Kontaktbrev 1953/36 side 6
ÅNDSVIDENSKAB FOR HVERMAND
Af Erik Gerner Larsson
(fortsat)
Det rigtige menneskes kosmiske struktur og åndelige position.
Adskillige mennesker reagerer, første gang de hører det, temmelig stærkt over udtrykket "et rigtigt menneske" contra et jordisk menneske. Men ikke desto mindre er det nødvendigt for åndsforskeren at vide, at der består en uhyre forskel mellem det ufærdige jordmenneske og det menneske, der har "fuldendt løbet og nået målet". Forskellen er i virkeligheden så stor, at vi, der på langt de fleste områder i virkeligheden står dyret meget nærmere, end vi står det sande, færdigtudviklede menneske, ofte vil reagere overfor tanken om, at vi skal undergå en så afgørende forvandling, som der her er tale om. Det ikke alene skal vi imidlertid, vi er allerede så dybt inde i denne forvandlingsproces, at der ikke gives nogen vej tilbage. Men at vi af og til gribes af "hjemve" efter de tilstande, vi har forladt, afsløres hver gang vi ikke er i stand til at realisere den ondskab, der bor i os, og som vi i de øjeblikke har den største lyst til at give udtryk for, men som vi altså har tabt evnen til at manifestere. Vi oplever alle gang på gang dette at rase imod et ikke nærværende menneske, som vi, om det pludselig besøgte os, ville give den venligste behandling! Det er bl.a. dette forhold, der har fået mange mennesker til at spekulere over, hvad der mon var i vejen med dem. De har følt, at de var i deres "fulde ret" til at blive vrede, men de må overfor sig selv indrømme, at de ikke nænner at benytte sig af denne ret. De er, med andre ord, ikke nær så meget dyr, som de i de situationer kunne ønske at være! De evner ikke at slå, true eller på anden måde give udtryk for de tanker, der faktisk lever i dem. Årsagen til dette forhold findes udelukkende i den kendsgerning, at det jordiske menneske er et overgangsvæsen mellem dyr og menneske, og at det, vi kalder "mennesket" i os, for manges vedkommende nu er såvidt udviklet, at vi kan begynde at skimte dets kosmiske struktur. Vi kan således se, at den tyngdeenergi, der i dyreriget var så altbeherskende nu er ved at komme under kontrol af de to højere kosmiske grundenergier.
(fortsættes)