Stormagasinet er altså blomsten på den verden eller mentale sfære, i hvilken man "hellere tager end giver" og derved hæmmer sin fulde totale åndsfrihed. Jordmennesket er blevet en mental slave, en pengenes fange, hvad enten det er som lazaron eller krøsus. Der er ingen af disse to former for fremtræden, der opfylder betingelserne for verdensfreden. Og denne vil da også være umulig, så længe disse to manifestationsformer er almengældende. "Himmeriges rige" eller den virkelige verdensfred er ikke en verden af hverken legale eller illegale slaver eller slaveejere. Det er ikke en verden af individer med herrefolketendenser. Det er ikke et rige eller en sfære baseret på kapløbet om røveri af medvæsenernes livstimer. Det kan udelukkende kun være en verden, hvor alle elsker alle, eller hvert individ elsker sin næste som sig selv. Juleevangeliet er således ikke et skønt postulat, men er derimod jordmenneskehedens kommende allerhøjeste videnskab. Og det er denne videnskab, der stråler ud fra alt, hvad der åbenbarer sig som virkelig genial kunst og skaber atmosfære i de store kunstmuseers mægtige haller, sender sin verdenforskønnende atmosfære ud fra disses vægge, reoler og montrer. Her er det også omdannede livstimer, vi ser, men de er ikke mere betalingsmidler i det mentale og legemlige slaveris økonomi. Nu er de nået frem til at blive det, de – bevidst eller ubevidst af deres ophav – oprindelig er bestemt til, nemlig, at kærtegne enhver beskuer og kaste et himmelsk eller overjordisk inspirerende lys dybt ned i hans sjæl og dermed give ham fornemmelsen af en højere verdens eksistens end den på køb og salg af livstimer baserede slave- og herrefolketilværelse, vi hidtil har opfattet som kultur og civilisation. Staternes store kunstmuseer er således det begyndende resultat af det "rigtige menneskeriges" indtog i den jordiske sfære. Alt, hvad der udgør virkelig genial kunst kan udelukkende være en kulmination af videnskab, ligesom virkelig videnskab i sig selv kun kan manifesteres som genial kunst. Disse to faktorer danner således tilsammen en enhed, der udelukkende kun kan eksistere som et virkeligt kærtegn, hvilket vil sige, at samme enhed udelukkende er til glæde og velsignelse for beskueren. En kunst, der i sin struktur ikke repræsenterer den højeste videnskab på sit felt, er ikke kunst, ligesom en videnskab, der ikke er kunst ikke er nogen virkelig videnskab.