Når vi ser det levende væsen fremtræde som mand eller som kvinde, så er det det nyfødte kristusbarn i krybben, vi bliver vidne til.
      Men efterhånden vokser "barnet" til, og "krybben" erstattes med en ny organisme, der ikke er beregnet som "soveplads" for en "nyfødt kristus" eller væsenets "kosmiske bevidsthed", men derimod som et åbenbaringsmiddel for denne eller synliggørelsen af "mennesket i Guds billede". Det jordiske menneske er således et væsen, der igennem udviklingen vil vokse frem til at blive bevidst i sin høje guddommelige herkomst som "søn af Gud" og vil, når denne vækst er fuldbragt, opleve sig selv som "konge", hvilket her i dette tilfælde vil sige: et i kontakt med livet og naturen suverænt kosmisk væsen, hvad tænkning og viljeføring angår, og dermed være "ét med Faderen". Ja, så nøje følger denne jordmenneskets "kosmiske fødsel" juleevangeliets historiske beretning, at ikke engang "de hellige tre kongers" nærværelse mangler. Juleevangeliet fortæller om tre hellige konger, der i stjernerne forudså kristusbarnets fødsel og fødested og derfor brød op for at rejse hen og hylde "kongebarnet" og være det behjælpelig med støtte i dets "fattigdom". Til hvad nytte ellers de store gaver, "guld og røgelse" eller andre værdigenstande, som de skænkede barnet? – Mon ikke det var i kraft af disse gaver, at den fattige håndværker med hustru og barn blev i stand til at flygte til Ægypten, bort fra jødekongen Herodes' morderiske forfølgelse? – Men er "kristusbarnet" i form af det jordiske menneske ikke i nøjagtig den samme situation, kosmisk set? – Står det ikke også overfor en "Herodes", der i en blodtørstig og morderisk angst og skinsyge ønsker at udrydde "kristusbarnet", hvilket her vil sige kristusmentaliteten i dets bevidsthed? – Er denne "Herodes" ikke en magtfaktor, der søger at holde det jordiske menneske slavelænket til tilbedelsen af de dyriske traditioner, uvidenhedens og hadets mangfoldighed af dræbende detaljer? – Hvad er det store verdensdrama, der lige er gået hen over verden? – Er det ikke myrderierne af børnene fra Betlehem omplantet til det tyvende århundredes jordmennesker? – Er ophavene til disse myrderier ikke selvherskende, skinsyge diktatorer, der for enhver pris, med hvilke som helst til rådighed stående midler, ville udrydde hver eneste faktor eller levende væsen, der kunne være af konkurrerende natur med dem om magtvældet? – Er ikke ophavene til den rå magts diktatur af i dag, hvad enten den forekommer som "kapital-diktatur" eller som et ligeså gudløst "politisk diktatur", kristusmentalitetens "Herodes" (forfølger) i det jordiske menneske på samme måde, som den jødiske Herodes var forfølgeren af kristusmentaliteten eller "kongeværdigheden" i Jesusbarnets mentalitet i Betlehem? – Sætter ikke begge disse diktaturer magten i stedet for retten i højsædet? Har ikke millioner af mennesker måttet vandre i koncentrationslejre, der var udstyrede med dødbringende perverse eller sadistiske torturforanstaltninger, gaskamre og ligbrændingsovne, for igennem disse tilsidst som aske at spredes for alle vinde? – Ikke engang en grav blev disse mennesker forundt. Men hvorfor? – Var det ikke, fordi de tilhørte racer, med hvem man var konkurrerende om det økonomiske og materielle verdensherredømme? – Altså rivaler i begæret efter besiddelsen af den enevældige, materielle magt over den samlede jordmenneskehed.