Livets Bog, bind 3
Talsystemet udtrykker begær, tanke og vilje
1037. Men selv om det øverste nul i hver rubrik til venstre for A-rubrikken, som her er vist, ikke kan eksistere uden at være udtryk for – ikke et "intet" – men et "noget", vil A-rubrikkens nul, der jo er talsystemets alfa og omega eller på en måde dets første og sidste tal, dog ikke være udtryk for nogen absolut "første begyndelse" eller "første årsag" til kredsløb. Da det forekommer forud for talsystemets allerførste ettal, tæller det jo slet ikke og er derfor undgået mange menneskers opmærksomhed. Men hvorfor skulle dette nul ikke ligeså godt betyde "noget" som nullerne i de øvrige rubrikker? – Er det ikke selve nullets analyse, vi i disse rubrikker har set? – For dem alle gælder det, at de dækker over et begyndende nyt afsnit, der, når det er færdigt, vil blive betegnet ved talsystemets næste tal, "ettallet". Denne afsnitsdannelse må således uundgåeligt først finde sted, før der kan opstå "noget", der kan udtrykkes ved nævnte "ettal". Sålænge dette "noget" ikke er færdigt, hører det endnu til "det umanifesterede". Først når det er færdigt, kan det udtrykkes som "manifesteret". Og det er denne manifestation, vi udtrykker ved "ettallet". Nullet udtrykker således som nævnt "det umanifesterede". Men da dette "umanifesterede" også er "noget", det kan jo ikke bestå af "intet", og det samtidig afslører sig som noget, der vokser frem og bliver til en manifestation, hvilket vil sige: bliver til noget, der kan "tælles", hvilket igen er det samme som noget, der kan "sanses", er denne tilblivelse således hensigtsmæssig eller nyttig. Den opfylder et formål. Uden denne tilblivelse ville sansning være total umulig. Og uden sansning ville enhver form for oplevelse af livet jo være ligeså umulig. Men når denne ved nullet betegnede tilblivelse afslører hensigtsmæssighed, afslører den det samme som et "ønske". Alle nullerne i rubrikkerne til venstre for A-rubrikken er således alle, ikke blot udtryk for "det umanifesterede", men er også et udtryk for, at "det manifesterede" er begær, tanke og vilje, hvilke foreteelser igen tilsammen er det samme som det levende væsens "bevidsthed". Begæret er det samme som "ønsket". Tanken er det samme som "fornemmelsen" af ønsket. Og viljen er det samme som "iværksættelsen" af ønskets opfyldelse, hvilken igen er det samme som "manifestationen".
Skema af Martinus