Kap.:  (f,0-144)      
      Avanceret søgning
Prolog
Det Tredje Testamente - talsmanden, den hellige ånd
I de indledende afsnit af de efterladte skrifter omtaler Martinus bl.a. sin baggrund, sin kosmiske indvielse og formålet med sin mission. Nedenstående tekster stammer dels fra et efterladt titelblad, dels fra to manuskriptdele med overskriften "Prolog". Martinus skrev først en prolog til den planlagte separate bog om Det Tredje Testamente og dernæst en udvidet version af denne Prolog, som var tænkt benyttet i Livets Bog, bind 1. Der er udvalgt de afsnit fra de to prologer, hvor Martinus beskriver sit emne mest udførligt. Det har medført nogle gentagelser bl.a. af passager om hans barndom og ungdom, men denne form er valgt for at undgå redigering i de enkelte tekstafsnit.

 
Min tilværelse før min kosmiske mission
1. Den 11/8-1890 blev jeg født til den fysiske verden. Fra denne min fødsel og til jeg var fyldt 30 år, var min bevidsthedsindstilling meget nært knyttet til Kristi væremåde. Når jeg stod over for et spørgsmål af en eller anden art, faldt min tanke altid, formet som et spørgsmål, direkte på Kristus, om hvad han ville gøre i den pågældende situation. Og det kærlige og direkte svar, der altid kom ind i min tanke, var min rettesnor i den givne situation.
      Til min religiøse vejledning, jeg fik fra skolen og præsten, var der tilknyttet alt for megen fantasi, overtro og helvedes straffedomme til, at den kunne blive noget livsfundament for mig.
      Jeg er født uden for ægteskab og har været i pleje hos min morbroder og dennes hustru, altså hos min onkel og tante. De havde kun til dagen og vejen økonomisk set. De var uintellektuelle. De var ældre mennesker. De var fra den tid, da fattige børn hovedsagelig kun gik i skole, når der var tid til det. Mine plejeforældre kunne derfor næsten hverken læse eller skrive. Men de var humane og kærlige. De gav mig en kærlig tilværelse. De havde mange børn selv, men de var allerede voksne, dengang jeg var i pleje hos deres forældre. Derfor blev jeg ikke indlemmet i noget familieskab eller havde nogen særlig forbindelse med dem. Min egen moder, som jeg ikke havde haft nogen væsentlig forbindelse med, ud over at hun besøgte mig og mine plejeforældre engang imellem, medens jeg endnu var mindreårig, døde i 1901, da jeg var 11 år. De sidste 22 år af sit liv var hun husbestyrerinde for en godsejer på en stor gård i nærheden af Sindal. Mine plejeforældre døde, da jeg var ganske ung, og jeg har siden klaret mig alene. Da jeg var meget forskellig fra denne min jordiske familie, blev der ingen sammensmeltning mellem mig og den. Mit liv måtte være en livsvandring totalt alene. Det har senere vist sig, at dette, at min livsvej skulle være alene, blandt andet var et led i den mission, som jeg var født til at skulle manifestere. - Fra jeg var 14 år til jeg var 30 år forløb min fysiske tilværelse ligesom tusinder af andre ubemidlede unge menneskers tilværelse uden uddannelse eller faglærdom. Jeg blev tjenestekarl, mejerist, nattevægter og kontormand.
      Således forløb min barndom og ungdom i dette uintellektuelle og primitive miljø. Jeg vidste jo ikke dengang, at der bag denne min opvækst til trediveårsalderen skjulte sig et kosmisk mysterium. Jeg vidste ikke, at jeg havde en førjordisk tid bag mig. Jeg vidste ikke, at jeg, i denne Guddommens store skabelsesproces, allerede var velsignet med den guddommelige kosmiske viden om verdensaltet, livet og alkærligheden, ligesom jeg heller ikke vidste eller dengang havde turdet vove at tænke, at jeg i denne min fysiske inkarnation skulle føre den højeste viden, den fortsatte kristendom, det evige lys, alkærligheden, "Guds billede" frem for den jordiske menneskehed.
      Efterhånden som jeg nåede frem til trediveårsalderen, begyndte jeg at føle trang til at kunne udføre et mere nyttigt arbejde for menneskene end dette at skrive tal og tal og atter tal i det uendelige, som min stilling krævede. Jeg følte, at jeg havde stærke kræfter i mig, som slet ikke kunne komme til tilstrækkelig udløsning igennem dette mit nævnte daglige arbejde. Under denne periode mødte jeg ordet "meditation". Dette ord blev udløsningssignalet til mit dagsbevidste møde med min hidtil slumrende "overjordiske" eller "kosmiske bevidsthed". Det skabte altså en meget stærk trang i mig til at prøve på at meditere.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.