| Indholdsfortegnelse for Den Intellektualiserede Kristendom |
| |
| Forord fra Martinus Institut |
| Forord |
| Det Tredje Testamente |
| Prolog |
| Det Tredje Testamente - talsmanden, den hellige ånd |
1. |
Min tilværelse før min kosmiske mission |
2. |
Indledningen til min guddommelige kaldelse til min kosmiske mission |
3. |
Kristusvisionen. En guddommelig meditation, det gyldne lys, guldglorien i Guds ånds strålevæld |
4. |
Indvielsen i min mission |
5. |
Angående mig selv |
6. |
Det Tredje Testamente og talsmanden, den hellige ånd |
| 1. Kapitel |
| Kristi genkomst |
7. |
"Kristi genkomst" er ikke en personlig fysisk genkomst. Kristi advarsler imod denne opfattelse |
8. |
Mørket, der skal ske samtidig med "Kristi genkomst". Talsmanden, den hellige ånd som "Det Tredje Testamente" |
9. |
Hvad er det, menneskene oplever her i det tyvende århundrede? |
10. |
De "onde" erfaringer og de "gode" erfaringer. Djævleerfaringer og gudeerfaringer. Skæbneelementet. Livets talentkerner. Guds bevidsthedsocean |
11. |
Det stoffri og materiefri verdensalt. Guldglorien. Sædet for alt immaterielt "noget, som er". Det levende i de levende væsener |
12. |
Sandhedens ånd |
13. |
De symbolske udtryk, ved hvilke Kristi genkomst er forudsagt |
14. |
Den sandhedens ånd, der skal vejlede menneskene til hele sandheden |
15. |
Verdensgenløseren og den ufærdige kristendom |
16. |
Hvis Kristi genkomst ikke var en videnskabeliggørelse af selve den totale kristendom i sin helhed, ville den ikke have nogen som helst betydning |
17. |
Menneskesønnens tegn |
18. |
Hvorfor udtrykker Kristus sig selv under begrebet "menneskesønnen"? |
19. |
Kristi verdensmission |
| 2. Kapitel |
| Verdensaltets grundtone alkærligheden |
20. |
Den endnu meget alkærlighedsløse verdenskultur |
21. |
De kristne staters endnu ufærdige kristendom |
22. |
Menneskets forvandling til en helt ny væsenstilstand |
23. |
Hvorfor menneskene taber troen på kristendommen |
24. |
Det tiltagende mørke side om side med den endnu svage kristendommens begyndelse |
25. |
Alkærlighedsevnens "A-stadium" og "B-stadium" |
26. |
Alkærlighedens C-stadium |
27. |
Jordens indvielse i kosmisk bevidsthed |
28. |
Korsfæstelsen og menneskehedens kulturskabelse fra angrebs- og forsvarsprincippet til tilgivelsesprincippet |
29. |
Menneskets højeste identitet |
30. |
Verdensgenløseren som model for Guds skabelse af "mennesket i sit billede efter sin lignelse" |
31. |
Mørket eller djævlebevidstheden - visdommens kilde |
32. |
Begyndelsen til en fuldstændig færdiggørelse af Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse |
33. |
Løsningen på dyrerigets mysterium |
34. |
Den seksuelle polforvandling |
35. |
Forfølgelsen af de homoseksuelle eller væsenerne i overgangsstadiet fra dyr til menneskene i Guds billede |
36. |
Moseskulturen og den ny begyndende kristne verdenskultur |
37. |
Moseloven eller "de ti bud" er en morallov uden impuls til virkelig tilgivelse |
38. |
Vejen til kristusbevidsthed må opleves personligt |
| 3. Kapitel |
| Den uintellektuelle og den intellektuelle kristendom |
39. |
Hvorfor kunne den uintellektuelle kristendom ikke frelse menneskene eller frigøre dem fra mørket? |
40. |
Det primære i den uintellektuelle eller ufærdige kristendom |
41. |
Kristusbevidsthedens første begyndende solopgang over verden |
42. |
Det folks kultur, til hvilket verdensgenløseren blev sendt |
43. |
Menneskehedens modtagelse af verdensgenløseren og kristendommen |
44. |
Det primære i Guds skabelse af mennesket i sit billede er hverken religioner, prædikener, ceremonier, bøger eller blade |
45. |
Hvorfor er menneskene ikke for længst blevet kristne og til mennesket i Guds billede efter hans lignelse? |
46. |
Forvandlingen fra dyr til menneske sker absolut ikke ved kristendommen, men ved en helt anden guddommelig magt |
47. |
Hvad skjuler der sig under begrebet "kristendom"? |
48. |
Guds plan med mennesket |
49. |
Uden oplevelse og manifestation af mørket ville det levende væsens eksistens være en umulighed |
50. |
Mennesket må gennemgå hundreder af fysiske jordliv for at blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse |
51. |
Jesus forklarer reinkarnationen eller genfødelsen for Nikodemus, men denne havde svært ved at forstå den. Det samme gjaldt også Jesu disciple |
52. |
Hvorledes Kristus har ret i sin udtalelse om at fødes på ny |
53. |
Reinkarnation eller genfødelse og karma er det mirakel, ved hvilket Gud skaber mennesket i sit billede efter sin lignelse |
54. |
Da Jesus begyndte at forkynde kristendommen |
55. |
Dåb og nadver som erstatning for den manglende viden om reinkarnation eller genfødelse |
56. |
Syndernes forladelse |
57. |
Kristendommens fødsel |
58. |
En overjordisk kosmisk verden, der er alle levende væseners virkelige hjemsted |
59. |
Hvorfor den fysiske verden eksisterer |
60. |
Der findes absolut ingen som helst synd i verden. Men menneskehedens væremåde er fuld af fejlmanifestationer grundet på dens endnu ufærdige tilstand |
61. |
Da det var syndigt ikke at kunne dræbe, hade og hævne |
62. |
Den lysende kristusstjerne |
63. |
Alle levende væseners hjemsted i Guds evigt kulminerende strålevæld af alkærlighed, alvisdom og almagt |
64. |
Kristendommens møde med hedenskabet |
65. |
Skæbnedannelsen og nydelsen af kundskabens træ |
66. |
Hvad var det for mennesker, der blev Kristi første tilhængere? |
67. |
De mennesker, der kunne forstå Kristi forkyndelse, og de mennesker, der ikke kunne forstå ham |
68. |
Hvad var det for oplevelser, væsenet havde i tidligere liv, der kunne være medvirkende til dets humane væremåde og modtagelighed for Kristi forkyndelse i dets senere liv? |
69. |
Troens magt hos kristendommens pionerer eller forkæmpere |
70. |
Kristendommen lyser op i hedenskabet |
71. |
Hvorfor man må undskylde de såkaldte "syndere" |
72. |
Den uintellektuelle kristendoms alkærlighedsstråler er for længst begyndt at lyse og funkle over hele verden, skønt menneskene endnu i en overvejende grad lever i hedenskab og djævlebevidsthed |
73. |
En ny verdensepokes begyndelsestendenser |
74. |
Det levende væsen er i realiteten ikke et fysisk væsen, men udgør en udødelig ånd |
75. |
Det levende væsen må udskifte sit fysiske legeme, der kun er et manifestationsredskab og ligesom andre skabte redskaber bliver gammelt og udslidt, ligesom det også kan læderes og blive ubrugeligt |
76. |
Det åndelige væsens forbindelse med den fysiske materie og den materielle videnskabs manglende evne til iagttagelse af den overpsykiske eller kosmiske verden |
77. |
Hvordan væsenet bliver ét med Gud og som en udødelig ånd kan tilknytte sig et fysisk legeme og atter befri sig fra dette og derved forny sit evige liv med oplevelse og manifestation |
78. |
Hvad er det jordiske menneske, og hvad åbenbarer selve menneskeheden i dag? |
79. |
Reinkarnationens eller genfødelsens nødvendighed for det levende væsen for igennem de fysiske jordliv at lære at tænke |
80. |
Kristendommen er ikke verdens frelse, men derimod verdensaltets allerhøjeste og helligste livsepoke, hjemstedet for alle væsener, der er ét med Gud |
81. |
Djævlementalitet som et led i Guds skabelse af mennesket i sit billede |
82. |
Menneskenes uvidenhed om kristendommen og menneskehedens frelse |
83. |
Kristendommen og den materielle videnskab. "Mandens" og "kvindens" befrielse fra den materielle kummer |
84. |
De humane troende og ikke troende på den uintellektuelle kristendom |
85. |
Hedenskabets vælde i de såkaldte "kristne stater" |
86. |
De religiøse sekter og samfund |
87. |
Den overtro, at alt er blevet til uden en levende skaber, og at tingene menes at have skabt sig selv |
88. |
Hvorfor eksisterer den overtro hos nogle væsener, at al skabelse bliver til af sig selv? |
89. |
Den ny verdensepoke er menneskehedens kosmiske indvielse i mørket og lyset |
90. |
Slut på første del |
| 4. Kapitel |
| Vejen ud af mørket |
91. |
Fejludtrykket "verdens frelse" |
92. |
Menneskenes endnu uudviklede åndelige eller kosmiske sansesæt |
93. |
Hvorfor menneskene taber troen på Guds retfærdighed eller alkærlighed i skabelsen af mennesket i sit billede |
94. |
Med oplevelsen af kun ét jordliv kan mennesket umuligt blive mennesket i Guds billede efter hans lignelse |
95. |
Det levende væsen er noget meget mere end dets synlige fysiske organisme |
96. |
Det levende væsens oplevelse af sig selv som det usynlige levende "noget" i form af "jeget" i dets fysiske organisme |
97. |
Det levende væsen er et åndeligt væsen, selv om det befinder sig i en fysisk organisme |
98. |
Guds sekundære bevidsthed og Guds primære bevidsthed, og de ufærdige og de færdige mennesker |
99. |
Virkningerne af væsenernes ulogiske tænkning |
100. |
Menneskets ulogiske og dermed ufærdige væremåde og dens følger for menneskeheden |
101. |
Hvorledes mørket efterhånden opløser sig selv igennem dets manifestation i menneskets væremåde igennem dets mange jordliv eller genfødelser |
102. |
Fra djævlebevidsthed til kristusmentalitet |
| 5. Kapitel |
| Det levende verdensalt - den absolut eneste ene sande Guddom |
103. |
Den udødelige skaber i form af alt levende. Den årsagsløse årsag |
104. |
Verdensaltet som et treenigt princip |
105. |
"Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" eller den absolut eneste ene tilbedelsesværdige Guddom |
106. |
De levende væseners organiske tilknytning til Guddommen |
107. |
Menneskenes instinktbefordrede gudsdyrkelse og den organiske gensidige tilknytning mellem dem og Guddommen |
108. |
"Den guddommelige suggestion" |
109. |
Menneskenes trosreligioner og verdensgenløsere |
110. |
Trosreligiøsitetens degeneration og dermed verdensreligionernes forfald |
111. |
Dyrisk bevidsthed og djævlebevidsthed og helvede |
112. |
Menneskene forstår slet ikke, at livets mørke eller helvede er et absolut uundværligt led i Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse |
113. |
Uden Guds skabelse af mennesket som "djævlevæsen" kunne det aldrig nogen sinde blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Guds billede |
114. |
Djævlebevidsthed er ikke livets slutfacit. En ny bevidsthed opstår |
115. |
Kontrasterne "mørket" og "lyset", "hadet" og "alkærligheden" |
116. |
"Nydelsen af kundskabens træ" og den heraf følgende udvikling af kendskabet til "godt" og "ondt" |
117. |
Menneskene og alkærligheden |
118. |
Dette at elske sin næste som sig selv er en anden kærlighed end dyrenes og de ufærdige menneskers parrings- og ægteskabskærlighed |
119. |
Ægteskabsepoken eller mosesepoken |
120. |
Alkærligheds- eller kristusepoken |
121. |
Den højeste ild |
122. |
Guddommens og det levende væsens usynlighed |
123. |
Visdommens og mørkets tilblivelse. "Den hellige ånd". Sandhedens ånd. Guds bud |
124. |
Den fysiske verden er kun hjemstedet for den "fysiske skabelse", "det skabte", men den er ikke hjemstedet for tingenes skaber eller ophav |
125. |
Verdensaltets faste punkt utilgængeligt for sansning |
126. |
Den årsagsløse årsag |
127. |
Den fysiske verden som Guds organ for livsfornyelse |
128. |
Jeget er livets kilde og allerhøjeste lys |
129. |
Hovedbetingelsen for liv er evnen til at sanse, skabe og opleve |
130. |
Verdensaltet er et levende væsen, livets ophav, en guddom og alkærlighedens kulmination |
131. |
Hvordan verdensaltet ser ud for det fremskredent udviklede eller kosmisk bevidste menneske |
132. |
Guds jeg er et immaterielt element |
133. |
Guds fremtræden som levende væsen |
134. |
Det immaterielle noget danner såvel Guds jeg som jeget i ethvert levende væsen |
135. |
Det levende væsen i Guds billede |
136. |
Den fysiske verden kan udtrykkes som Guds sekundære bevidsthed |
137. |
Den evige livskerne i alle levende væsener |
| |
| Efterskrift |
138. |
Guds primære bevidsthed. Kristusvæsener |
139. |
"Mørket" som livsbetingelse for Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse |
140. |
Menneskeheden i dommedagstilværelse eller ragnarok |
141. |
Straf for synder |
142. |
"Det evige lys" første spæde morgengry i jordmenneskehedens bevidsthed |
143. |
Verdensophavet eller Guds bevidsthed |
144. |
Guds tanke- og skabelsesfunktioner |