Tilbage
  8. kapitel
Udvikling
266.    De levende væseners oplevelse af livet sanses som forvandling eller udvikling
267.    Væsenernes alder, udviklingsstandard og manifestation som udtryk for – ikke deres evige tilværelse, men et kosmisk perspektivforhold
268.    Væsenerne og udviklingsstigen
269.    Levende væsener, der afviger så meget fra jordmenneskets livsform, at der kræves andre sanser end de fysiske for at opleve disse. Naturkræfterne eller alle former for bevægelse som identiske med funktioner i et levende væsens organisme
270.    Verdensaltet, mælkevejssystemet, solsystemet og jordkloden som udgørende de store organismer inden i hvilke vore organer eller legemskulturer lever og røres
271.    Væsener, der unddrager sig det jordiske syn. Den samlede verdensenergi udgørende en kombination af levende væseners legemskulturer. De realiteter, der lader verdensaltet komme til syne som "udviklingsstigen"
272.    Alt er udtryk for liv. Det viser sig nødvendigt for sandhedssøgeren at få et overblik over sit eget og medvæsenernes forhold til og plads i udviklingen eller væsenernes evige vandring mod lyset