| |
10. Kapitel
Jegets evige kraftkilder |
| 311. |
Jeget på Guddommens trone |
| 312. |
"Stor" eller "lille" kan ikke være noget retmæssigt udtryk for en skabt tings intellektuelle værdi |
| 313. |
Jegets navnløse natur |
| 314. |
Jegets identitet som "et treenigt princip", og dette princip udgørende betingelsen for et levende væsens manifestationer |
| 315. |
Jeget er evigt, men dets frembringelser er "timelige" eller "dødelige" |
| 316. |
De tre "X'er" er bevisførelsen for, at enhver form for skabelse har "et levende væsen" til ophav |
| 317. |
Jegets synliggørelse og "udviklingsstigen" |
| 318. |
Det treenige princip kan kun eksistere som "et levende væsen". Alle samtlige materier i universet er det samme som "Guds ånd" |
| 319. |
Jeget, døden og det fysiske legeme |
| 320. |
Væsenernes reinkarnation bliver til kendsgerning |
| 321. |
De rent fysiske erindringer og den evige tilværelse |
| 322. |
Et foreløbigt glimt af den dybeste årsag til den kosmiske kemi: det levende væsen |
| 323. |
Den nuværende jordiske kemi kan ikke skabe "vegetabilske" eller "animalske" organismer. Kan kun frembringe kunstige lemmer eller legemsdele af "mineralmateriale" |
| 324. |
Det "levende" og det "livløse" stof |
| 325. |
Den kosmiske kemi er endnu ikke en dagsbevidsthedsfunktion således som den fysiske kemi. Og individet må derfor betragte alt som "dødeligt" |
| 326. |
"Underbevidsthedsfunktionen". "Skæbneelement" og "talentkerner". "Overbevidstheden". "Indvikling" og "udvikling" |
| 327. |
"Overbevidstheden" og viljen |
| 328. |
"Overbevidstheden" udgør et "evighedslegeme" for individet og er fungerende udenfor dets organisme uafhængigt af reinkarnationen. Den er individets "skæbnelegeme" |
| 329. |
"Underbevidstheden" |
| 330. |
"Dagsbevidstheden" og "natbevidstheden" |
| 331. |
"Dagsbevidsthedens" variationer |
| 332. |
Grundenergierne fremtræder i seks kosmiske "materieblandinger" |
| 333. |
De kosmiske "materieblandinger" og det jordiske menneske |
| 334. |
Det jordiske menneske er "en levende bombe". Dets bevidsthedsliv er "eksplosioner". Kværulantstadiet som overgangsstadium fra "dyr" til "menneske" |
| 335. |
Det udviklede væsen og "kværulantstadiet" |
| 336. |
Træthed er det samme som mikroskopisk smertefornemmelse |
| 337. |
Søvnen og dens natur |
| 338. |
Drømme afslører to former for "vågentilstand". Individet fremtræder i to verdener |
| 339. |
Når drømme viser sig som "forudsigelse", "fjernsyn", "vandring udenfor det fysiske legeme", "hensættelse til fjerne steder" etc. |
| 340. |
Hukommelse og drøm |
| 341. |
Drømmene bliver bevis for en "sjælelig tilstand" og en "sjæleverden" |
| 342. |
Hvorfor væsenerne tror, at natbevidstheden er dyb søvn eller bevidstløshed |
| 343. |
Hvorfor drømmetilstanden er abnorm |
| 344. |
Drømme er ødelagt bevismateriale for en højere verdens eksistens |
| 345. |
Drømmenes ufuldkommenhed som et led i skabelsen af "uvidenhed" eller "indvikling" |
| 346. |
Når jordmennesket lever i den overtro, at livet har begyndelse og afslutning |
| 347. |
Jeget er forud og bagefter detaljerne i sin skabelse |
| 348. |
Det levende væsens skæbne |
| 349. |
Der er seks grundarter af levende væsener alt efter de seks grundenergier |
| 350. |
Jegets første kraftkilde. Instinktenergien og planteriget |
| 351. |
Jegets anden kraftkilde. Tyngdeenergien, ild eller solenergi |
| 352. |
Jegets tredje kraftkilde. Følelse. Verdensaltets kulde. Solene bliver til. Når følelse overvinder tyngdeenergien og skabelsen af den fysiske materie opstår |
| 353. |
Al skabelse er en hundrede procents manifestation af logik og udtrykker derved i tilsvarende grad kærlighed |
| 354. |
Jegets fjerde kraftkilde. Intelligensenergien. Naturen udgør bevidsthed |
| 355. |
Intuition og verdensgenløserne. Jegets femte store kraftkilde. Intuitionsenergien er identisk med "den hellige ånd" |
| 356. |
Hukommelses- eller salighedsenergien. Jegets sjette store kraftkilde |
| 357. |
Moderenergien eller jegets syvende kraftkilde |
Tilbage