| |
Symbol nr. 10
Kredsløbsprincippet |
| 639. |
Intet kan eksistere uden at repræsentere et stadium i et kredsløb |
| 640. |
Den fysisk synlige del af spiralkredsløbet udviser en fra primitivitet til humanitet stigende skala, men kan ikke afslutte kredsløbet |
| 641. |
Humaniteten eller næstekærligheden er den eneste kontrast til det dræbende princip, der kan fuldende kredsløbet og bekræfter dermed de åndelige zoners eksistens |
| 642. |
Selve symbolforklaringen. Spiralkredsløbets vinter-, forårs-, sommer- og efterårszone. De fire årstider er til stede i alle kredsløb |
| 643. |
Årskredsløbets vinterprincip og væsenets barndom |
| 644. |
Årskredsløbets forårsprincip og væsenets ungdom |
| 645. |
Årskredsløbets sommerprincip og væsenets manddom |
| 646. |
Årskredsløbets efterårsprincip og væsenets alderdom |
| 647. |
Realiteter, der viser, at jordlivskredsløbet fortsætter. "Formeringsvæsener" og "skabevæsener" og disses "mellemstadier". Den seksuelle polindstilling og foreteelser, der ikke lader sig ændre ved "forførelse" eller "opdragelse" |
| 648. |
Det animalske væsen må ligesom visse vegetabilske væsener "tabe sin løvkrone" om "efteråret", men kan igennem sin "rod" og "bladløse stamme" overleve "vinteren" og opleve et nyt "forårs" komme. Den "døde gudesøn" opstår i et nyt fysisk legeme, gennem hvilket Guds ånd funkler videre frem igennem evigheden |
| 649. |
Døgnkredsløbets jævndøgn og solhverv |
| 650. |
Døgnkredsløbets vinter |
| 651. |
Døgnkredsløbets forår |
| 652. |
Døgnkredsløbets sommer |
| 653. |
Døgnkredsløbets efterår. Døgnkredsløbets virkninger opsluges af årskredsløbet |
| 654. |
Hvor døgnkredsløbet ophører, svinder livsbetingelserne for animalsk og vegetabilsk liv bort. Polområderne er uegnede for menneskelig manifestation eller tilværelse |
| 655. |
Jordklodens isregioner udgør dens "bruskregioner". Jordmenneskeheden udgør sædet for jordjegets højeste fysiske sansning |
| 656. |
Når makrovæsenet skaber en mindre heldig tilstand for sine mikrovæsener ved at vænne sig til forkerte drikke- og fødemidler |
| 657. |
Mikrovæsenerne og læsionerne i en makroorganisme |
| 658. |
Jordklodevæsenet repræsenterer en vis grad af invaliditet. Mikrovæsenerne (jordmenneskene) må overvinde virkningerne af denne invaliditet ved kunstig lys og kunstig varme |
| 659. |
Jordens forhold til solsystemets centrum er ikke helt i sit naturlige leje. Hvis jordmenneskene ikke havde forstået at overvinde følgerne af jordens invaliditet |
| 660. |
Hvorfor jordens forhold til solen i nogen grad må betragtes som abnormt |
| 661. |
Hvis denne abnormitet ikke eksisterede. En evig sommer i hele den tempererede zone |
| 662. |
Jordaksehældningens indtræden og fortidige gigantkatastrofer |
| 663. |
Makrovæsenets hidsighed, slagsmål og læsioner og dets mikrovæseners skæbne. Forceret udvikling. Hvis jordinvaliditeten manglede |
| 664. |
Forceret udvikling er ikke et spørgsmål om tid eller hastværk, men udgør derimod et spørgsmål om en udvidet udviklingsmulighed. Væsenernes tankefunktion og kontrasterne i kredsløbenes årstider |
| 665. |
Hvorfor der eksisterer forceret udvikling |
| 666. |
Det forrykkede akseforholds velsignelse for jordmenneskene |
| 667. |
Hvorfor jordaksen ikke kan få et pludseligt tilbagefald til sit naturlige leje. De af menneskene frembragte krige og lemlæstelser i jordorganismen udgør i jordjegets bevidsthed kun en sjælelig krise, der danner indledningen til "den store fødsel" og i Bibelen er bebudet som "dommedag". Dommedagens dom. Den "ny himmel og jord" |
| 668. |
Hvad vi blev vidne til igennem kredsløbsprincippet |
Tilbage