Kontaktbrev 1959/10 side 5
2729, Chawk Raiji
Delhi – 6 (India)
15.april 1959.
Ærede Martinus!
Jeg er meget lykkelig for Deres venlige og hjertelige brev. Det var ikke blot venligt, men også i høj grad udbytterigt. Jeg har læst det mange gange, og dog må jeg læse det om og om igen, så stor glæde giver det mig. Jeg ville meget gerne lade andre få del i det, for deri giver De et meget klart billede af hele menneskehedens nuværende mentalitet. Jeg har foreslået hr. Gerner Larsson, at vi fik dette brev med som et tillæg i stedet for det sædvanlige citat, som vi her i Indien sender ud med "Kontaktbrevene". Han er indforstået med det, men da det er et personligt brev, vil jeg bede Dem om tilladelse først. Hvis De går ind på det, vil det komme som "uddrag af et brev fra Martinus til en ven i Indien." Naturligvis vil alle de steder, der giver udtryk for Deres venlige følelser over for mig blive udeladt og ligeledes mit navn. Jeg håber, at De samtykker.
De har vel fået detaljerede redegørelser fra Gerner Larsson om hans arbejde – eller snarere om Deres mission i Indien. Men jeg føler, at De vil være interesseret i også at få en rapport fra mig.
RAPPORT
Indledning.
Da Gerner Larsson besøgte Indien i 1957-58 havde han lejlighed til at tale med mange mennesker om Martinus Åndsvidenskab, og på grund af dets usædvanlige virkelige åndelighed, tiltrak det opmærksomheden hos mange i Indien. I Delhi alene talte han fra adskillige talerstole, foruden at han talte til mange mindre grupper. Under sine samtaler med venner i Indien var han tilfreds med interessen for arbejdet. Han gav meget venligt mange af bøgerne på engelsk som gave og har endog efter sin hjemkomst til Danmark sendt mange flere som en gave til Inderne fra Martinus Institut. Men da vi hørte om "Kontaktbrevene", følte vi, at det ville være en virkelig hjælp i studiet af åndsvidenskaben. Men det blev ved det, og der blev ikke gjort mere. Men bøgerne, som han efterlod, og som han sendte fra Danmark blev lånt af mange og studeret, og mange af disse venner blev stærkt interesserede og fandt, at det var noget af virkelig praktisk værdi.
Under sit besøg nu kom Gerner Larsson igen i kontakt med sine gamle venner og diskuterede på hvilken måde, han kunne hjælpe os med studiet her i Indien. Efter lange detaljerede diskussioner med nogle af sine nære venner besluttede han at udsende "Kontaktbrevene". Han havde allerede 2 breve med sig, og efter at have arbejdet meget hårdt med trykning, forsendelse o.s.v. begyndte udsendelsen 20 dage efter ankomsten til Delhi.
Arbejdet i Indien.
Man havde bestemt at trykke 1000 eks. af det første "brev". Dette antal var færdigt til distribution den 13.januar 1959. Ca.350 breve blev sendt ud til alle de venner, som Gerner Larsson havde mødt under sit første besøg i Indien, og til de hvis navne og adresser han havde fået af venner i Indien. Han fik flere og flere adresser, og det første brev blev sendt til dem alle. Der blev sendt ialt 930 breve. Reaktionen var opmuntrende, idet der begyndte at komme breve med tak og ønsket om at få flere oplysninger om Martinus Åndsvidenskab. Gerner Larsson besluttede da, at det 2., 3. og 4. brev skulle sendes til disse mennesker for at give alle en virkelig chance for at få noget mere at vide. Men i det 4.brev blev der vedlagt et svar–kort med spørgsmålet om, hvorvidt de havde virkelig interesse for studiet. Reaktionen var stadig meget opmuntrende, og indtil nu har man i det hele modtaget 193 kort og breve med ønsket om flere breve og endda om bøger om dette emne. Med den næste rapport vil jeg prøve at sende Dem uddrag af nogle af de breve, Gerner Larsson fik, som viser, hvilken hjertelig modtagelse "Kontaktbrevene" fik. Mange af modtagerne har meddelt navne på venner, som de gerne vil have, at vi skal sende brevene til. Gerner Larsson var tilfreds med resultatet, og således blev der skabt et godt grundlag for et Delhi–center, det første i Indien. Nogle få af brevene blev sendt til Ceylon og Japan.
Men ved udsendelsen af 3.brev var Gerner Larsson's midler ved at slippe op, da alle brevene var blevet udsendt gratis, som vennerne i Indien havde rådet ham til. Skønt Indien er det mest åndeligt indstillede land i verden, har Inderne dog i tusinder af år fået al åndelig viden gratis, og regner stadig med at få det. Dette var Gerner Larsson ikke helt forberedt på. For det andet er Indien materielt set meget fattigt, efter at have været besat og udnyttet i mere end 800 år og kan derfor ikke betale for "Kontaktbrevene" som i Skandinavien. Efter at have rådført sig med sine venner bestemte Gerner Larsson, at han ville fortsætte med brevene så længe som muligt. Man ville så reducere antallet fra 1000 til 500 eks. Ligeledes ville man kun udsende brevene een gang om måneden i stedet for hver 14.dag. 5. og 6.brev er altså kun blevet sendt til de, som selv har skrevet og anmodet om at få de fremtidige breve tilsendt. l.brev var dateret 16.jan., 2.brev d.30.jan., 3.brev d.13.februar, det 4.brev d.27.februar, det 5.brev d.13.marts og det 6.brev d. 10.april.
Udsendelsen af "Kontaktbrevene" bevirkede, at der begyndte at komme breve, hvori der blev stillet spørgsmål, anmodet om samtaler og givet udtryk for stor interesse eller taknemmelighed for indholdet af brevene. Desuden blev Gerner Larsson opfordret til at tale for små grupper. Alt dette betød alt for meget arbejde, foruden det, der var forbundet med at skrive de engelske og danske "Kontaktbreve". Men hans pligtfølelse overfor opgaven var så stor, at han trods sin sygdom – som en overgang var temmelig alvorlig – ikke på noget tidspunkt forsømte sit arbejde. Han modtog gæster, selv da han lå i sin sygeseng med mange smerter. Men al hans opofrelse har bevirket, at Delhi centret er blevet sat godt i gang.
Hvis jeg sagde, at det frø, han havde sået i jan.1959 allerede er blevet en smuk blomst, så ville det ikke være for meget sagt. Og alt dette på 3 måneder. Det er i sandhed en vidunderlig blomst.
Jeg sender hermed et kort over Indien, som i store træk viser, hvortil "Kontaktbrevene" er sendt. Den blå stjerne med det hvide mærke er Delhi-centret, og de mindre blå stjerner er de byer, hvortil brevene er blevet sendt. Jeg er sikker på, at De og Deres medarbejdere i Instituttet vil blive meget overraskede over at se på kortet, at "Kontaktbrevene" i løbet af 3 måneder allerede er over hele Indien. Jeg ved ikke, om der var en lignende reaktion i de første 3 måneder efter kontaktbrevenes udsendelse i Danmark. Jeg var selv meget overrasket ved at se på kortet, at det er kommet til alle dele af landet – ikke blot sendt af os, men modtaget af folk, der har skrevet og givet udtryk for deres store interesse. Læg venligst mærke til, at det ikke har været muligt for mig at vise alle de steder i Indien, hvortil disse breve er sendt, da mindre byer ikke er afmærket på kortet.
Det ville kun være naturligt, hvis vore venner i Danmark, som er vant til en større produktion ville blive skuffede over, at kun så få er interesserede. Tillad mig at pege på følgende kendsgerninger:
- Gerner Larsson havde absolut ikke råd til at forære mere end 500 eks. bort.
- Indien er meget stort både med hensyn til område og befolkningstal, men kun 10% af befolkningen kan engelsk.
- Midlerne, der var til rådighed, tillod os ikke at henvende os til flere mennesker.
- Vi havde ikke adresserne på de rigtige mennesker i hele Indien. – (Indien har 360 millioner indbyggere.)
- Vi averterede ikke, og Gerner Larsson afslog at tale fra de religiøse eller kulturelle organisationers talerstole, da han ønskede at koncentrere al sin energi på små grupper og på dem, der anmodede om samtaler med ham. Alt dette skabte en virkelig interesse for studiet af Martinus analyser.
- Gerner Larsson og hans venner ville hellere begynde i det små d.v.s. ikke med det store antal, men med studerende, der var virkeligt interesserede. På den måde var en personlig kontakt mulig. Det ville være muligt, ja, det ville være en let sag på et år at finde 50.000 interesserede i Indien, men så ville det gå ud over den høje standard, som han ønsker at bevare.
- I et i så høj grad åndeligt indstillet land som Indien – hvor folk altid søger efter åndelig viden – kan man være sikker på, at der altid er mennesker, som er virkeligt interesserede i en sådan interessant og usædvanlig åndelig viden som Martinus' Åndsvidenskab udtrykker på en logisk og videnskabelig måde. Vi kan altid få så mange interesserede, som vi ønsker, og når vi ønsker det, men det er ikke ønskeligt lige nu, da vore midler er meget begrænsede. Men måske er det Guds vilje, at nogle af mine egne landsmænd skal komme med de nødvendige midler, – og sådanne mennesker har der aldrig været mangel på til trods for landets fattigdom. I åndeligt arbejde er der ikke een mission i Indien, der har måttet give op på grund af mangel på kapital. Jeg føler, at det er Hans vilje, at vi gør en lille begyndelse – blot med 500 i et land med 360 millioner. Jeg føler også, at det om 3 eller 5 år eller mindre vil blive Indiens stolte privilegium at videregive Martinus Åndsvidenskab til verden.
Man kan stille det spørgsmål, hvorledes det lille antal af "Kontaktbrevene", som er udkommet, er blevet spredt ud over dette mægtige land. Gerner Larsson og hans venner havde ikke adresserne på alle disse steder, da næsten 90% af de første 2 breve blev sendt ud i Delhi. Hvorledes blev de spredt så hurtigt ud over Indien? Hvorfor sendte folk adresser og navne på venner fra alle dele af landet? Hvorfor bad folk fra fjerne egne af landet om disse breve? Hvorfor får vi stadig disse mange henvendelser? Hvem gjorde dem interesserede i denne stilfærdige mission? Hvordan har de fået kendskab til den? Jeg kan ikke besvare disse spørgsmål, men jeg kan sige Dem åbent og med megen stolthed, at det har været mit privilegium at være nært knyttet til Gerner Larsson i hans store og uegennyttige arbejde. Ja, overfor Dem kan jeg give et svar på alle disse spørgsmål: Således var det Guds vilje. Han ville det. Hans hjælpende hånd har hele tiden ledet Gerner Larsson, og jeg tror ikke, han selv har nogen anden forklaring på den sukces, der blev opnået for Deres arbejde. Jeg har været tilknyttet mange religiøse bevægelser de sidste 30 år, og jeg forsikrer Dem, at jeg aldrig før har set en så hurtig og grundfæstet fremgang på 3 måneder, så jeg gentager, at alt dette må være sket efter Guds vilje.
Det er mit syn på sagen; men Gerner Larsson har måske en anden forklaring.
Med hver postombæring kommer der stadig breve fra mennesker over hele Indien med anmodning om at få kontaktbreve tilsendt. Jeg ved, at der fortsat vil komme sådanne henvendelser, og "blomsten", som Gerner Larsson har plantet vil vokse og vokse.
Hr. E. Gerner Larsson.
Jeg føler, at min rapport ikke vil være fuldstændig uden at skrive om Deres bedste medarbejder. Jeg vil sige, at han er det bedste resultat af Martinus Åndsvidenskab – og et levende eksempel på denne. Jeg spurgte ham engang om, hvor mange virkelige mennesker han havde mødt i sit liv, og hans svar kom hurtigt, og det var: "kun een" nemlig "Martinus". Og hvis jeg blev spurgt, om jeg nogensinde havde mødt et virkeligt kærligt menneske, ville jeg uden tøven svare: "Gerner Larsson". Skønt dette siger alt, vil jeg tilføje: "Han er et menneske, som jeg aldrig har set vred, aldrig hørt sige et bittert eller hårdt ord til nogen, men som altid har været smilende, leende og fuld af humør." Jeg har også set ham arbejde meget hårdt, og aldrig har han mistet sit humør. Jeg ved, at han har lidt en hel del på grund af det fremmede klima og kosten, og for at spare hver øre til sit arbejde levede han meget simpelt og nøjsomt og nægtede sig mange af de behageligheder, han kunne have fået. Et virkeligt eksempel på selvopofrelse, som vi i Indien værdsætter meget højt. Han har fået mange fortrolige og oprigtige venner i Indien, nej, han har fået venner, som elsker og beundrer ham. Tillad mig at lykønske Dem med at have sendt os en så fremragende repræsentant for Deres lære.
(Oversat fra engelsk af Tove Schleicher)
Fortsættes i næste kontakt brev
Martinus arbejde i INDIEN
1958 – 1959
Martinus arbejde i INDIEN
1957 – 1958
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige