Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra side 124:

"Fremtidens indhold afhænger af os. Vi kan skabe mening, værdi, sandhed, skønhed eller det modsatte af disse ting. Ansvaret herfor er menneskets, og den menneskelige frihed postulerer således virkeligheden af noget hinsides naturen. Naturen kan ikke være absurd eller meningsløs, for den muliggør skabelsen af værdier. Der er en moralsk orden i verden, og enhver er ansvarlig for sine handlinger. Hver enkelts indsigt og karakter vil vokse støt, indtil vedkommende når fuldkommenheden. Denne lære om en række chancer for at øge og bedre vor viden og karakter, som er et af de centrale principper i den hinduistiske, den buddhistiske og den jainistiske religion, fandt tilhængere blandt andre religioners medlemmer – de gamle kelter og teutoner, mange jødisk og muhamedanske mystikere, visse tidlige kirkefædre og senere kættere. Pythagoras, Empedokles, Platon, Plotius og Lessing troede alle på individets gradvise fremskridt gennem mange liv. Kant hævder, at da den ideale harmoni mellem fuldkommen dyd og lykke ikke kan virkeliggøres i ét liv, kan vi nå målet gennem en successiv tilnærmelse gennem uendeligt mange fremskridt.

Usikkerhedsfølelsen, der opstår ved omstændighedernes spil og ved tanken om døde der opløser selvet, om den ængstelse, der stammer fra vor tilbøjelighed til at begå fej og synder, om spliden og uroen, der skyldes en følelse af tomhed og af livets meningsløshed og fornemmelsen af syndefald – denne usikkerhed vidner om det guddommelige i mennesket, der kæmper for at komme klart til udtryk i den vakte bevidsthed. Menneske fremmedhed overfor sit væsens grund, dets uvidenhed (avidã) må erstattes af klar bevidsthed (vidyã). Denne bevidsthed er ikke rent intellektuel. Oprøret mod det guddommelige i os er den største synd. Mennesket er uvidende, og fra uvidenheden stammer alt ondt.

Mens studiet af den kosmiske proces fører os til den højeste transcendente Guds virkelighed, den Gud der er absolut og absolut anden, fører analysen af menneskets erfaring Gud nær til mennesket. Hvis Gud og menneskesjælen var fuldstændig adskilte og forskellige, kunne ingen logisk ræsonneren eller mediteren føre os til Guds virkelighed Gud-bevidsthed er i ligeså høj grad en medfødt evne hos mennesker som bevidstheden om selvet. Der er forskellige grader af Gud-bevidsthed, ligesom der er grader af selv bevidsthed. Hos mange mennesker er den tåget og forvirret. Kun hos de frelste sjæle er den helt klart udtrykt."