Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Anmeldelse:

Endelig foreligger artikelserien "Menneskehedens Skæbne" i bogform! Når jeg bruger udtrykket "endelig", skyldes det simpelt hen, at denne lille bog i virkeligheden er den første mindre bog, Martinus har skrevet, og min anmeldelse af den må derfor således mindre blive en beskrivelse af dens indhold end en beretning om dens tilblivelse, som i sig selv betegner en af Martinus arbejdes første virkelige milepæle. Denne lille bog blev til på opfordring af redaktør William Haste, der omkring 1930 besluttede sig til at udgive et stort anlagt religiøst blad "OM", der skulle bringe budskab fra alle betydende åndelige lejre uden for den autoriserede folkekirke. Martinus, der på det tidspunkt kun var kendt af en forholdsvis snæver kreds af mennesker, modtog en opfordring fra hr. Haste til at skrive i OM, og resultatet blev da en artikelserie, hvis udgivelse fik meget stor betydning for Martinus mission. Jeg erindrer endnu min forbavselse, da jeg en dag så utallige plakatsøjler i København reklamere for OM og med kæmpebogstaver så sætningen "MARTINUS SKRIVER I OM" lyse mig i møde. Selv om bladet fik en krank skæbne og relativt hurtigt måtte afslutte sin tilværelse, betød dets udgivelse imidlertid, at Martinus' navn med ét slag var blevet kendt over det ganske land. Fra utallige sider modtog vi indbydelser og opfordringer til at holde foredrag, og resultatet blev derfor, at vi blev klar over, at vi måtte have vort eget tidsskrift til at bevare kontakten med alle de nye mennesker, med hvem vi så pludseligt kom i berøring. Dette nye tidsskrift – KOSMOS – så dagens lys den 1. april 1933.

"Menneskehedens Skæbne" udgør således Martinus første forsøg på at udtrykke sit verdensbillede i et sprog, enhver, der overhovedet har interesse for tilværelsens åndelige side, skulle kunne forstå. Der er noget ejendommeligt i nu – 30 år efter – at sidde og læse denne bog og se, hvorledes den fremdeles er akkurat lige så "ny" og levende aktuel, som den gang den blev skrevet. I sig selv udgør den en storartet introduktion til Martinus arbejde, og jeg vil tro, at den, som anvender den som gave til mennesker, der på en eller anden måde har givet udtryk for ønsket om at høre lidt om Martinus arbejde, om hans tanker, vil få stor glæde at sin gave. På 90 beskedne sider giver Martinus et inciterende overblik over årsagen til de begivenheder, der næsten som en flodbølge skyller hen over os i disse år, samtidigt med, at han giver et fantastisk indblik i det levende væsens kosmiske struktur. Intet under, at denne artikelserie den gang vakte så stor en opsigt, som tilfældet var, og skabte sagen utallige venner i kredse, der på det tidspunkt var komplet uvidende om Martinus eksistens.

I stedet for at referere bogens indhold foretrækker jeg ganske simpelt at offentliggøre dens indholdsfortegnelse, der langt bedre, end jeg evner det, gengiver den linje, Martinus fulgte, da han for første gang så sig stillet over for opgaven at præsentere sine tanker for en større offentlighed. Selv om mange af Kontaktbrevenes læsere forlængst er fortrolige med de tanker, denne lille bog giver udtryk for, nærer jeg ingen tvivl om, at det vil gå selv de mest fortrolige kendere af Martinus tanker, som det er gået mig ved gennemlæsningen af den. De vil på ny blive grebet af stoffet og af dyb undren over, at et menneske uden litterær uddannelse, ja uden såkaldt "intellektuel uddannelse" overhovedet, har evnet på så få sider, som tilfældet her er, at give det åndeligt interesserede menneske et så fantastisk overblik over tilværelsesproblemerne. En lille bog, sandt nok, men med et indhold, der aldrig vil ophøre med at gribe og inspirere!