Kosmos 2003/2 side 40
Tænk, hvis ethvert jordmenneske over for ethvert andet væsen, det møder, former sin energiudfoldelse således, at dette væsens fineste og spædeste nuancer får lov til ubeskadiget at vise sin sarte natur. Tror man så ikke, man her ligeledes ville blive vidne til en hel verden af detaljer og ting, som vi umuligt kunne blive vidne til, hvis vor bevidsthed var et frembrusende uvejr af hidsighed og hævntørst. Ville dette uvejr ikke netop rase så voldsomt, at de spædeste eller fineste bevidsthedsnuancer hos den anden part måtte sønderflænges? – Må denne anden part ikke skyndsomst lukke sin bevidstheds luger, vinduer og døre for at skærme sine intimeste og lønligste tanker over for vor frembrusende bevidstheds cykloner, orkaner eller jordskælv? – Og tror man ikke, at disse luger, døre og vinduer lige så sikkert bliver slået op på vid gab der, hvor vi udstråler al vor rene hjertevarme, sympati eller kærlighed i en så kultiveret eller stille form, at den intet kan sønderflænge, intet kan mase eller knuse af modpartens spædeste, intimeste foreteelser?"
Martinus:
Blade af Guds billedbog, 5 kap.