Kosmos 2004/9-10 side 215
Udvikling af højere bevidsthed
af Hans Oldhage
Det primære mål for det jordiske menneskes udvikling er at blive fuldstændig uselvisk og at være helt indstillet på at tjene sine medvæsener og dermed Gud. Selv den, der ikke tror, at der eksisterer en Gud, har del i denne udvikling mod en højere bevidsthed. Det, der er afgørende for vore fremskridt i den proces, der fører os frem til det rigtige menneskerige, er ikke i første række, hvad vi tror eller ikke tror, men den udvikling, vi oplever gennem livets stadige påvirkning af os. Men den åndelige forsker kan selv begynde at arbejde bevidst på sin mentale forvandling eller sin åndelige udvikling, hvis han eller hun føler inspiration til det. Vejledende for denne bevidste sjælelige bearbejdelse er de kosmiske analyser, som Martinus har formuleret i Det Tredje Testamente – Livets Bog.
Den væsentlige bearbejdelse af vor mentalitet er ikke resultatet af bevidst arbejde, men først og fremmest af det, Martinus kalder "livets direkte tale" (1). Men ved hjælp af de kosmiske analyser bliver det muligt for os selv at bidrage til vor udvikling ved øget bevidsthed, og dermed til bearbejdelse af de endnu ikke færdigudviklede humane talenter.
Vi befinder os som jordiske mennesker i en permanent opdragelsesproces, hvor livet selv i alle dets aspekter er en universel religion, som vi alle er medlemmer af, enten vi kalder os religiøse eller hedninge, buddhister eller kristne, muslimer eller hinduer:
"Livets Bog gengiver oplevelsen af denne altomfattende 'livets religion' og er blevet manifesteret i den hensigt at stimulere udviklingen af individets evne til selv at forstå denne religion, så at det bliver i stand til selv at se, hvad det bør og ikke bør foretage sig, hvad, der er virkeligt, og hvad, der er uvirkeligt – ikke med udgangspunkt i Livets Bog, men ledet af livets eget sprog." (2)
Ingen forbud eller religiøse love
Eftersom de kosmiske analyser gengiver "læresætningerne" i den livets religion, som vi alle er medlemmer af, findes der ingen absolutte moralregler i Livets Bog, men man må se den som en frivillig vejledning i den "skole", som livet udgør. Det er derfor ikke i harmoni med analyserne at skabe en organisation eller et religiøst samfund af nogen slags, hvor Martinus er "læremester". Vi er allerede i vor egenskab af levende væsener "fødte medlemmer, udøvere og tilhængere" af livets religion. Og eftersom vi allerede er medlemmer af denne religion, behøver vi heller ikke gå med i nogen "menighed", som tilhører den universelle religion. "Af samme grund skal Livets Bog heller ikke manifestere sig som en kombination af opsatte forbud og religiøse straffebestemmelser, men fremtræder som en af kærlighed frembragt, absolut frivillig vejledning for den sandhedssøgende studerende i livets skole." (3)
Man bør altså ikke betragte Martinus' analyser som en moralprædiken eller som et moralsk regelsæt. Der kan heller ikke findes nogle "præster" eller "pastorer", som skal tyde analyserne for os. Tværtimod er hver enkelt studerende af Livets Bog helt fri for alle slags autoriteter. Den, der søger religiøse og åndelige autoriteter, må søge sin inspiration andre steder end i de kosmiske analyser. Den, der vil have entydige regler for sin moralske handlen, vil have svært ved at finde dem ved at studere Martinus' skrifter.
Ikke desto mindre bliver konsekvensen af et langvarigt studium af de kosmiske analyser, at man får en stor interesse for moralspørgsmål. De mennesker, der har størst udbytte af et kosmisk studium, er dem, der er vokset fra kirker og samfund, samtidig med at de mangler et åndeligt fundament. Materialistisk indstillet videnskab giver ingen næring til det åndeligt hungrende, men religiøst hjemløse menneske. Spørgsmål om livets mening og hensigten med udviklingen på jorden har sat dette menneske til vægs med ubesvarede spørgsmål, som ofte tynger det på forskellig måde. Et sådant menneske får i længden ingen trøst ved at gå med i en kirke eller ved at være medlem af et politisk parti. For hende eller ham er der ingen anden vej end den selvstændige åndelige forskning.
Selvopholdelsesdrift og krigsmentalitet
Udviklingen mod det rigtige menneske er foregået gennem hundreder af liv og startede, da vi som rendyrkede dyr begyndte at udvikle en bevidsthed. De førende drivkræfter i dyreriget er dem, Martinus kalder instinkt- og tyngdeenergierne. Det betyder, at dyrene styres af ubevidst automatik og af en aggressiv drift med henblik på at hævde deres egne behov. Dyrenes psykiske liv præges af disse to energier kombineret med en begrænset hukommelsesenergi, et elementært følelsesliv og en latent eller underudviklet intelligens. Dyrene har derfor i praksis ingen valgmuligheder, men styres af deres medfødte behov. De er naturligt egocentriske og kan derfor ikke leve sig ind i andre væseners følelser og tankeliv.
Det hindrer ikke, at højt udviklede dyr er begyndt at udvikle en vis bevidsthed, hvilket vi især ser hos visse husdyr, som også påvirkes af jordmenneskelige tankeklimaer. Men i dyrenes naturlige tilstand findes ingen intellektualitet i egentlig forstand. Det, der ser ud som bevidste tanker hos dyrene, består for den allerstørste del af automatiske reaktioner og et begrænset følelsesregister. Det, vi kalder følelser hos dyrene, er helt underordnet parringslivet og en automatisk favorisering af deres egen flok. Aggressiviteten hos dyrene kan være stærk, når de bliver truede, men der forekommer ikke nogen beregnende aggressivitet hos de rene dyr.
Det jordiske menneske kan beskrives som et højtstående dyr. Selvopholdelsesdriften er stadig stærk hos menneskene, men der er også begyndt at vokse et mere forfinet følelsesliv og en evne til selvstændige tanker frem. Der er derfor helt andre valgmuligheder i den menneskelige tilstand end hos de almindelige dyr. Gennem menneskenes historiske tid er deres intellektualitet blevet brugt frem for alt til at fremme deres egne behov, familiens og slægtens interesser, men også den form for flokbevidsthed, der kaldes nationalisme. I moderne tid ser vi, hvordan aggressivitet med rødder i dyreriget har taget uanede proportioner i form af krig, trusler og vold af alle slags. Intelligensens udvikling har skabt den mentalitet, Martinus kalder "djævlebevidsthed".
"Væsenerne udtrykker med al deres krigeriske genialitet den bevidsthedstilstand, der gør sit ophav til et væsen, der kun kan udtrykkes som "djævlevæsen" eller "djævlemenneske". Men denne psykiske tilstand kan ikke bebrejdes noget menneske. Det er et uundgåeligt stadium i Guddommens skabelse af mennesket i sit billede. I dette stadium får væsenet total evne til at udfolde hele sin egoistiske bevidsthed eller alt det onde eller dyriske, der endnu er tilbage i det. Men den onde manifestation er en sæd, der bliver sået, og hvis høst væsenet kommer til at opleve som sin skæbne." (4)
Naturligt ophør af ondskaben
Effekten af alle de onde handlinger, som mennesker udløser under en vis epoke i deres historiske udvikling fra dyr til menneske, bliver, at vi kommer til at møde samme slags oplevelser, der vender tilbage. Følgevirkninger af onde handlinger kan komme i samme liv, hvori de udløstes, men de kan også ramme deres ophav i et eller flere senere liv. Takket være denne guddommelige indretning, at vi kommer til at opleve konsekvenserne af vore handlinger, bliver der en automatisk standsning af ondskaben. Her skal jeg ikke genfortælle de kosmiske analyser, som beskriver og forklarer alle handlingers tilbagevenden til deres ophav, men henvise til Livets Bog og Det Evige Verdensbillede (5).
Det er takket være, at vi selv kommer til at opleve konsekvenserne af vore handlinger, at vi udvikler medfølelse. Der eksisterer ikke noget mere effektivt pædagogisk redskab for udvikling af netop dette princip, der benævnes karma i østerlandske religioner og også af Martinus: "Da karmaloven bevirker, at virkningerne af det onde eller gode, man gør imod sin næste, kommer tilbage og danner tilsvarende karma for én selv, vil det således i virkeligheden sige, at det, man gør imod sin næste, gør man imod sig selv". (6)
Vi har altså en situation, hvor livet garanterer, at vi hele tiden udvikles i moral og verdensopfattelse. Selvom vi ikke arbejder bevidst med moral eller livsudvikling, påvirkes vi til stadighed af alt og alle, vi kommer i berøring med. Hvis vi tidligere i vort nuværende eller foregående liv har været "onde" eller "djævelske", kommer vi selv til at opleve det samme – dvs. "ondskab" og "djævelskab". Da vi dengang blev styret af et længe nedarvet dyrisk instinkt eller selvopholdelsesdrift, er det ikke noget i absolut mening ondt eller djævelsk, vi er blevet udsat for. Vi har jo bare mødt vore egne tidligere udsendte tanker og handlinger, som jo udsprang af uvidenhed og ukendskab.
Der er absolut ingen grund til at fordømme nogen for alt det onde, som vi eventuelt bliver udsat for. Tværtimod er der god grund til at takke livet eller Gud for, at vi møder negative kræfter i livet. Det er jo netop ved, at vi møder vore "tankeløse" handlinger fra fortiden, at vi får mulighed for at blive bevidste og dermed udvikles. Hvis vi aldrig kom til at føle konsekvenserne af, hvad vi havde gjort, ville vi ganske enkelt blive stående på et primitivt niveau og aldrig nå 'de himmelske højder'.
At gribe ind i sin skæbne
Det er altså takket være, at vi kommer til at møde virkningerne af alt det, vi har skabt i fortiden, at vi udvikler medfølelsen. Men i den del af udviklingen, hvor vi befinder os nu – som interesserede eller studerende af de kosmiske analyser – kan vi bevidst påvirke vore tanker og handlinger. Vi kan altså gribe ind i vores skæbne ved at reagere positivt på negative karmamønstre. Det indebærer, at vi kan lære at møde negative energier eller det såkaldt onde med positive energier. Forsiden af Livets Bog viser netop dette, at møde det onde med det gode. Martinus beskrev forudsætningerne for at gribe ind i sin skæbne på følgende måde i et af de allerførste numre af hans eget tidsskrift Kosmos:
"At elske sin næste beror ikke på viljen alene, men er ligesom fx musikbegavelse baseret på et medfødt talent. Et medfødt talent er igen et resultat af en eventuelt gennem flere liv permanent forudgående træning eller opøvelse. Denne opøvelse resulterer sluttelig i talentets kulmination, og individet fremtræder da som et geni i det pågældende felt.
Med hensyn til opøvelsen af den moralske genialitet eller den fuldkomne evne til at elske sin næste sker denne for en stor del automatisk gennem oplevelsen af lidelserne og er således for denne dels vedkommende uden for viljens kontrol." (7)
Eftersom det tog meget lang tid at udvikle de mørke handlingsvaner, vil det også tage lang tid at opbygge nye, mere positive og kærlighedsfremmende vaner. Man skal altså ikke vente sig hurtige forandringer i udviklingen af en virkelig kærlighedsbevidsthed, som er målet for det jordiske menneskes forvandling til et færdigt eller rigtigt menneske. Dette langtidsperspektiv beskriver Martinus således:
"Denne udrensning og totale omskabelse af sig selv fra dyr til menneske er ikke noget, der kan gøres ved en øjeblikkelig viljesakt på samme måde, som man ved den kan stå og gå eller klæde sig på sådan eller sådan. Men ved en permanent praktisering i at gøre det gode, ved at træne sig i at tænke godt om dem, der forfølger og hader én, ved at bede om tilgivelse for den vrede, hvis udtryk man ikke magtede at forhindre, ved at leve for at tjene andre levende væsener og således kort og godt helt at være indstillet på at være til glæde og velsignelse for alt, hvad man kommer i berøring med, da forvandles man på en ganske naturlig måde i kontakt med naturens egen skabemetode. Naturen gør ikke noget i spring, men hæver enhver ting ved sine små hårfine udviklingstrin fra det ene stadium til det andet."(8)
De syv gyldne leveregler
Med ovennævnte reservation, at moralsk udvikling kun delvis er underlagt viljen, svarede Martinus på spørgsmålet om, hvordan man udvikler tolerance, med syv "leveregler" i ovennævnte Kosmos fra 1933. Disse råd er altså tænkt som tankekoncentrationer til gentagne øvelser for dem, der føler inspiration for det:
- Udslet begrebet 'fjender' af din bevidsthed.
- Tag aldrig til genmæle over vrede, bagtalelse eller andre former for ubehag, der er rettet imod dig.
- Sig aldrig selv noget ondt om nogen eller noget.
- Vær absolut sand og ærlig i alle livets forhold.
- Vær absolut upåvirkelig af smiger, ros eller dadel.
- Vær aldrig med til at dræbe, såre eller lemlæste.
- Lad aldrig din tanke afvige fra at beskæftige sig med, på hvilken måde du absolut bedst kan tjene dine medvæsener, da udfører du den allerhøjeste form for yoga eller den fuldkomneste træning af den del af udviklingen, der er stillet inden for din viljes rækkevidde, og som i forbindelse med den øvrige del af livets egen bearbejdning af din natur sluttelig vil føre dig til den moralske genialitet eller skabe dig om til at udgøre det fuldkomne væsen eller 'gudemenneske'. (9)
Hvordan skal man da forholde sig til disse leveregler? For det første er det af stor betydning, at man bruger dem som inspirationskilde, når der findes en ægte interesse for at arbejde med sig selv og sine ufuldkommenheder. Den, som for nylig er begyndt at studere de kosmiske analyser, trækker sig måske forskrækket tilbage over for disse krævende ord. Hvis dertil kommer, at man vil gå over til vegetarisk kost eller måske ligefrem lever i et alvorligt misbrug af en eller anden slags, ja da kan det måske føles, som om man står over for en uoverstigelig mur. Da skal man huske, at der ikke er nogen som helst grund til hastværk. Vi har alverdens tid til at blive udviklet til rigtige mennesker, og der er absolut ingen, der kommer til at havne uden for denne udvikling.
Vi kan altså frit arbejde på vores personlige udvikling mod højere bevidsthed uden på nogen måde at forcere modningsprocessen. Det kan tværtimod indebære visse risikomomenter at gå alt for hurtigt frem med sin bevidste åndelig udvikling. Hovedårsagen til dette er, at der til den jordmenneskelige bevidsthed naturligt hører en tendens til at ophøje sig selv på andre menneskers bekostning. Det er nemlig ikke muligt at være jordmenneske og samtidig have en fuldstændig balance i bevidstheden. I sådanne tilfælde ville man være gået hele vejen i sin åndelige udvikling og have opnået det, Martinus kalder kosmisk bevidsthed.
Men det er absolut ikke normalt at være kosmisk bevidst på det jordiske menneskes nuværende udviklingsniveau. Det varer tværtimod for de fleste af os endnu nogle jordeliv , inden vi når denne høje tilstand. Derimod er den åndelige udvikling begyndt at nå dertil, at enkelte personer kan opleve foregangssymptomer på den kosmiske bevidsthed i form af 'kosmiske glimt'.
Hvem oplever kosmiske glimt?
Alle mennesker kommer til at opleve foregangssymptomer på den kosmiske bevidsthed i form af kosmiske glimt. Men der er visse forudsætninger, der må være opfyldt, inden man kan opleve et kosmisk glimt. Dette vanskelige emne behandles flere steder i Livets Bog og i andre af Martinus' skrifter. Grunden hertil er, at der er en stor risiko for, at mennesker kan tro, at de har fået et indblik i livets store hemmeligheder eller livsmysteriets løsning, længe før de har opnået den åndelige modenhed, der kræves herfor.
Den første forudsætning for at kunne modtage vejledning eller lære noget nyt er, at man er bevidst om sin egen ukundskab. "Uden erkendelse af egen underlegenhed, kan der umuligt blive tale om modtagelighed for belæring, undervisning, råd og vejledning, thi uden denne erkendelse vil man netop tro, at man selv sidder inde med den fornødne kundskab." (10)
Dette gælder såvel på det åndelige område som i det almindelige liv.
Nu kan man naturligvis hævde, at ingen udenforstående kan bedømme, hvilket udviklingsniveau en vis person står på. Det er naturligvis helt rigtigt, at man ikke kan bedømme dette niveau udefra, især hvis bedømmeren selv befinder sig på et mindre udviklet niveau, åndeligt set. Men selv om vi som åndsforskere ikke kan bedømme hverken vor egen eller andre menneskers mentale modenhed, så er det ofte ganske let at gennemskue den indbildte storhed hos åndeligt forfængelige mennesker, dvs. mennesker med behov for at overstråle andre på det åndelige område. Den, der vil danne sig en opfattelse af dette, anbefales et studium i Martinus' skrifter om emnet. (11)
Det er vigtigt at bemærke, at selv det mest udviklede jordiske menneske endnu har ufuldkommenheder i sin bevidsthed. Til trods for det, ser vi i dag – og vil komme til at se endnu mere i fremtiden – at mennesker tror, de har opnået højere bevidsthed, uden at vi kan sige med sikkerhed, om det forholder sig sådan. Derfor skal jeg her ganske kort berøre, hvad der kendetegner et ægte kosmisk glimt og den kosmiske bevidsthed:
"De virkelige kosmiske glimt og oplevelsen af kosmisk bevidsthed er ikke noget, man kan tilegne sig ved kunstig træning eller øvelse. Det kan umuligt tilegnes på kunstig måde. Den kosmiske bevidsthed eksisterer kun som et resultat af væsenets totale overvindelse af sin lavere natur. Da kommer den som en uafvendelig og naturlig organisk proces, der åbner individets latente centre i hjernen og sætter det i stand til i sin vågne tilstand på det fysiske plan at være dagbevidst i både den fysiske og psykiske eller åndelige side ved livet. En sådan oplevelse kommer på et tidspunkt, hvor væsenet allermindst aner det og slet ikke tror sig udviklet nok til at skulle have en sådan oplevelse. Den kommer absolut aldrig på et tidspunkt, hvor væsenet tror om sig selv at være udviklet nok." (12)
At omfavne sine fjender
"Ydmyghed er således i første instans kun 'erkendelse af sin egen underlegenhed. 'Ydmyghed' er altså ikke, som nogle måske tror, udtryk for en tilbedelsesagtig, krybende slavenatur, der blindt underkaster sig ethvert tyranni eller misbrug. En sådan natur er ikke 'ydmyghed', men derimod det samme som en af 'frygt' for brutalitet og terror fremkaldt 'dressur'. En sådan tilstand har naturligvis intet at gøre med det store facit eller livsmål i form af absolut selverkendelse, som livsvandringens mange labyrinter, lidelser og besværligheder eller særlige struktur har tilsigtet. " (13)
Vejen dertil går ikke gennem forcerede øvelser, men gennem daglig træning gennem meget lang tid, ja, gennem flere liv, hvor vi efterhånden fjerner mindre fuldkomne sider hos os selv. Og den bedste eller mest effektive måde at nærme sig denne høje tilstand på er at tænke i særlig høj grad på de foreteelser og mennesker, som vi har sværest ved at forstå eller tåle: "Kun i træningen i at tilgive ligger vejen åben til 'kosmisk bevidsthed'. Men da man ikke behøver denne træning i alle de felter, der har ens fulde sympati og kærlighed, da alt jo på forhånd er tilgivet, kan man kun åbne himmeriges døre med sin kærlige omfavnelse af sine fjender. Det er rigtigt, at dette ikke er så let, og at disse muligvis slet ikke ville tolerere eller forstå en sådan omfavnelse, men dette kan jo ikke forhindre os i at gøre det i vore tanker." (14)
Udviklingen skrider stadig fremad, og på et vist tidspunkt vil vi nå målet: At blive til fuldkomne mennesker. Det færdigudviklede eller rigtige menneske har lagt al forfængelighed, al ærgerrighed og lyst til at brillere over for andre mennesker bag sig. Et andet tegn, som de mest udviklede mennesker på jorden genkendes på er, at de ikke længere lever i den store masses ægteskab. De mangler helt evnen til at blive forelskede og føler stærk sympati for såvel maskuline som feminine væsener og samkønsvæsener. Men samtidig vil deres seksuelle krav aldrig i noget som helst tilfælde blive udløst eller opfyldt på grundlag af omstændigheder, der betyder ubehag, sorg og lidelse for noget andet væsen. (15)
Disse fremskredne mennesker er meget sjældne i dag og kan nærmest betragtes som fremtidsvæsener. Men for at få et glimt af disse, de mest udviklede blandt mennesker, vil jeg afslutte med et par sætninger fra Livets Bog, om det såkaldte I-menneske:
"Da samme væsen er meget kærligt anlagt og hellere selv vil tage besvær og lidelser, end at andre skal bebyrdes med sådanne foreteelser, finder vi dem ikke i de stillinger eller positioner, der i væsentlig grad tilegnes i kraft af stærke albuer, hensynsløshed og ufølsomhed, ærgerrighed og havesyge, men derimod ofte i ganske ubetydelige stillinger, og næsten slet ikke i stillinger, hvor der kræves udfoldelse af magt og tvang over underordnede væsener, tyende, tjenere og slaver.."
"Bag deres beskedne ydre fremtræden skjuler der sig ofte, foruden deres store åndelige modenhed, store kunstneriske talenter, således at man også undertiden kan finde I-mennesket inden for de store kunstneres rækker. Men det er imod enhver form for smiger og dyrkelse fra medvæsenernes og offentlighedens side. Det har intet ønske om at gøre sig bemærket." (16)
Noter:
1+2) Første gang dette begreb anvendes i Livets Bog er i forordet, stk. 15: 'Livets Bog skal således give den studerende et indblik i, hvorledes denne førstnævnte korrespondance eller denne livets direkte tale eksisterer som udgørende tilværelsens absolut eneste fundamentale religion, idet den nemlig kun kan eksistere med absolut alle som lærere, med alle som elever og med alt som læresætninger.'
3) LB 1 stk. 15
4) Bog 14a, Bevidsthedens skabelse, kap. 17. Begrebet djævlebevidsthed forklares mest udførligt i LB 7, fx stk. 2488-89, 2517-18 og stk. 2567-68
5) Se fx DEV 1, symbol nr. 15, 'Loven for bevægelse'
6) DEV 2, symbol 25.6
7) Kosmos 1933, nr.3, s. 14
8) LB 6, st. 2003, Samarbejdsstrukturen 2003, kap. 2.6.
9) Kosmos 1933, nr. 3, s. 14, Samarbejdsstrukturen kap. 2.6.
10) Bog 12a, Vejen til indvielse, kap.7
Foruden bogen Vejen til indvielse, kan nævnes del b i samme bog, Omkring mine kosmiske analyser, bog 19c Kosmiske glimt og LB 6 stk. 2000-2013
11) Bog 19c, Kosmiske glimt
12) Bog 12a, Vejen til indvielse, kap. 6
13) Bog 10a, kap. 15
14) LB 5, stk. 1881
15) LB 5, stk. 1882-83
Oversættelse HL
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige