Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvad er seksualitet og orgasme, hvordan kan vi forklare dem, og hvor hører de hjemme i en større helhed? Læs her hvordan Martinus opfatter disse begreber som meget mere omfattende og grundlæggende for alt liv, end vi normalt tænker på. Martinus taler ligefrem om "seksualisme", og så bruger han en spændende metafor: "Den højeste ild".

 

Denne "højeste ild" er altså det samme som fundamentet for individets evne til at fornemme "lyst" eller "ulyst", "behag" eller "ubehag", "velvære" eller "livslede". Men dette at føle lyst, behag eller velvære er jo en "seksuel" fornemmelse. Det er rigtigt, at man i al almindelighed ikke plejer at erkende følelser, der ikke lige akkurat direkte har med formeringen eller selve parringen at gøre, som "seksualisme". Men er behags- eller vellystfølelse i princip ikke den samme nydelse, ligegyldigt ad hvilken vej den så end opleves? – Hvilken måde, den er frembragt på, forandrer jo ikke princippet. Er behag ikke behag og nydelse ikke nydelse, ligegyldigt hvad der så end fremkalder nævnte? – Er det ikke således, at det er en nydelse at spise, når man er sulten? – Er det ikke en nydelse at have afføring, når naturen her kræver det? – Er det ikke en nydelse at sove, når man er træt eller søvnig? – Og er det ikke en tilsvarende nydelse at vågne, når man har fået udsovet? – Hvilken af alle normale funktioner er ikke en nydelse? – Ved en indgående iagttagelse af alle normale legemsfunktioner viser det sig således, at de i virkeligheden alle betyder nydelse for deres ophav. Men så afviger de i princip ikke fra den almenkendte seksuelle nydelse, selv om de naturligvis ikke kan måle sig med den i kraft og styrke. Mellem den seksuelle nydelse og andre organiske nydelser er der således ingen principforskel, men kun gradsforskel.

Denne gradsforskel er ikke anderledes end den gradsforskel, der er mellem stammen i et træ og dets grene. Alle det levende væsens nydelser, dets evne til at fornemme behag og ubehag, udgør kun et princip, en samlet organisation i form af "det seksuelle princip" eller "den højeste ild". Nævnte ild eller princip er at ligne ved et stort træ. Af dette træ udgør, for dyrenes vedkommende, parrings- eller ægteskabsdriften stammen, og alle de andre af de samme væseners fornemmelser af nydelse grenene. Men for dyrerigets vedkommende er dette træ underkastet dødens eller vinterens princip i spiralkredsløbet. Det er derfor ribbet for løv. De dyriske væsener er bladløse træer i kredsløbets store vinterzone. Dyrerigets individer i form af "hankøn" og "hunkøn" udgør en skov af bladløse træer. Det sande eller virkelige liv, "den højeste ild" eller den virkelige seksualisme er lige så skjult i disse væseners organisme og fremtræden, som det sande liv i et træ er skjult under dets bladløse vinterperiode. "Den højeste ild", det seksuelle princips virkelige kulmination, er derimod at ligne ved det løvfyldte, blomstrende eller frugtbærende træ. Ligesom et træ om sommeren i sin løvkrone, sine blomster og frugter, farver og dufte, svulmer af åbenbaret synligt liv, således skal det levende væsen også fremtræde med en løvkrone af svulmende liv, i hvilken dets blomster og frugter, farver og duft i form af den højeste intellektualitet eller "kosmisk bevidsthed", dets viden og kunnen i form af "næstekærlighed", gør det til beboer af spiralkredsløbets sommerzone eller "himmeriges rige", gør det til et træ i en overdådig løvfuld skov af væsener i "Guds billede".