Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I Kosmos nr. 2 omtalte vi planerne for den fremtidige formidling af Det Tredje Testamente via Instituttets hjemmeside. Netop nu er vi i fuld gang med at sælge Martinus-bøger via vores nye webshop, som findes på adressen shop.martinus.dk eller via www.martinus.dk. Samtidig arbejder vi videre med at gøre indholdet af bøgerne tilgængeligt, så de kan læses online på hjemmesiden.

Det var kendetegnende for Martinus, at han altid arbejdede meget grundigt og omhyggeligt med indholdet af sine manuskripter, og dette arbejde fortsatte, da manuskripterne skulle trykkes. Men det var uundgåeligt, at der efter udgivelsen af de første trykte udgaver stadig manglede at blive rettet en række mindre fejl, hvoraf mange var opstået i forbindelse med manuskriptets omsætning til bogtryk. Martinus arbejdede derfor videre sammen med sine medarbejdere med at opfange og rette de udestående fejl, og disse rettelser er gradvis kommet med i de senere udgaver af bøgerne. Som eksempel kan nævnes, at Livets Bog 1 blev udgivet første gang i 1932 og derefter kom i nyt oplag 5 gange i Martinus' tid, nemlig i 1950, 1956, 1962, 1968 og 1980. Bogen blev derefter i 1981 udgivet på Borgens Forlag med fællestitlen Det Tredje Testamente og er senere udgivet på ny i 1986, 1992 og i 2003. Førsteudgaverne er således ikke de sidste, der foreligger fra Martinus' side.

For at forstå årsagen til, at der stadig er forekommet ganske mange fejl i bøgerne, skal man forestille sig den omstændelige proces, som det krævede med datidens metoder, når man skulle omsætte et manuskript til et færdigt bogtryk. Martinus skrev alle sine manuskripter på en almindelig skrivemaskine, og han tilføjede gerne ændringer og rettelser med håndskrift. Manuskripterne blev afleveret til bogtrykkeren, som foretog "opsætningen" af teksterne og sendte dem tilbage til korrektur. I den proces opstod der altid mange læse- og sættefejl, som så måtte opfanges og rettes i korrekturen. Martinus foretog selv korrekturlæsning sammen med sine medarbejdere, og han benyttede anledningen til også at foretage nogle indholdsmæssige ændringer. Ved at læse korrektur i flere omgange blev de fleste ændringer indføjet og fejl rettet, inden bøgerne blev trykt første gang. Men det var uundgåeligt, med de store tekstmængder, at en række fejl først er blevet opfanget senere. Vi viser eksempler på, at enkelte mindre fejl i forhold til originalmanuskripterne faktisk først er blevet rettet, efter at vi i forbindelse med de senere års digitaliseringsarbejde har fået mulighed for at foretage en meget grundig efterkontrol af alle tekster.

En anden type af ændringer er den nye retskrivning, som Martinus valgte at overgå til undervejs i forfatterskabet. Han fulgte den nye retskrivningsreform, som kom i 1948, hvilket f.eks. betød, at han gik væk fra at skrive navneord med stort begyndelsesbogstav, han skrev "å" i stedet for "aa", "skulle/ville" i stedet for "skulde/vilde" osv. Overgangen skete gradvis. I 1948 var Martinus stadig midt i arbejdet med Livets Bog og valgte at skrive videre på dette værk med gammel retskrivning. Men Det Evige Verdensbillede blev skrevet med den nye retskrivning, og da Bisættelse blev udgivet i bogform i 1951, efter tidligere at være publiceret med gammel retskrivning i Kosmos, besluttede han, at den skulle ændres til ny retskrivning. Det samme skete også ved genudgivelse af flere af småbøgerne.

Det pragmatiske har desværre også betydet, at der historisk set ikke blev foretaget en fuld systematisk dokumentation og kontrol af de foretagne rettelser i teksterne, sådan som vi gør det i dag. Vi viser i bilag 2 et eksempel på, at der findes bevarede "rettelseslister" fra Martinus' tid, men mange af ændringerne blev ellers blot indføjet på korrekturark af bøgerne, og de er kun i få tilfælde bevaret. Desværre har vi også måttet konstatere, at der tidligere er forekommet nogle uheldige tilfælde, hvor kontrollen med korrekturrettelserne ikke var god nok. Det drejer sig om tilfælde, hvor man ikke blot har rettet åbenlyse tryk- og korrekturfejl, men også har korrigeret nogle ord og udtryk på en måde, som ikke er i overensstemmelse med Martinus' ønsker. Et eksempel på det er 1989-udgaven af Bisættelse. Det er alt sammen sket i den bedste hensigt og har ikke ændret på meningsindholdet i teksterne. Men det er alligevel i klar modstrid med de retningslinjer fra Martinus, som hele vores arbejde skal bygge på.

Sproggruppen skal i samarbejde med rådet sikre, at teksterne gengives så korrekte som muligt ud fra de kildetekster og de retningslinjer, der foreligger fra Martinus. Blandt opgaverne kan nævnes:

Den fysiske opbevaring omfatter Martinus' originale manuskripter, symbolerne og alle udgaver af de publicerede bøger. Instituttet sørger for, at de arkiveres under betryggende forhold, herunder at det i nødvendigt omfang sker i sikrede og klimaovervågede rum. På samme måde opbevares breve, bånd-, foto- og filmmaterialer.

Vi viser et eksempel på de historiske rettelser i bilag 2. Ved genudgivelsen af Bisættelse i 1978 kan man se, at Martinus gerne ville rette både indholdsmæssige fejl, diverse småfejl og indføre ensartede stavemåder for visse ord og begreber. Af dette rettelsesblad, som Martinus har underskrevet sammen med Bertil Ekström, fremgår det også, at Livets Bog 5, 6 og 7 blev tilsvarende gennemgået og rettet i årene 1972-1974. Vi ved, at der før Bertils tid har været andre medarbejdere, som har foretaget lignende rettelser i bøgerne sammen med Martinus. Man kan også se, at der i de gamle genudgivelser af Livets Bog er tilføjet rettelseslister bagest i bøgerne med nye ændringer til teksten. Martinus havde altså et ønske om, at teksten skulle være retskrivningsmæssigt korrekt, og at mindre korrekturrettelser kunne foretages i bøgerne. Det lykkedes blot ikke dengang at få bevaret en fuld dokumentation af alle de rettelser, han selv var med til at foretage.

Med vore dages digitale teknik foretager vi en elektronisk sammenligning af alle de indscannede tekstsider fra udgivelse til udgivelse, så det fremgår helt i detaljer, hvilke ændringer der er sket siden førsteudgaverne. Ud fra denne sammenligning dannes elektroniske rettelseslister, som dokumenterer de opståede småfejl og de ændringer, der er foretaget i tidens løb. I bilag 1 er som eksempel vist nogle uddrag fra rettelseslisten for Livets Bog 1. Denne liste kan ses i sin fulde længde, når Instituttets uddybende redegørelse bliver lagt ud på vores hjemmeside.

Den tekniske udvikling på bogområdet går meget stærkt, og det læste medie er ikke det samme i dag som for få år siden. Flere og flere bøger købes og downloades fra internettet i digitale versioner (e-bøger), som kan læses på PC eller udskrives derhjemme. Og til afløsning for papirtrykket lanceres der allerede nu tynde, bærbare digitale læse-medier, hvorpå der kan lagres tusindvis af tekstsider. Mange vil gerne have hurtig og nem adgang til både læsning og søgning i litteraturen overalt, hvor de befinder sig.

Det faktum, at Det Tredje Testamente bliver oversat til andre sprog med nutidens retskrivningsregler, og at teksterne formidles ved hjælp af nye og moderne teknikker, får den naturlige konsekvens, at den ydre præsentationsform vil forandre sig over tid. Når bøgerne genudgives i dag, tilpasses den ydre form derfor i takt med denne forandring.

I arbejdet med at bevare og publicere Martinus' tekster følger vi i dag et sæt nøje fastlagte retningslinjer, der sikrer, at behandlingen af teksterne sker på ensartet og velkontrolleret måde. Disse retningslinjer er beskrevet i vores "retskrivningsvejledning", som sproggruppen har arbejdet med siden 2002. Vi gengiver i det følgende nogle få uddrag fra denne vejledning. Den udgør et ret omfattende og detaljeret arbejdspapir, der vil kunne læses i sin helhed, når vores samlede redegørelse kommer ud på hjemmesiden. Det skal tilføjes, at der findes en tilsvarende vejledning for bearbejdelse af Martinus' foredrag til artikler, idet han havde særlige ønsker om, hvordan det talte ord i foredragene skal omsættes til skriftsprog.

Det grundlæggende udgangspunkt i retskrivningsvejledningen er, at indholdet i Martinus' værker skal bevares uændret. Betydningen og det åndelige indhold må ikke ændres. Kun helt undtagelsesvis vil indholdsmæssige rettelser være nødvendige, og i de tilfælde skal rettelsen ledsages af en fodnote i bogen (se eksempler i bilag 1).

Udover de nævnte "fodnoterettelser" kan der kun rettes ganske små ting, som rådet vurderer, at Martinus ville have godkendt, hvis han havde været opmærksom på dem. Det drejer sig typisk om korrekturfejl eller sproglige fejl, der kan give anledning til misforståelser eller virke distraherende for læseren. Her skal der ikke skrives fodnoter, men ændringerne registreres på rettelseslisterne. Det vil typisk være tryk- og stavefejl, manglende småord, oplagte kommafejl, manglende kursiv, manglende anførselstegn m.v. (se eksempler i bilag 1).

Med denne orientering håber vi, at Sagens interesserede har fået et lille indblik i det store og tidskrævende arbejde, der gøres for at dokumentere værkernes historik for eftertiden. Vi glæder os til også fremover at informere om dette arbejde og de mange muligheder, fremtiden kommer til at byde på, ikke mindst når det gælder brugen af nye digitale medier.