Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Dette er den anden af to artikler. Del 1 kan læses i forrige nummer af Kosmos.

I småbogen Juleevangeliet kap. 21 skriver Martinus om, hvad det er, der gør jordmennesket til andet og mere end et pattedyr. "Det er alle de manifestationsarter, der ikke er nødvendige for eller har noget at gøre med opretholdelsen af ægteskabet, forplantningen eller parringsakten. Det er så at sige alle de manifestationer, et menneske af hjertet har lyst til at udføre, ikke fordi de er en betingelse i selvopholdelsesdriften eller i kampen om det daglige brød, og ikke fordi de eventuelt giver mange penge, men udelukkende fordi det er en guddommelig nydelse at beskæftige sig med disse særlige manifestationer for disses egen skyld." Dette, at udføre en bestemt aktivitet/manifestation alene ud fra dette, at selve udførelsen er til glæde og inspiration, skriver Martinus, er en helt ny mentalitet for jordmennesket – hvilket er lidt interessant at fundere over. Når man tænker på, at jordmennesket i årtusinder, af nødvendighed, er blevet motiveret til aktivitet, først og fremmest pga. selvopholdelsesdriften for at overleve, så ser man, at det i umindelige tider næsten udelukkende har drejet sig om at udvikle talenter, der handler om angreb, forsvar, kamuflage og beskyttelse. At gøre noget, som skulle være motiveret af nydelse af selve udførelsen, har helt været koncentreret om parringsakten, hvis man da ikke lige tilhørte overklassens elite. I dag har mange af jordens mennesker oplevet tilstrækkeligt med lidelse til, at de er begyndt at føle en mæthed for aktiviteter, der indebærer enhver form for angreb, aggressivitet eller lurendrejeri. Ironisk nok ser vi samtidig vort globalt agerende finansielle system fremvise sin "djævlementalitet" klarere end nogensinde før. Et voksende antal jordmennesker, som er blevet mættet af denne djævlementalitet, søger en modvægt i form af værdier i deres "gøren", som kan give dem inspiration og glæde og plads til at skabe i stedet for at stræbe efter magt og besiddelser.

Den ungarsk-amerikanske socialpsykolog Csikszentmihalyi og hans forskerkolleger beskriver en oplevelse, som de kalder "flow". Det er en helhedsoplevelse i forbindelse med udøvelse af en engagerende aktivitet af individuel karakter, men oftest af kreativ karakter, hvor tanker, følelser og ønsker er i harmoni med hinanden; hvor bevidstheden om selvet og tiden opløses; hvor opmærksomheden er fokuseret og begrænset til et specifikt interesseområde; hvor en følelse af kontrol over handlinger og omgivelser opstår, som gør, at gennemførelsen af aktiviteten bliver til et behageligt "flow", der virker som en belønning i sig selv.

Spørgsmålet er nu, selvfølgelig, om denne engagerende og opslugende skabeproces kommer til syne både hos finansspekulanten, som skaber nye snedige konstruktioner vedrørende værdioverføring fra de mange til de få, som hos den kreative kunstner, der skaber sit værk helt for sin egen skyld uden nogen form for spekulative tanker om økonomisk fortjeneste, og som måske oven i købet donerer værket til et museum til inspiration for alle interesserede? Martinus skriver i Livets Bog, bind 5, stk. 1745, apropos de væsener, som er besjælede af hensynsløs forretningsmæssig rovdrift, at: "Et sådant væsens "menneskelige" evner er meget minimale. Det er underlegent i alle højere åndsevner, ja, er næsten her at betragte som en analfabet. Det er næsten blottet for kunstnerisk talent og er derfor ubegavet på alle højere "menneskelige" felter eller interessesfærer såsom i billedkunst, musik og litteratur." Ifølge teorien om flow, så har ethvert menneske en mulighed for at finde sit individuelle balancepunkt i en aktivitet, som er valgt for at give spillerum for netop den grad af talent og dygtighed, som individet besidder, og dermed skabe et flydende lystfyldt engagement. Dette kan jo betragtes som en velsignelse, hvor alle så, uanset hvor man befinder sig på udviklingsstigen, får mulighed for at få sådanne oplevelser. Alligevel kommer vi ikke udenom, at der også eksisterer et etisk og moralsk niveau, der må være udslagsgivende for, om kreativiteten og dens nært beslægtede oplevelser af f.eks. flow anvendes i det "godes" tjeneste til nytte for helheden, eller om den anvendes i det "ondes" tjeneste til nytte for de få på bekostning af de mange.

Jeg vil i diagrammet herunder forsøge, lidt forenklet, at beskrive, hvad der kan være afgørende for, om kreativiteten anvendes i det "godes" eller det "ondes" (det "ubehagelige godes") tjeneste. Martinus beskriver, at vi som jordmennesker alle er på rejse – fra mørke, mindre bevidste regioner i spiralkredsløbets tyngdeenergizone mod lysere og mere bevidste regioner i et rigtigt menneskerige, kendetegnet ved humanitet og kærlighed. Han giver os også unik information om, at der samtidig på denne rejse foregår en seksuel polforvandling i os, som kontinuerligt udvikler den modsatte pol i vores bevidsthed; den mandlige hos kvinden og den kvindelige hos manden. Dette muliggøres af, at vores følelse og intelligens langsomt er på vej til at komme i balance, og dermed får vi adgang til intuitionsenergien. Som kosmisk bevidste bliver vi maksimalt kreative, ja livskunstnere, men det vil tage endnu et par årtusinder. Mit diagram herunder beskriver i stedet, hvordan vi for øjeblikket er tvungne til at være kreative ud fra vor individuelle position mellem dyrerigets moral og en mere human moral. Kreative påfund hos det mere enpolede menneske vil derfor primært været drevet af den gamle verdensimpuls, mens det mere topolede menneske vil være inspireret, i sine kreative aktiviteter, af den nye verdensimpuls.

Kan vi se tegn på en således "god" kreativitet i verden af i dag? Ja, jeg synes at der, mere end nogensinde før, findes tegn, som tyder på en voksende kreativitet, og som også er af en ny type, der måske især er synlig hos de yngre generationer og på græsrodsniveau. Hvis vi tager internettet som eksempel, kan vi straks konstatere, at dette er en afspejling af menneskehedens (og jordklodens) psyke, hvor vi ser manifestationer, som bærer præg af både godt og ondt; af dyrerigets mani for konkurrence, magt, egoisme og eksklusivitet, men også af en kreativitet af altruistisk, ikke-monopoliserende natur fra et stigende antal menneskers, der næsten dagligt verden over bidrager med deres skaberevne i forskellige globale medier, i initiativ for medmenneskelighed, spiritualitet og kreativ kultur. Globale netværk, som spreder deres ideer og begivenheder på de sociale medier. Vi ser, hvordan forskelligartede film-, musik- og kunstbegivenheder, gennem "crowd funding" [indsamling via netværk] og lignende inkluderende innovationer, kan gennemføres og opleves af mange flere, end hvis disse skulle arrangeres via store overskudskrævende virksomheder. Vi ser, hvordan magtmonopoler, diktaturer og økonomiske hierarkier bliver gennemskuet, hvordan vold og undertrykkelse afsløres gennem modige menneskers initiativer, når de filmer via mobilen eller deler lyssky informationer ("whisleblowing"). Film, fotos og informationer, der efterfølgende bliver delt og spredt ud over hele verden på mindre end få sekunder, hvor de skaber ny bevågenhed omkring de ting, der foregår, de steder, hvor djævlementaliteten hersker.

Inden for området handel- og iværksætteri ser vi også positive tegn, f.eks. at en hel del iværksættere og virksomheder søger at kombinere en endnu nødvendig profittankegang med en vis form for samfundsansvar. Et humoristisk og kreativt eksempel på dette er de svenske "Pressbyrån" [aviskiosker], som under Pridefestivalen skiftede navn og tog et standpunkt for en udsat gruppe ved, i en uge, at erstatte deres skilte med "Bögbyrån" ["Bøssebureauet"], "Queerbyrån" ["Det homoseksuelle bureau"] og "Flatbyrån" ["Det lesbiske bureau"]. Martinus mener jo, at på lang sigt vil fællesinteressen udkonkurrere privatinteressen. Inden da kommer vi formodentligt til at se flere og flere kreative iværksættere med et etisk ansvar for det fælles gode, på bekostning af iværksættere med manglende interesse for alt, som rækker ud over deres egen fortjeneste.

Et andet område, som er værd at bemærke, er, hvordan flere og flere på græsrodsniveau er begyndt at bruge det offentlige rum, parker og ubebyggede byggegrunde til sociale og kreative engagementer f.eks. spontankultur. Der er naturligvis en del af det, der kan betragtes som graffiti og hærværk, men der er også meget af det, som er ren humanistisk kreativitet, skabt af folk, der ønsker at dekorere, underholde og inspirere deres medmennesker gennem vægmalerier, "street-dance" og teater samt gennem skabelse af kunst og grøn forskønnelse, hvor man mindst venter det; eksempelvis "guerilla gardening", "yarn bombing", m.m. På denne måde bliver, med et glimt i øjet, de gamle kunstneriske og håndværksmæssige teknikker fornyet og løftet ind i en ny kontekst. Ikke sjældent ligger der en holdbarhedstanke bag skabelsen, ved at man genbruger kasseret materiale, som så får ny skønhed og mening i en ny sammenhæng. I forbindelse med denne tendens, der indtil nu har været mest synlig i de større byer verden over, er man også begyndt at kræve en ny byplanlægning med mere plads til mennesker og deres sociale og kreative behov og mindre plads til biltrafik og multinationale indkøbscentre. Ja, det er nok ikke for meget sagt, at vi begynder at skimte en længsel efter et paradigmeskift med mere og mere inspiration fra den fremtidige humane verdenskultur. Vi ser de første tegn på en begyndende kreativitetseksplosion, der vil forcere udviklingen yderligere gennem udbredelsen af den åndelige videnskab. Målet som lokker forude – et kærligt, inkluderende interplanetarisk verdensrige fuld af livskunstnere.