Indholdsfortegnelse for Djævlebevidsthed og kristusbevidsthed

	Indholdsfortegnelse for Djævlebevidsthed og kristusbevidsthed
	Udødelighed
1.	Tilbedelse af døden i stedet for af livet
2.	Ufødte sjæle i visdommens eller virkelighedens domæne
3.	Dødsfrygten i den jordmenneskelige livsopfattelse og væremåde
4.	Når dødsfrygten ligger til grund for myrderi
5.	»Den hellige ånd« eller kundskaben om livsmysteriets løsning
6.	Det fysiske plan udgør ikke noget som helst virkeligt levende
7.	Hvorfor der ikke kan eksistere nogen som helst død eller dødsproces
8.	Det evige »Jeg« bag det levende væsens fysiske organisme
9.	»Jeg'et« og dets tids- og rumdimensionelle modsætning: bevægelse, materie eller stof
10.	Verdensaltets og dermed de levende væseners livskraft er ånd, der igen er det samme som »elektricitet«
11.	Det levende væsens primære og evige organisme, til hvilken dets fysiske og sekundære organisme er knyttet
12.	Sanseoplevelse finder ikke sted i den fysiske, men i den åndelige organisme
13.	Den evige Guds ånd over vandene
14.	Udødelighedens velsignelse
	Djævlebevidsthed og kristusbevidsthed
1.	Hvorfor den rige yngling gik til Kristus
2.	Hvorfor den rige yngling blev skuffet
3.	Hvad det koster at opnå oplevelsen af den virkelige salighed
4.	Den rige ynglings begær efter salighed var for svagt
5.	Menneskeheden og den rige ynglings mentalitet
6.	Når dette: »Hellere at tage end at give« florerer
7.	Det afsporede forretningsprincip og princippet »hellere at tage end at give«
8.	Dette at være menneskekærlig er ikke blot og bart en viljesakt
9.	Der er ingen vej uden om princippet: »hellere at give end at tage«
10.	Menneskets slægtskab med dyret
11.	Dyrets livsprincip er at dræbe for at leve
12.	Det ufærdige menneske adskiller sig fra dyret i kraft af sin begyndende intelligens
13.	Det jordiske menneske har fået menneskelig intelligens, men endnu ikke menneskelig humanisme eller næstekærlighed
14.	Atom- og brintbomber og andre redskaber til mangfoldiggørelse af det dræbende princip er frugterne af den materialistiske videnskabs åndelige eller kosmiske uvidenhed
15.	»Djævlebevidsthed«
16.	Igennem lidelserne udvikles væsenernes næstekærlighedsevne, og de bliver afholdt af deres omgivelser
17.	Næstekærligheden befordrer udviklingen af intuitionsevnen, og væsenerne får derved »kosmisk bevidsthed«, bliver ét med vejen, sandheden og livet, bliver ét med Gud
	Guds skabelse af mennesket
1.	Hvorfor væsenerne bliver immune over for de religiøse dogmer
2.	Væsenernes bevidsthed er en elektrisk struktur
3.	Væsenerne begynder at vandre frem imod en ny verdensopfattelse
4.	Alle ulykkelige skæbner er kortslutninger, som deres ophav er kommet i, i forhold til universets grundtone
5.	Det store formål med al fysisk skabelse, al materie og al bevægelse
6.	Intet som helst levende væsen kan undgå at blive fuldkomment
7.	»A-viden«, »B-viden« og »C-viden«
8.	Væsenernes udvikling
9.	Det færdige menneske i »Guds billede efter hans lignelse«
	Verdenssituationen og »Guds billede«
1.	»Guds billede«
2.	Hvorfor menneskene ikke kan se den guddommelige plan
3.	Antikrist eller djævlebevidsthed
4.	Religionernes svindende magt
5.	En menneskehed med gigantintelligens men med lilleputmoral
6.	Naturens skabelser er i deres slutfacitter til glæde og velsignelse for levende væsener
7.	Menneskene mangler næstekærlighed
8.	»Guds billede« udtrykker ikke et væsen, der er analfabet i moral, men en gigant i teknisk skabelse
9.	Mennesker, der har en overdimensioneret dyrebevidsthed, kan umuligt udgøre et virkelig fuldkomment menneskerige
10.	Menneskenes følelsesliv eller humane sans går imod krigen
11.	Institutionen FN udviser tendenser til skabelsen af en verdensøvrighed
12.	Menneskeheden vil få et politi- og retsvæsen for nationer eller stater
13.	Pengesystemet vil blive afskaffet
14.	Ethvert barn, der kommer til verden, er medarving til jordens rigdomme
15.	Tilstanden »overklasse« og »underklasse« forsvinder
16.	Intet menneske kan komme til at leve på andres bekostning
17.	Arbejdstimer som betaling for menneskets ønskede levestandard
18.	Slutfacittet af Guds skabelse af mennesket og menneskeriget i sit »billede efter sin lignelse«