| |
Verdensaltets grundenergier |
| |
7. kapitel
Grundenergierne og tilværelsesplanerne |
| 253. |
Alt er energi. Enhver oplevelse identisk med en guddommelig velsignelse |
| 254. |
Den samlede verdensenergi fremtrædende i syv grundarter for vibration. "Et evighedsplan". "Moderenergien". Grundenergierne er at symbolisere som "trin på en stige" |
| 255. |
"Instinktenergien" og "planteriget" |
| 256. |
"Tyngdeenergien" og "dyreriget" |
| 257. |
"Følelsesenergien" og "menneskeriget" |
| 258. |
"Intelligensenergien" og "visdomsriget" |
| 259. |
"Intuitionsenergien". "Kosmisk bevidsthed". "Guddommens eget synspunkt". "Den guddommelige verden" |
| 260. |
"Den ydre verden" og "den indre verden". "Hukommelsesenergien". "Mineral-" eller "salighedsriget" |
| 261. |
Grundenergierne, tilværelsesplanerne og solspektrets farver |
| |
Symbol nr. 6
Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse |
| 262. |
Tilværelsesplanerne, de levende væsener og deres sansebegavelse udtrykt på symbolet |
| 263. |
Verdensaltet som identisk med næring for de levende væseners sansebegavelse. Væsenernes viden afhængig af grundenergierne |
| 264. |
Grundenergierne som betingende for sansning. Enhver form for sansning som identisk med oplevelse af Guddommen, og denne oplevelse som udgørende grundenergiernes højeste analyse |
| 265. |
"Det guddommelige noget" og grundenergierne udtrykt på symbolet. Guddommen lignes i henhold til grundenergierne ved en sol, der evigt knytter de levende væsener til livet |
| |
8. kapitel
Udvikling |
| 266. |
De levende væseners oplevelse af livet sanses som forvandling eller udvikling |
| 267. |
Væsenernes alder, udviklingsstandard og manifestation som udtryk for – ikke deres evige tilværelse, men et kosmisk perspektivforhold |
| 268. |
Væsenerne og udviklingsstigen |
| 269. |
Levende væsener, der afviger så meget fra jordmenneskets livsform, at der kræves andre sanser end de fysiske for at opleve disse. Naturkræfterne eller alle former for bevægelse som identiske med funktioner i et levende væsens organisme |
| 270. |
Verdensaltet, mælkevejssystemet, solsystemet og jordkloden som udgørende de store organismer inden i hvilke vore organer eller legemskulturer lever og røres |
| 271. |
Væsener, der unddrager sig det jordiske syn. Den samlede verdensenergi udgørende en kombination af levende væseners legemskulturer. De realiteter, der lader verdensaltet komme til syne som "udviklingsstigen" |
| 272. |
Alt er udtryk for liv. Det viser sig nødvendigt for sandhedssøgeren at få et overblik over sit eget og medvæsenernes forhold til og plads i udviklingen eller væsenernes evige vandring mod lyset |
| |
Symbol nr. 7
Verdensenergiernes organisation eller udviklingsstigen |
| 273. |
Den mellemste trinrække eller "grundenergizonerne" |
| 274. |
De violette trin. "Universvæsener", "medvæsener" og "stofvæsener". "Spiralzoner" |
| 275. |
Perspektivprincippet eller den evige udvikling som en af de grundpiller, hvorpå vor daglige fornemmelse af at være til hviler |
| 276. |
"Karakterzoner" |
| 277. |
Den samlede verdensenergi i form af udviklingsstigen som det fundamentale underlag for "livets vej" |
| |
Symbol nr. 8
Livets vej. – Kosmiske udviklingsbaner |
| 278. |
Udviklingsstadier, livet og livets vej |
| 279. |
Væsenernes afvigelse fra hverandre på samme udviklingstrin eksisterer kun i form, ikke i moral. Den moralske standard udmåles efter væsenernes evne til at elske hverandre |
| 280. |
Individets legeme som genstand for fornyelse. Det levende væsens evige tilværelse som en skiftende oplevelse af seks forskelligartede former for lokale liv |
| 281. |
Det fysiske legeme som jordmenneskets mest udviklede legeme. Jordmennesket og den fysiske verden. Døden. En overtro, der udelukker individets erkendelse af dets egen udødelighed. Begrebet "døden" som udtryk for den del af individets liv, der ligger udenfor dets fysiske tilværelse |
| 282. |
Jordmenneskets tendenser til at tro på et liv efter døden. Den "materielle" og "åndelige" tilværelse |
| 283. |
Individets evne til at danne sig ny legemer på basis af erfaringsmaterialet fra tidligere liv. Individets skæbnes natur som "lykkelig" og "ulykkelig" baseret på dets erfaringer. Individets evne til at skole sin handlemåde som betingende for dets evne til at danne sig normale legemer. Hvorfor det har været nødvendigt at komme ind på nærværende emner her |
| 284. |
Eksistensen af to væsener, der er absolut ens, er umuligt. Kun den moralske standard viser hvilke væsener, der står på samme udviklingstrin. Ethvert væsens nuværende jordtilværelse som et resultat af en forudgående tilværelse på andre kloder. De kosmiske udviklingsbaners tilblivelse og fremtræden som kilde til arternes oprindelse og basis for tilværelsens fremtræden i mangfoldighed med hensyn til variationer af legemer og former for oplevelse af livet |
| 285. |
Pattedyr, insekter og fugle som udtryk for kosmiske udviklingsbaner, der går ind over jordkloden, og betragtninger over pattedyrs og insekters jævnbyrdighed i udvikling |
| 286. |
Planter bliver ikke dyr under de nuværende dyreformer, og dyr bliver ikke mennesker under de nuværende menneskeformer. Legemsformerne forgår eller skifter, men den moralske standard vil evigt være den samme for ethvert udviklingstrin |
| 287. |
De kosmiske baner, "det guddommelige skabeprincip" og "det guddommelige noget" udtrykt på symbolet |
| 288. |
De samlede kosmiske grundenergier gør alle levende væsener til "kosmiske rejsende", fremtræder som en uudtømmelig kilde til guddommelig visdom og bliver et fundamentalt udløsende moment for kærlighed, lykke og salighed |
Tilbage