| |
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination |
| 358. |
Grundenergierne er alle syv til stede alle vegne |
| 359. |
Planteriget og grundenergierne. Planternes mentalitet |
| 360. |
Dyreriget og grundenergierne |
| 361. |
Menneskeriget og grundenergierne. Det rigtige menneskes erindring. Materialisation og dematerialisation |
| 362. |
Kærtegn og kærlighed. Kærlighedens rige |
| 363. |
Visdomsriget. Væsenernes materialisation og dematerialisation som en viljesakt |
| 364. |
Vanskeligheden ved at forstå visdomsriget |
| 365. |
Hvis den bevidsthedsmæssige overlegenhed, der gør sig gældende i visdomsriget, var gældende i det jordiske menneskes hjemstedszone. Intet under at vejen ud af de tunge materiers zone kun går igennem udviklingen af næstekærlighed |
| 366. |
Den hellige ånd og intelligensenergien |
| 367. |
Det jordiske menneske og intuitionsenergien eller den hellige ånd |
| 368. |
Visdomsriget og den hellige ånd |
| 369. |
Den guddommelige verden. Væsenerne kun iklædt tanke |
| 370. |
Hvorfor det jordiske menneske er bundet af materien, og det himmelske væsen er frigjort af denne |
| 371. |
Væsenerne i "den guddommelige verden" har evig ungdom og fornemmer livet som evig tilværelse |
| 372. |
Væsenernes korrespondance i den fysiske og åndelige verden henholdsvis fremtrædende som indirekte og direkte. Fysiske og underfysiske legemer. Overbevidstheden |
| 373. |
Forældreprincippet er latent i "den guddommelige verden". Sanseoplevelserne er indirekte i den fysiske verden og kun direkte i spiralens højeste verden |
| 374. |
Jegets tilbagetrækning af bevidstheden fra smerteområder |
| 375. |
Skrift og tale er kun indirekte udtryksmidler for jeget |
| 376. |
Orientering angående fortolkning af den himmelske sfære |
| 377. |
Fysisk tyngde eller vægt er identisk med vilje eller begær. Alt er bevidsthed. Guds ånd er over vandene |
| 378. |
Jordkloden er et levende væsens organisme. Jordkloden og dens ophav eller jeg er et "jordmenneske" i en højere spiral |
| 379. |
D-spiralen og E-spiralen |
| 380. |
Det "faste punkt" eller underlag for det levende væsens fremtræden i de højeste verdener er dets jeg og overbevidsthed. Dette "faste punkt" er mystik i det jordiske menneskes hjemstedszone, hvor materien er altdominerende og tilslører væsenet for det selv. Det erkender "det skabte" uden at erkende en "skaber" |
| 381. |
Jeget som det "faste punkt" |
| 382. |
Jeget som hævet over tiden og rummet |
| 383. |
"Den guddommelige verdens" kloder eller himmellegemer. Væsenerne befinder sig i Guddommens mentalitet. Det jordiske væsen og det himmelske |
| 384. |
Tilværelsen i "den guddommelige verden". Man møder også sine fjender i "den guddommelige verden", men deres had eller vrede er borte. Reinkarnationen er afhængig af væsenets gæstetilværelse i "den guddommelige verden" |
| 385. |
Når væsenet er ét med tidens og rummets Herre. Én dag er for væsenerne som tusinde år, og tusinde år som én dag |
| 386. |
I "den guddommelige verden" føler væsenet sig som sit eget "faste punkt". Oplevelsen af at have "fuldkommet løbet" og af at være blevet Guds udtrykte "billede efter hans lignelse" |
| 387. |
Hukommelsen. Fornemmelsen af "evig tilværelse". Væsenernes evne til at vandre tilbage i tiden |
| 388. |
Korrespondancen i "den guddommelige verden". Oplevelse af medvæsenernes "kosmiske baner". Hundrede procents opfyldelse af de evige love for skabelse eller af dette: "Du skal elske din næste som dig selv" |
| 389. |
Den videnskabelige begrundelse for mine analyser af de højeste verdener og dens matematiske grundlag som bevis for den højeste idealismes identitet som videnskab. Uden min analyse af de højeste verdener ingen som helst begrundelse for den i Bibelen gennem årtusinder bebudede højere moral i verden. Egoisme eller mentalt mørke måtte da være livets løsen |
| 390. |
Væsener, der ikke forstår disse analyser og derfor fornægter dem. Angående evnen til at se ind i fremtiden |
| 391. |
Væsenets dagsbevidsthed overføres til "salighedsriget". Denne overførelse sker på grund af væsenets mættelse af lystilværelsen i spiralens højeste rige. Væsenets bevægelse igennem spiralens riger sker udelukkende på basis af dets egne ønsker og længsler |
| 392. |
Med mættelsen af lystilværelsen bliver individets viljeføring mere og mere stilet i retning af "egoisme", men der hengår endnu sekler af tid, inden denne viljeføring får ubehagelige virkninger |
| 393. |
For at finde kontraster til lystilværelsen må væsenet søge tilbage til sine oplevelser fra spiralens laveste zoner |
| 394. |
"Mineralriget" opstår, men er ikke nogen "livløs" verden |
| 395. |
Hvorfor hukommelseszonen i spiralen hedder "salighedsriget" |
| 396. |
Salighedsvæsenet lever i dyb ensomhed eller i hvile, hvad oplevelsen af medvæsenerne i den "ydre" verden angår, idet det kun kan sanse i sin "indre" verden |
| 397. |
Oplevelsen af "salighedsriget". Alt er her fremtrædende i mentalt sølv- og guldmateriale. "Salighedsriget" er en ekstra bekræftelse på den guddommelige erkendelse "alt er såre godt" |
| 398. |
Oplevelsen af "salighedsriget" frembyder en særlig gunstig betingelse for at se fuldkommenheden i verdensaltet |
| 399. |
"Ædle" og "uædle" "metaller" i tankeverdenen. Hvorfor "tiden læger alle sår" |
| 400. |
"Salighedsvæsenerne" har "fuldkommet løbet" og ser lidelserne fra "Guds eget udsigtspunkt" |
| 401. |
"Salighedsvæsenerne" ser tilbage på fortidige liv i spiralen |
| 402. |
"Salighedsvæsenet" ser sine fortidige liv i laster og udskejelser og disses virkninger på efterfølgende liv. Det ser sit seksuelle liv igennem tiderne og dermed sin egen forvandling fra "dyr" til "menneske" og denne forvandlings genvordigheder. "Dyreseksualisme" og "menneskeseksualisme". "Syndefaldet" eller flokkens misforståelse af poludviklingen i væsenets bevidsthed |
| 403. |
"Manden" og "kvinden" eller "han-" og "hunvæsenerne" degenererer, men "geniet" opstår |
| 404. |
"Salighedsvæsenet" ser, hvorledes de dyriske kampmetoder udvikles til genialitet til fordel for princippet "enhver er sig selv nærmest". Dette danner igen grundlaget for "helvedes" eksistens: "det dræbende princip". "Helvede" skaber igen sin egen undergang i væsenets bevidsthed, hvorved "det rigtige menneske" bliver til kendsgerning, og livet antager en form, som ligger udenfor "salighedsvæsenets" interessesfære, grundet på dets, af samme liv, oplevede mættelse i "den guddommelige verden" |
| 405. |
Jordmennesket og "salighedsvæsenet" er kontraster. De nævnte væseners henholdsvise tilknytning til en "opadgående" og "nedadgående" bane |
| 406. |
Hvorfor "salighedsvæsenet" kun har interesse for spiralens laveste zoner, og hvorved det fjerner sig mere og mere fra "den guddommelige verden" |
| 407. |
Lignelsen om "den fortabte søn" og "salighedsvæsenet". "Salighedsvæsenets" intellektualitet er "døende". "Salighedsriget" er begyndelsen til en kosmisk hvilezone for væsenets intellektualitet |
| 408. |
"Salighedsvæsenets" tiltagende længsel efter mørket |
| 409. |
Hvorfor væsenets evige livsbane betegnes som en spiral. En evig tilværelse bliver synlig som den sande virkelighed |
| 410. |
Hvorfor "salighedsrigets" "ydre verden": "mineralriget", af jordmennesket bliver opfattet som en livløs verden |
| 411. |
Løsningen på de "livløse" materiers gåde. "Mineralrigets" funktioner er "livsytringer" |
| 412. |
Den religiøst troende, samt den materielt forskende videnskabsmand og "mineralrigets" energier |
| 413. |
Ekstaseenergierne befrugter "salighedsvæsenernes" talentkerner. "Salighedsvæsenernes" tilknytning til den ny spirals første grundenergier. Ilden opstår |
| 414. |
Det er "salighedsrigets" væsener, der får solene til at skinne i verden. Alle fysiske foreteelser er omdannet solskin |
| 415. |
Videnskaben og dommedag |
| 416. |
Retfærdighed umulig i en verden, hvor væsenernes verdensopfattelse i sig selv er usandhed |
| 417. |
Dommedagens dom over væsenerne. Den "ny himmel" og "ny jord" |
| 418. |
"Salighedsrigets" længselsenergier bliver til fysisk elektricitet |
| 419. |
En seksuel akt eller undfangelse er en udløsning af elektriske kræfter. Klodernes tilblivelse er også baseret på en seksuel akt i makrokosmos |
| 420. |
Hvorfor man har doceret de mørke fysiske kloder som kolde og døde verdener. Jordkloden er længere fremme i sin spiral end solsystemet er i sin |
| 421. |
Alt solskin i verden er "makrokosmisk seksualenergi". Det seksuelle kraftcenter er stort i forhold til organismen |
| 422. |
Forelskelse er "mikrokosmisk seksualenergi". Den seksuelle akt og de diskarnerede væsener |
| 423. |
Den rent materielle ild er til stede i de levende væseners organismer |
| 424. |
Væsenernes genoplevelse af de fortidige livsperioder i form af repetitioner |
| 425. |
De levende væseners ildtilværelse |
| 426. |
Hvor væsenets repetition af dets fortidige ildtilværelse er at finde i dets nuværende liv |
| 427. |
De disinkarnerede væseners ild og befrugtningen. Videnskaben kender kun en tredjedel af livets kredsløb |
| 428. |
Med "afkølingen" opstår det intellektuelle center |
| 429. |
Disharmonien mellem det seksuelle og intellektuelle center og dens virkninger |
| 430. |
Reaktionen mellem "tyngde-" og "følelsesenergien". "Tyngdeenergien" ligger til grund for alle seksuelle kræfter, både de, der befordrer forplantningen, og de, der befordrer den dynamiske kraft i alle ting. Alle udløsninger af princippet "at dræbe" er viljeledet "tyngdeenergi" |
| 431. |
Alle bevægelser eller manifestationer i tilværelsen er identisk med en binden eller frigivelse af "tyngdeenergien" ved hjælp af "følelsesenergien" |
| 432. |
Kultiveringen af individets jongleren med "tyngde-" og "følelsesenergien" bringer det i kontakt med Guddommens mentalitet |
| 433. |
Ved hjælp af animalismen får jeget skabt et intellektuelt center på det fysiske plan. Får dernæst overført både det seksuelle og intellektuelle center til "følelseslegemet", bliver et "rigtigt menneske" |
| 434. |
Animalisme, seksualisme og intellektualitet gør sig også gældende i makrokosmos og mikrokosmos |
| 435. |
Den moderne videnskab og spiralens kosmiske analyse. Hvornår en analyse er matematisk |
| 436. |
Når en roman er matematisk fuldkommen |
| 437. |
Helte- og skurkebetegnelser er illusoriske |
| 438. |
Når romaner, skuespil, film og eventyr kun er baseret på en helts lovprisning og en skurks straf. Når verdensbilledet er baseret på samme lovprisning |
| 439. |
Symbol nr. 9 udtrykker et evighedsfacit og er således ikke en relativ foreteelse. Når videnskaben fornægter Guddommens eksistens eller altets identitet som levende væsen og væsenernes udødelighed |
| 440. |
Kosmiske analyser og relative analyser |
| 441. |
Kosmisk klarsyn, dets betingelse og facit |
Tilbage