| |
6. kapitel
Fra dyr til menneske |
| 171. |
Jordmennesket som overgangsvæsen fra dyr til menneske. Det dræbende princip. Udviklingens spore i dyreriget |
| 172. |
Årsagen til dyrerigets robuste livsbetingelse. Forskellen mellem jordmennesket og det almindelige dyr. Den begyndende religiøsitet. De første former for bøn til Gud |
| 173. |
Udviklingen af de første forestillinger om et forsyn. De første kim til en ny bevidsthedsform eller et nyt rige |
| 174. |
Den første religiøsitet befordrende selviskhed. Den begyndende gudsdyrkelse. De første former for "helteskikkelser". "Den mørke moral" som affødende "den lyse moral" |
| 175. |
Jordmennesket og de åndelige energier. Jordmennesket ledes gennem det store bud "elsker hverandre" frem til åndelige energier og tilstande |
| 176. |
Begyndende åndsevner. Kendetegn for den store fødsels nærhed. Felter hvor individet kun kan åndeliggøres ved smerte og lidelse. Jordmennesket på forskellige stadier i en vækkelsesproces. Individets forståelse af åndelige realiteter og livets direkte tale |
| 177. |
Jordmennesket udvikler organer, der skal gøre det sansedygtig udenfor den materielle verden. Den fysiske verden som illusorisk. Den åndelige tilværelse som den fundamentale form for oplevelse af livet. Jordmenneskene som ufødte fostre i den åndelige verden. Hele den jordmenneskelige tilværelse som indledning til det virkelige liv. Livets Bog og indledningsmaterialet |
| 178. |
Udviklingen af organer for et ædlere bevidsthedsliv eller et liv i kærlighed |
| 179. |
Når individet udstråler ren kærlighed. Indvielsen til det virkelige liv og livets facit |
| 180. |
Videnskaben som den åndelige verdens periferi |
| 181. |
Når stofferne er af åndelig energi. Den jordiske videnskabs tankeklimaer bestående af tyngde-, intelligens- og latent følelsesenergi og derfor værende af "materialistisk" natur. Jordmennesket udgørende et "sovende" væsen overfor de åndelige tilværelsesplaner, sålænge dets videnskab kun er af fysisk natur. Jordmenneskets ubevidste åndslegemer som identisk med dets underbevidsthed. Når de underbevidste legemer bliver til dagsbevidsthed |
| 182. |
Plantens dagsbevidste og underbevidste tilværelse. Instinktenergien. Instinkt- eller planteriget |
| 183. |
Plantens dagsbevidsthed og urformerne for "behag" og "ubehag". Virkningerne af plantens nærhed af salighedsriget |
| 184. |
Plantens vågne og sovende bevidsthed. De første former for hvile og virksomhed. Modsætningen mellem plantens og dyrets underbevidsthed |
| 185. |
Plantens overgang til dyreriget. Dyrets udvikling frem til menneskeriget. Åndslegemerne og jordmenneskets underbevidsthed og dagsbevidsthed |
| 186. |
Plantens og dyrets dagsbevidsthed og underbevidsthed. Rent fysiske manifestationer. Selvopholdelsesdriften. Udvikling af evnen til at fornemme. De første former for "tankebilleder". Genkendelsesevnen. De første former for erfaringsoplevelser og virkningen af disse |
| 187. |
Individet og de fysiske sanser. "Udefineret følelse". "Forudanelse". "Psykiske evner". Intelligensfunktionen og en åndelig dagsbevidsthed begynder at opstå |
| 188. |
Intelligensenergien og erindringsfornemmelserne. Individets erindringer og genkendelsesevnen. Erindringerne organiseres i kraft af intelligenslegemet, hvorved genkendelsesevnen forstærkes |
| 189. |
"Definition" eller "analyse". Den første form for viden. Tilblivelsen af den bevidste evne til at skabe. "Åndelige genstande". Tanker og tankeformationer |
| 190. |
Åndelige genstandes kopiering i fysisk materie. Ånds- eller tankebilleder som originaler til alle realiteter under "fysisk kunst". Tankeoverføringen fra individ til individ i kraft af fysisk manifestation |
| 191. |
Udvikling af sproget. Alle jordens folk skal engang tale det samme tungemål |
| 192. |
Sproget i form af "tale" og i form af "skrift" |
| 193. |
Individet begynder at kunne opleve og skabe "sorg" og "glæde". Følelseslivet udvikles til "kærlighed" |
| 194. |
Tilblivelsen af "det kosmiske klarsyn" eller individets evne til at opleve verdensaltets grundvold, "den evige sandhed" eller det begyndende "syn af Gud" |
| 195. |
En bekræftelse på det evige ord "salige er de rene af hjertet, thi de skulle se Gud" |
| 196. |
Intuitionslegemet i fostertilstand hos jordmennesket |
| 197. |
Intuitionsevnen som basis for genialiteten i enhver form for højere åndsmanifestation |
| 198. |
Intuitionsfunktionen ligger udenfor jordmenneskets dagsbevidsthed |
| 199. |
"Intuitioner" |
| 200. |
Intuitionen og kunstnere og forfattere |
| 201. |
Intuitionsfunktionen bekræftes atter som basis for genialiteten i enhver form for højere åndsmanifestation eller skabelse |
| 202. |
Intuitionen gør sig gældende hos den fremskredne videnskabsmand |
| 203. |
Intuitionsfunktionen endnu ikke under jordmenneskets bevidste kontrol og kun forekommende momentvis. Jordmennesket bliver permanent i sin intuitionsfunktion |
| 204. |
Den store fødsel |
| 205. |
Intuitionsfunktionen til fordel for genkendelsesevnen og til fordel for skabeevnen |
| 206. |
Individet kan ikke opleve et permanent kosmisk syn af de evige realiteter, før det har gennemgået den store fødsel |
| 207. |
Den højeste videns forurening og følgerne heraf |
| 208. |
Den naturlige træning og vej til det kosmiske klarsyn og den unaturlige træning og dens følger. "Tærskelens vogter". Ingen kommer til at se Gud uden de rene af hjertet |
| 209. |
Årsagen til at jordmennesket oplever intuitionsfunktionen ubevidst. Jordmenneskets huskeevne som latent. "Den indre verden" og hukommelseslegemet og dette at kunne erindre |
| 210. |
Jordmennesket og dets primitive hukommelse. En tilstand i hvilken jordmennesket husker nogle århundreder tilbage i sin tilværelse. Jordmenneskets "indre verden" som en faktor i dets skæbnedannelse og endnu henhørende under dets underbevidsthed |
| 211. |
Individets mørke- eller lidelseserindringer bliver kopieret i kærlighedsmaterie og opleves som "salighed". Hvorfor "tiden læger alle sår". "Salighedsriget" |
| 212. |
Individets "indre verden" som identisk med dets eget fortidige evighedspanorama eksisterende i form af "kærlighedskopier" der opleves af samme individ, når dets hukommelse bliver tilstrækkelig udviklet |
| 213. |
Jordmennesket kun primitivt bevidst i sin "indre verden". Jordmennesket kan gennem intuitionen eller det kosmiske klarsyn begynde at sanse "guldkopierne" – ikke som en erindring om, men som en oplevelse af evigheden. Forskellen mellem intuition og hukommelse. Synsevnens natur. "Guldkopierne" som følelsesløse i områder, hvor hukommelseslegemet endnu ikke kan fungere. Oplevelse af "guldkopierne" i kraft af intuitionslegemet og i kraft af hukommelseslegemet. "Guldkopierne" kan kun opleves som "salighed" |
| 214. |
En sammenligning af intuitionssynet og det fysiske syn samt en sammenligning af hukommelseslegemet og følelseslegemet. Oplevelse af evigheden i form af "syn" og "følelse" |
| 215. |
Intuitionsfunktionen hos jordmennesket forekommende automatisk under dets kærlighedsindstilling. Jordmennesket oplever endnu ikke intuitionen som bevidst syn, men kun som brudstykker af en højere viden |
| 216. |
"Guldkopierne" eksisterer som facitter. Det kosmiske klarsyns afvigelse fra det fysiske syn. Nedtransformation af facitter til individets dagsbevidsthed |
| 217. |
En tankeproces "ovenfra" og en tankeproces "nedenfra". Den jordiske videnskab endnu baseret på tankeprocessen "nedenfra". Når den jordiske videnskab når tankeprocessen "ovenfra" |
| 218. |
Hvad individet hinsides den store fødsel gennem sit kosmiske klarsyn har adgang til |
| 219. |
Individet kommer til ikke blot at "se", men også at "huske" sit eget fortidige evighedspanorama |
| 220. |
Intuitionsfunktionen hos sandhedssøgeren og hos kunstneren. Tankeprocessen "ovenfra" og "nedenfra" og "det guddommelige noget" |
| 221. |
Bemærkninger angående emnernes belysning i sjette kapitel |
| 222. |
Eksempler på åndsfunktion. Forståelsen af en ting og genkendelsesevnen og erindringsmaterialet. Alle fysiske oplevelser baseret på evnen til at "læse". Fysiske oplevelser i renkultur. Psykisk manifestation. Væsenerne forlader en trosverden for at træde ind i en vidensverden |
| 223. |
Opfattelsen af den jordmenneskelige tilværelse som fysisk. Opfattelsen af jordmenneskets åndsoplevelser som tanker eller tankebilleder. Jordmennesket og dets fysiske legeme og samme legemes forbindelse med åndslegemerne |
| 224. |
Hjerne- og nervesystemet som antennesystem for "elektriske" bølger. "Elektriske" bølger som basis for individets oplevelse af livet. Hjerne- og nervesystemet som individets "port" til den åndelige verden. Særlige centrer eller komplekser i hjerne- og nervesystemet for de forskellige åndsfunktioner. Disharmoni i hjerne- og nervesystemet som identisk med "sindssyge", "åndssvaghed" og "lammelse" |
| 225. |
Instinktvæsenets og jordmenneskets underbevidsthed. Den med den jordiske videnskabs kapacitet ukendte sandhedssøger som værende uden åndelig position og dermed manglende forudsætning for at kunne rette sin åndelige kurs op mod livet udenfor den fysiske verden |
| 226. |
Jordmenneskets åndslegemer fremtrædende som underbevidsthed og dets viden fremtrædende i fostertilstand. Den jordmenneskelige videnskab under udvikling og vil engang blive den åndelige verdens centrum |
| 227. |
Videnskaben og den begyndende åndsenergi. Elektriciteten, stråler og bølger. Forskeren må benytte mikroskoper og kikkerter osv. Forskerens resultater bliver til "teorier", men bliver atter til kendsgerninger. Åndslegemerne og den fuldkomne åndssansning |
| 228. |
Der begynder at stilles store moralske krav til den jordmenneskelige videnskabelige forsker. Omstændigheder under hvilke den umoralske forskers resultater bliver til usandhed og dermed uvidenskabelige |
| 229. |
Zoner hvor forskeren kan være fremragende uden den moralske basis. Zoner hvor forskningen udelukkende er baseret på dette at være "ren af hjertet" |
| 230. |
Den jordiske videnskab er ved at glide ind på tanke- og sjæleliv. Kvalifikationer for at blive autoritet på åndsforskningens område |
| 231. |
Forskeren glider bort fra det materielle plan. Den jordiske videnskab som et middel i den mørke morals tjeneste. Jordmenneskets bevidsthed som sædet for den dyriske bevidstheds genialitetsudfoldelse. Årsagen til prædikatet "menneske". Den dyriske genialitet må udleves før dyrets omskabelse til menneske kan tage fart |
| 232. |
Gennem lidelse og smerte udvikles individet til en forklaret tilværelse. Videnskaben bliver vanskeligere og vanskeligere at bevise for de væsener, der kun kan sanse på det materielle plan. Ingen vej udenom en forædling af sjælelivet for at opnå højere viden og kundskab eller synet af Gud |
| 233. |
Intet "fast punkt" i den fysiske verden. Alle materielle eller fysiske realiteter som identisk med bevægelse eller forvandling. Umuligt at sanse en og samme ting to gange |
| 234. |
Et verdensbillede, der erkendes på basis af bevægelse, er uvirkeligt |
| 235. |
Eksempler på fysiske bevægelsers eller manifestationers uvirkelighed. Den fysiske verdens eller tidens og rummets grænse. Et "noget" der "oplever" trods tidens og rummets grænse |
| 236. |
En anden sansedimension bag tidens og rummets grænse. Sansningen i tiden og rummet afhængig af individets fysiske legeme |
| 237. |
Den fysiske verdens grænse findes ikke i afstand, men i tilstand. Individets sansning hinsides den fysiske verdens grænse. Jordmennesket som et fysisk og åndeligt væsen |
| 238. |
"Filosofi" som begyndelsen til åndsvidenskab. Åndslegemerne og den store fødsel. Når individet antager de fysiske realiteter for "faste punkter". Når individets gudsbegreb ikke fremtræder på basis af "faste punkter". Det illusoriske gudsbegreb som vejen til den virkelige Guddom |
| 239. |
Ligesom individet ikke kan opleve det virkelige syn af Guddommen i timelige facitter, således kan det heller ikke opleve sin egen kosmiske identitet i sådanne facitter |
| 240. |
De levende væsener som identiske med de "faste punkter" bag bevægelserne |
| 241. |
Individets opfattelse af de levende væsener sålænge det kun kan sanse bevægelser |
| 242. |
Individets identitet som "et evigt levende væsen" bliver en kendsgerning og opleves som første del af den store fødsel |
| 243. |
De levende væsener som "faste punkter" for udmåling af bevægelse. Bevægelsers absolutte facitter ikke eksisterende i "hastigheder", men i "hensigter" |
| 244. |
På det fysiske plan eksisterer ikke noget som helst absolut facit. Jordmennesket begynder at kunne sanse hensigterne bag bevægelserne indenfor området af medvæsener af dets egen og beslægtede arter, men kan ikke opleve hensigterne bag de kosmiske kræfter, klodernes bevægelser, naturkræfterne og skæbnekræfterne og må derfor her nøjes med "relative" facitter. Individet oplever hinsides den store fødsel alle "faste punkter" og dermed de absolutte facitter, de levende væseners identitet som "gudesønner", begynder at opleve det virkelige liv, er blevet menneske og forenet med Faderen |
Tilbage