Tilbage
  Symbol nr. 11
Livsmysteriets løsning
669.    Formålet med symbol nr. 11
670.    Livsmysteriets løsning er ikke stedsbetegnet, ligesom den samme løsning heller ikke kan findes eller udtrykkes igennem mål- og vægtfacitter
671.    Den materielle videnskabs facitter er en proklamation af livløse virkninger. Afsløring af jegets tilstedeværelse bag enhver skabelse og i ethvert væsen
672.    Jeget som udgørende "den første årsag" i enhver skabelse eller energiudløsning, samt de realiteter igennem hvilke dette bliver til kendsgerning
673.    Livsytringsfacitter. Naturen bliver synlig som udgørende "et levende væsen"
674.    Det primitive menneskes og det intellektuelle menneskes indstilling til naturen er på en vis måde på samme bølgelængde. Væsener, der benægter alt, hvad der ligger over det fysiske plan
675.    Hvorfor det primitive væsen "tror", og det kosmiske væsen ejer viden
676.    Jordmenneskene udgør med hensyn til deres indstilling til livsmysteriets løsning tre kategorier: "de troende", de "ikke-troende" og "de vidende"
677.    Væsener, der er modne for livsmysteriets løsning
678.    Det dræbende princip er brændpunktet i det store spørgsmål: "Hvad er sandhed". Symbolet og makrokosmos, mikrokosmos og mellemkosmos
679.    Symbolets tolvtakkede stjernefigur udtrykker livsmysteriets løsning eller 12 grundfacitter. Hvad der fordres for at forstå livsmysteriets løsning
680.    Stjernefigur nr. 1 – Alt er "noget"
681.    Stjernefigur nr. 2 – Årsag og virkning
682.    Stjernefigur nr. 3 – Logik
683.    Stjernefigur nr. 4 – Tænkning eller ideskabelse
684.    Stjernefigur nr. 5 – Det levende væsen
685.    Stjernefigur nr. 6 – "Jeg" og "det"
686.    Stjernefigur nr. 7 – Den årsagsløse årsag
687.    Jeget som udgørende et facit, der ikke kan udtrykkes i mål og vægt. Oplevelsesevnen som en underlegen egenskab
688.    Vi siger "jeg", "vi" og "vore". Hvorfor det ikke kan være hjernen, der er ophav til livet
689.    Der findes intet i jordmenneskets erfaringsmateriale, der beviser, at noget kan skabe sig selv
690.    Mentale perspektivforhold. Hvorfor de af menneskene frembragte ting accepteres som urokkelige beviser for et levende væsens eksistens, medens selve naturens egne frembringelser ikke accepteres som udgørende sådanne beviser, skønt de er ligeså logisk eller hensigtsmæssigt skabt
691.    Mentale nær- og fjernzoner og deres prægning af erkendelsesevnen
692.    Et middel til erkendelse af detaljerne i vort mentale områdes fjernzone
693.    Stridende imod normalitet at opfatte fjernzonens detaljer som selvskabte
694.    "Den årsagsløse årsag" udgørende et inderste centrum, overfor hvilket alt andet kun kan eksistere som periferi. Nævnte "årsagsløse årsag" udgørende "et levende noget"
695.    "Den årsagsløse årsag" udgørende vort jeg. Dette jeg er navnløst og udtrykkes derfor som "X1"
696.    Jeget har en skabeevne, der ligeledes er navnløs i sin natur og udtrykkes som "X2"
697.    Resultatet af jeget og dets skabeevne er også navnløst og bliver udtrykt som "X3"
698.    Stjernefigur nr. 8 – Det treenige princip
699.    Stjernefigur nr. 9 – "Guds billede efter hans lignelse"
700.    "Guds billede" kan ikke udtrykkes ved nogen timelig foreteelse, men fremtræder som væsener indeni væsener, organismer indeni organismer og gør derved medvæsener og omgivelser til noget af "Guds billede" og nærværelse for os
701.    Kun igennem kærlighedstræning kan sanserne åbne sig for Guds strålevæld. Jordmenneskets syn på Guddommen og medvæsenerne, når det mangler denne træning
702.    At tillægge Guddommen alt, hvad vi mener er "godt", og frakende ham alt, hvad vi mener er "ondt", er ikke en gudsdyrkelse i "ånd og sandhed". Det udgør selvdyrkelse og er dermed afgudsdyrkelse
703.    Vi kan ikke opleve næsten uden at være stedet for Guddommen. Hvem denne næste er
704.    At elske næsten uafhængig af hans frembringelser er at elske Gud over alle ting. Og kun den kærlighed alene er identisk med dette at dyrke Gud i "ånd og sandhed". Og kun igennem den bliver man ét med Faderen, vejen, sandheden og livet
705.    Jeget har været forud for sin nuværende organisme. Videnskaben er dogmatisk bundet til mål- og vægtfacitter
706.    Begreberne: "en seksuel akt", "barnet" og "forældre" dækker kun over energikombinationer og udgør således mål- og vægtfacitter
707.    Døden kan ikke i noget tilfælde være ophør af liv, men hører ind under skabelse eller viderebefordring af livets oplevelse. Al skabelse umulig, hvis døden ikke eksisterede
708.    Døden er et princip, vi arbejder med hvert sekund i vor tilværelse og umuligt kunne leve foruden. Hvorfor væsenerne nærer dødsfrygt
709.    Organismen udgør en på logik baseret energikombination eller blok og gør dermed et forud eksisterende tænkende og viljeførende "noget" til kendsgerning. At organismeskabelsen fremtræder som automatfunktion gør det yderligere til kendsgerning, at den nuværende organismes skabelse kun er et enkelt led i en uendelig kæde af sådanne organismeskabelser med samme jeg til ophav
710.    Hvorfor en organisme ikke er evig. Reinkarnation eller genfødsel som en nødvendighed
711.    Vor oplevelse af livet kan kun eksistere som et skiftende forhold til de to kontraster "lys" og "mørke". Dette forhold kan kun være enten en vandring imod lyset eller en vandring imod mørket. Drivfjederen i nævnte forhold er hungeren, og endemålet er mættelse
712.    Livet er en rytmisk bevægelse mellem de to yderpoler "hvile" og "virksomhed". Denne rytme er livets eget evige åndedræt eller pulsslag
713.    Skaber naturen hos millioner af mennesker en overordentlig mental sult eller hunger, overfor hvilken der ingen tilfredsstillelse er?
714.    Der findes tilfredsstillelse for enhver form for sult i kraft af loven for sansning, der betinger, at enhver ting har sin modsætning
715.    At et væsen kan nære ønsker, der umuligt kan tilfredsstilles i dets nuværende liv, som bevis for, at samme væsens tilværelse strækker sig længere end til dets nuværende organismes varighed
716.    Sult, længsel eller utilfredsstillelse kan kun eksistere som en forudgående betingelse for et hvilket som helst velvære. Utilfredsstillede ønsker og længsler som tråde eller bånd, der forbinder væsenerne med fremtidig forsat tilværelse hinsides døden og graven
717.    "Døden" kan ikke afbryde de energiudløsninger, længslerne repræsenterer. Der findes intet spild i naturen. Tilfældighed og kaos er illusioner og eksisterer kun som en "tænkt" modsætning til den intellektualitet, naturens egne skabemetoder har gjort til model eller grundlag for en hvilken som helst undervisning, skole eller læreanstalt og har dermed afsløret naturen som Guds bevidsthed
718.    Alle væsener er ved døden ufærdige væsener. Naturen har en mening med væsenernes ufærdige tilstand
719.    Naturen kender intet til skabelse af absolut kaos. Skabelse af kaos som bevidst tilsigtet kan kun ske i form af abnormitet. Kaos kan kun eksistere som en tænkt modsætning til den virkelighed, der lyser omkring os som kendsgerning
720.    Livet selv stadfæster væsenernes udødelighed som kendsgerning
721.    Forældreprincippet er ingen hindring for væsenets identitet som øverstbefalende i sin egen organismetilblivelse
722.    Det bliver til kendsgerning, at organismen udgør et enkelt brudstykke af en idé eller plan, der udelukkende kun kan færdigmanifesteres igennem mange efter hinanden følgende organismer
723.    Ethvert væsens fysiske organisme vil være uden mening, hvis den ikke ses som et brudstykke af den idé eller plan, som samtlige levende væseners organismer gør til kendsgerning
724.    At der ligger et ønske bag organismeskabelsen af så store dimensioner, at dets kredsløb og dermed dets tilfredsstillelse ikke kan tilendebringes i en enkel organismes eksistenstid, bliver til kendsgerning igennem organismens fremtræden som trin i en skala og igennem væsenets rædsel for at dø. I væsenets ønske om fortsat tilværelse udover den nuværende organismes eksistenstid ser vi den fysiske refleks af den idé, der ligger bag organismeskabelsen
725.    At denne refleks eksisterer bliver til kendsgerning igennem de store profeters og verdensgenløseres udødelige ord og facitter, der trods al materialisme står endnu mere strålende som det eftertragtede mål og fredfyldte mentale havn for alle jordmennesker. Alle iler imod opfyldelsen af julens budskab "fred på jorden", men deres veje er forskellige
726.    Alle former for krige er ikke en kamp for eller imod lyset, dets besiddelse er alles dybeste ønske, men udelukkende en kamp om lyset eller idealernes forældede hylster, terminologi eller sprogmæssige iklædning
727.    Den robuste materialist lever dybest set i håbet på eksistensen af det lys, han benægter. Hvis han ikke levede i dette håb
728.    Hvis væsenernes udødelighed ikke eksisterede
729.    Genfødslen som den eneste foreteelse, der kan garantere, at væsenernes skæbner ikke er identisk med kaos eller tilfældighed
730.    Et tilbageblik over de resultater, på hvilke det tiende grundfacit "udødelighed" er baseret
731.    Stjernefigur nr. 10 – Udødelighed
732.    Genfødsel gør væsenet til herre over tiden
733.    Hvorfor væsenerne kommer til verden med forskellige kvalifikationer, evner og anlæg. Ingen kan få evner eller anlæg foræret i vuggegave
734.    Hvorledes talenter og anlæg bliver til
735.    Hvorledes det ses, at talentet ikke går under sammen med den fysiske organisme. At talenterne fremtræder som udtryk for trin gør dem identiske med en erfaringsgrad, individet undertiden udelukkende kan have tilegnet sig i tidligere liv
736.    Talenterne kan ikke være en arv fra forældrene, men er en konsekvens fra væsenets egen i tidligere liv oplevede erfaring og øvelse
737.    Talentets udvikling i form af "A-viden", "B-viden" og "C-viden"
738.    Med talentudviklingens analyse bliver alle organfunktioners fuldkomne logik eller planmæssighed afslørede som en realistisk dokumentation af, at vort jeg har haft en uoverskuelig tilværelse forud for dets nuværende, og uden hvilken denne sidste ville være en umulighed
739.    Talentet er "C-viden" overført af jeget fra fortidige liv til dets nuværende i kraft af dets skæbneelement og talentkernefunktion
740.    Hvis genfødelsen ikke eksisterede, ville tilværelsen være kulminationen af uretfærdighed. Perversitet ville være naturens normale funktion
741.    Væsenernes lidelse kan ikke retfærdiggøres ved at komme efterfølgende væsener til gode. Uden genfødsel bliver ethvert udviklingstrin ikke alene en total overflødighed, men også en ligefrem umulighed
742.    Talentudviklingens analyse nødvendig for at komme til den fuldkomne afsløring af sandheden. – Hvis genfødelsen ikke eksisterede, og vi kun eksisterede i vort nuværende liv, måtte vi frygte Guddommen mere end djævelen. – Den logiske konsekvens af gudsbegrebet i den kristne opfattelse lader det være uden forbindelse med selve det virkelige liv
743.    De forudsætninger, der bevirkede, at kristendommen kunne blive en livserkendelse, på hvilken humanitetens kultur kunne begynde at nå frem i dagens klare lys
744.    Hvorfor de autoriserede hovedreligioner opløser sig i små intolerante sekter eller samfund, der mere eller mindre bekriger hverandre
745.    Ved at benægte reinkarnation vil de kirkelige autoriteter være uden det logiske mellemled, der forbinder de store religiøse facitter med virkeligheden. – Et evigt liv efter døden kan ikke retfærdiggøre væsenernes nuværende uforskyldte lidelser, ligesom et evigt liv ikke er noget, der kan opstå. – Et uskyldigt væsens korsfæstelse for de skyldiges synder kan heller ikke erstatte det manglende logiske led mellem de overleverede facitter og det virkelige liv, ja, vil endog blive mere og mere synlig som en besudling af den alkærlige rene Guddom
746.    Væsenernes hunger efter en virkelig intellektuel bro fra de store facitter til det praktiske daglige livs erfaringer kan ikke mere tilfredsstilles med trosformularer, men udelukkende kun med en videnskabelig erkendelse af "udødelighed" og den heraf følgende genfødsel
747.    Hvad vi så i kraft af talentudviklingens analyse
748.    Reinkarnationens eller genfødslens velsignelser
749.    Væsenets skæbne er dets egen af det selv skabte himmelbane igennem altets lys-, rum- og tidssfærer eller selve Guddommens mentalitet
750.    Jordlivene og skæbnen
751.    Stjernefigur nr. 11 – "Det, et væsen sår, skal det høste"
752.    Hvad livsmysteriets afsløring har vist os. Altet er kulminerende logik og dermed intellektuel tanke, bevidsthed og vilje eller kulminerende kærlighed
753.    Guddommen bliver til kendsgerning. Vi får åbnet adgangen til at tale med Guddommen, som man taler med sin næste. Vor næste er udgørende Guddommens sanseredskab overfor os
754.    Vort forhold til vor næste er det samme som vort forhold til Guddommen og danner basis for Guddommens reaktion overfor os. "Telepatisk" forbindelse med Guddommen er ikke altid påkrævet
755.    Når den telepatiske forbindelse med Guddommen er påkrævet. Vor næstes sansemæssige begrænsning er begrænsningen af, hvad Guddommen kan opleve igennem ham
756.    Den personlige bøn til Guddommen i enrum er baseret på telepati. Telepati er en psykisk tankeoverføring til psykiske væsener, der har til opgave at tjene den, der i form af bøn henvender sig til Guddommen. Disse væseners indsats ligger til grund for det, vi kalder "mirakler"
757.    Et "mirakels" fremkomst er ligeså naturlig som enhver anden form for skabelse. "Skytsånder" eller "engle". Hvorfor en bøn til Guddommen ikke altid udløser sig i en omgående "mirakuløs" bønhørelse. Bønner der bliver bønhørte
758.    Den intime korrespondance med Guddommen bliver til "kosmisk bevidsthed"
759.    Den "intime" og den "legemlige" henvendelse til Guddommen
760.    Når man vil gøre sig håb om et virkeligt intimt forhold til Guddommen og om bønhørelse
761.    Et supplement til livsmysteriets løsning, der gør denne endnu mere guddommeligt lysende og varmende. Ethvert levende væsens eksistens er en samtale med Guddommen. Forholdet er som "fader og søn"
762.    Stjernefigur nr. 12 – "Alt er såre godt"