| | Indholdsfortegnelse for
Logik |
| | INDLEDNING |
| 1. |
Livets oplevelse og individets forstand |
| 2. |
Svære hindringer for sandhedens erkendelse |
| 3. |
Religionernes veje spærrede af tvivl, misforståelse og intolerance |
| 4. |
Menneskeheden til en vis grad ført af fanatikere |
| 5. |
Menneskene dømmer uden logisk begrundelse |
| 6. |
Intellektualitet, videnskab og den materialistiske verdensanskuelse |
| 7. |
Den materialistiske verdensanskuelse er overtro |
| 8. |
Døden som en tænkt modsætning til livet |
| 9. |
Den materialistiske verdensanskuelse uværdig for enhver videnskabsmand |
| 10. |
Håbets lyse tendens |
| 11. |
Den religiøse verdensanskuelse er uvidenskabelig, sålænge den kun er tro og påstand |
| 12. |
Den materialistiske verdensanskuelses tilhængere er ligeså "religiøse" som den religiøse verdensanskuelses tilhængere |
| 13. |
Forskellige indstillinger til den store sandhed |
| 14. |
"Himmeriges rige" eller retningen mod det evige lys |
| 15. |
Verdenslogikken er kulminationen af fuldkommenhed |
| 16. |
Hvor dette, "at vende den højre kind til, når man bliver slået på den venstre", bliver til magt og videnskab |
| 17. |
Det religiøse princip er ikke opfundet af mennesker, men udgør noget af naturen selv |
| 18. |
Menneskets tilblivelse er en omskabelse af dyret |
| 19. |
Dødsskrigene i fortidsskovene og deres bønhørelse |
| 20. |
Udvikling er overvindelse af kræfter |
| 21. |
Al oplevelse af liv er kun en fornemmelse af modsætninger |
| 22. |
Det jordiske menneske er i stor udstrækning livets fjende |
| 23. |
Dødsskrigene fra fortidsskovene er en kendsgerning overalt, hvor det dræbende princip er en livsbetingelse, selv om de ikke kan høres |
| 24. |
Alle levende væsener er "mennesker" på forskellige stadier |
| 25. |
Menneskene svælger i retter af andre væseners kød og fedt, organer og lemmer |
| 26. |
Der findes ingen kosmisk artsforskel mellem de levende væsener, men derimod kun en variationsforskel i livsprincippets udfoldelse |
| 27. |
De forskellige livs- eller tilværelsesformer er kun at udtrykke som "kosmiske håndværk" |
| 28. |
Naturen gør det til kendsgerning, at verdensaltet er et levende væsens tilstand |
| 29. |
Det er ikke naivitet, overtro eller dumhed at rette sin bevidsthed ind på muligheden af en kosmisk, guddommelig "Faders" eksistens |
| 30. |
Den moderne videnskab udgør "den hellige ånd" i fostertilstand |
| 31. |
Alle levende væsener er "gudeafkom". De er hver især i deres dybeste analyse dobbeltkønnede, er en kombination af "han" og "hun" |
| 32. |
"Forelskelse" er noget ganske andet end "kærlighed" |
| 33. |
Mangfoldige mennesker føler sig hjemløse eller i blinde med hensyn til deres seksuelle tilstand |
| 34. |
Når "forelskelse" gør ejendomsretten over et andet væsen til livsbetingelse |
| 35. |
Sjælen kan ikke dræbes; tankerne kan ikke fængsles. Med dem kan man elske, omfavne og kærtegne "sin næste som sig selv", ganske uafhængig af enhver spærring |
| 36. |
Når opfyldelsen af det sjette bud degenererer |
| 37. |
Kærlighed og seksualisme udgør samme grundprincip |
| 38. |
Længslen efter at kærtegne alle andre levende væsener gør individet til "ét med Faderen" |
| 39. |
Bibelens påbud fremtræder som udtryk for to store diametralt modsatte moralopfattelser |
| 40. |
Når autoriteternes myndighed er baseret på en forældet moralopfattelse, og ægteskabet er et spørgsmål om økonomi |
| 41. |
Det fuldkomne ægteskabs zone |
| 42. |
Uddrivelsen af paradisets have |
| 43. |
"Adam" og "Eva" går til grunde, men opstår igen som "det fuldkomne menneske" |
| 44. |
Ægteskabet fortrænges af en ny mentalitet og degenererer |
| 45. |
"Evig fortabelse", "død" eller absolut undergang må evigt forblive de illusioner, de evigt har været |
| 46. |
Kirke- og præstevæsenet som "keruberne med det blinkende sværd" |
| 47. |
Omskabelsen fra "dyr" til "menneske" |
| 48. |
Når "kvindens sæd" knuser "slangens hoved" |
| 49. |
Bibelens drastiske udtryk og den kærlige virkelighed |
| 50. |
"Kerubernes blinkende sværd" flammer endnu over hele verden |
| 51. |
Livets store analyser og det primitive menneske |
| 52. |
"Paradishaven" er et princip, der gentager sig i seks variationer |
| 53. |
"Paradishaverne" har en lysside og en skyggeside |
| 54. |
"Keruberne" med "det blinkende sværd" eller præsteskabet opstår |
| 55. |
Det jordiske menneskes religiøse og intellektuelle tilblivelse |
| 56. |
Jordmenneskene er genier i at myrde og lemlæste. Jordkloden er en jungle. Nationerne er dens "vilde dyr" |
| 57. |
Mennesket som et resultat af dyrets fortsatte udvikling |
| 58. |
Lidelsen forvandler "dyr" til "menneske" |
| 59. |
Bibelen forældet. Spørgsmålet, "hvad er sandhed", bliver til |
| 60. |
Hvis Forsynet har "mirakuløs" skabeevne |
| 61. |
"Dyret" forvandles. Det begynder at modtage teoretisk undervisning |
| 62. |
"Forlorne forældre" og "den forlorne søn" |
| 63. |
Forholdet mellem de levende væsener og Forsynet er analogt med forholdet mellem forældre og børn |
| 64. |
Samfundets "underverden" som skuepladsen for "Adams" og "Evas" første møde med en moral, der er en hundrede procents kontrast til dyrerigets |
| 65. |
Når individets mentalitet er analogt med samfundets |
| 66. |
Væsener der er foran almenheden. Videnskab, diktatur og "gangsters" |
| 67. |
"Helvede" |
| 68. |
De overleverede fabler om "djævle" bliver til realistisk virkelighed |
| 69. |
Hvor Guddommen bliver åbenbaret som det eneste absolut "faste punkt" i al tilværelse |
| 70. |
Hvor magt udelukkende accepteres som det eneste afgørende i ethvert tvivlsspørgsmål |
| 71. |
Det levende væsen som det dybeste ophav til sin egen skæbne |
| 72. |
Udødeligheden bliver til kendsgerning |
| 73. |
Den guddommelige korrespondance. Organismefunktioners automatisme |
| 74. |
Begærledet vilje og forstandsledet vilje |
| 75. |
Planternes anelsesbevidsthed |
| 76. |
Enhver klode, sol eller stjerne er en "beboet" verden |
| 77. |
I verdensaltet findes der ikke to væsener, der er absolut ens |
| 78. |
"Planten" forvandler sig til "dyr". "Dagsbevidstheden" bliver til |
| 79. |
Fejlagtige behagsfornemmelser som basis for den begyndende viljeudløsning |
| 80. |
Kristusprincippet. Messiasser eller verdensgenløsere |
| 81. |
Når det er en ære at overtræde det femte bud |
| 82. |
Ukærlighed er primitivitetens fornemste kendetegn |
| 83. |
Alle former for krige er religiøs kultus |
| 84. |
Hvad der fordres for at være en virkelig "kristen" eller et rigtigt menneske |
| 85. |
Menneskeheden er sin egen bitreste modstander |
| 86. |
Mikroindividet kan ikke dirigere makroindividet. Årsagen til individets lidelser er et "indre" anliggende, der kun kan fjernes af individet selv |
| 87. |
Naturen er ikke en livløs kraft, men "et levende væsen", i hvilket "vi alle leve, røres og ere" |
| 88. |
Det makroindivid, vi lever i, kan ikke være hele Forsynet eller Guddommen |
| 89. |
Guddommens bevidsthed. "Livsytringer" i stedet for mål- og vægtfacitter |
| 90. |
Kan det være logik at betragte ophavet til den i naturens skabelsesproces afslørede intellektualitet som "dødt stof"? |
| 91. |
Hvorfor videnskaben i dag ikke er særlig tilbøjelig til at acceptere de af de største vise manifesterede "store sandheder" eller kosmiske facitter som "videnskab" |
| 92. |
De "store sandheders" identitet som "kosmisk videnskab" og dennes uundværlige mission i felter, hvor den materielle videnskab står ganske magtesløs |
| 93. |
Den synlige organisme er kun et "redskab", bag hvilket der derfor må være et usynligt ophav eller en "benytter" |
| 94. |
Reinkarnation eller genfødsel bliver til kendsgerning gennem "A-viden", "B-viden", og "C-viden" |
| 95. |
Guds eksistens, Jesu svar på det store spørgsmål: "Hvad skal jeg gøre for at blive salig", samt at "alt er såre godt", er videnskab |
| | AFSLUTNING |
Tilbage