| Indholdsfortegnelse for Menneskeheden og verdensbilledet |
1. |
Religionernes følelsesbetonede verdensbillede kan ikke frelse menneskeheden |
2. |
Når intelligensbetoningen gør individet materialistisk og asocialt |
3. |
Da folkenes regering fra at være religion blev til en verdslig magt |
4. |
Religion og politik kan ikke være to ting |
5. |
Den materialistiske videnskab og irreligiøse verdenspolitik |
6. |
»Dommedagen«, »fårene« og »bukkene« |
7. |
Menneskehedens frelse vil være en umulighed uden absolut kundskab om verdensbilledet |
8. |
Det jordiske kulturmenneske er blevet hjælpeløst midt i sin materialistiske almægtighed |
9. |
Det jordiske menneske er blevet sin egen værste dødsfjende |
10. |
Hvorfor menneskehedens skæbne af i dag ikke kan være planløshed eller tilfældighed |
11. |
Kendskabet til verdensstrukturens grundprincipper gør det let at forstå virkeligheden bag de bibelske forudsigelser |
12. |
Jordmenneskets fysiske viden og kunnen er for stor i forhold til dets psykiske eller åndelige kapacitet |
13. |
Den sande årsag til jordmenneskehedens krisetilstand er udelukkende et spørgsmål om »psykisk videnskab« |
14. |
Når magten bliver et med næstekærligheden, opstår freden |
15. |
»Antikrist« |
16. |
Valget mellem åndsfrihed, kultur og fred eller retsløshed, åndeligt og fysisk slaveri |
17. |
I forståelsen af livets direkte tale opnår individet åndelig suverænitet eller indvielse |
18. |
Forskellen på den materialistiske videnskab og åndsvidenskaben |
19. |
Hvorfor den materialistiske videnskab ikke har nogen mulighed for at kunne løse livsmysteriet |
20. |
Der er knyttet noget psykisk til alt, hvad der overhovedet eksisterer på det fysiske eller materielle plan |
21. |
Hvor den videnskab er at finde, der kan befri jordmennesket fra mørket og gøre det til ét med juleevangeliets »fred på jorden« |
22. |
Det almindelige intellektuelle menneske og livsmysteriets løsning |
23. |
Den materialistiske videnskab og åndsvidenskaben |
24. |
Hvorfor den varige fred umuligt kan skabes uden åndsvidenskab |
25. |
Hvorfor den materialistiske videnskab må afvise erkendelsen af et udødeligt jeg og dets kosmiske ansvar som »uvidenskabelig« |
26. |
Hvorfor livsmysteriets løsning ikke kan blive synlig i et mikroskop eller teleskop |
27. |
Da hungeren efter livsmysteriets løsning er en åndelig sult, kan den ikke tilfredsstilles eller mættes med erkendelser af »skabte ting« |
28. |
Benægtelsen af jeg'et er en »filosofisk spekulation«, der ikke er flatterende for en videnskabsmand |
29. |
Videnskab og »filosofiske spekulationer« |
30. |
Den »udvendige« side ved »bevægelsen« er død »materie«, mens den »indvendige« side er tænkning, bevidsthed eller oplevelse af liv |
31. |
Hvorfor det materialistiske verdensbillede kun udtrykker en død verden |
32. |
Den materialistiske videnskabs verdensbillede |
33. |
Forklaringen på livet findes kun i det liv, der udgør vort eget indre og ikke i fjerne horisonter i mikrokosmos og makrokosmos |
34. |
Hvorledes »det levende« i vort eget indre er ét med evigheden og uendeligheden og kun udgør »noget, som er« |
35. |
Hvorledes en tusindårig vaneindstilling forhindrer forskeren i at finde livets løsning |
36. |
Hvorledes den materialistiske videnskabs slutfacit tvinger den modne forsker ind på en ny dimensional sansning |
37. |
Et sanseobjekt, der afviger fra alle andre sanseobjekter i verden |
38. |
Hvorledes fornemmelsen af »det levende« eller »det højeste noget« inde i os er blevet en upåagtet vaneoplevelse |
39. |
Hvorledes livsfornemmelsen peger hen på »jeg'et« som et fra alt det øvrige i tilværelsen adskilt bærende midtpunkt |
40. |
Fornemmelsen af »jeg'et« er et organisk produkt og ikke en menneskelig opfindelse eller imaginær forestilling |
41. |
Livsmysteriets løsning og utilgængelighed for materialistisk forskning |
42. |
»Jeg'et« ssom en usynlig hersker i organismen eller legemet |
43. |
Uden eksistensen af »jeg'et« som en usynlig hersker i organismen, der kan overleve dennes død, ville tilværelsen være en kulmination af tåbelighed, primitivitet og uretfærdighed |
44. |
Et lig er ikke noget bevis for en absolut død |
45. |
Fundamentet for en logisk opklaring af naturens kosmiske analyse |
46. |
Det materialistiske livssyn |
47. |
Hvorfor »tilfældighed« ikke kan være livets første årsag eller naturens behersker |
48. |
Hvorfor naturens skabelsesprocesser eller frembringelser er »livsytringer« eller »livsbeviser« |
49. |
Hvorfor det er ulogisk at benægte tanke- og viljeføring bag naturens skabelsesprocesser |
50. |
Når videnskaben lader sig binde af illusoriske dogmer |
51. |
Når forskeren ser tanke- og viljeføring bag naturens skabelsesprocesser, afslører dette syn en usynlig hersker, i hvem »vi leve, røres og ere«, og som udtrykkes ved begrebet »Du, som er i himlen« |
52. |
»Indvielse« eller »Den store fødsel« er en af udviklingen befordret organisk proces i individets psyke |
53. |
Menneskehedens begyndende videnskabelige krav til livsmysteriets løsning eller verdensbilledet |
54. |
Kristus og åndsvidenskaben |
55. |
Den hellige ånd eller kosmisk bevidsthed |
56. |
Verdensbilledets evige analyse A |
57. |
Verdensbilledets evige analyse B |
58. |
Verdensbilledets evige analyse C |
59. |
Verdensbilledets evige analyse D |
60. |
Verdensbilledets evige analyse E |
61. |
Verdensbilledets evige analyse F |
62. |
Verdensbilledets evige analyse G |
63. |
Verdensbilledets evige analyse H |
64. |
Verdensbilledets evige analyse I |
65. |
Verdensbilledets evige analyse J |
66. |
Verdensbilledets evige analyse K |
67. |
Verdensbilledets evige analyse L |
68. |
Verdensbilledets evige analyse M |
69. |
Erkendelsen af det evige verdensbillede er det eneste, der kan omdanne væsenet fra dyr til menneske |