Indholdsfortegnelse for Menneskeheden og verdensbilledet

	Indholdsfortegnelse for Menneskeheden og verdensbilledet
1.	Religionernes følelsesbetonede verdensbillede kan ikke frelse menneskeheden
2.	Når intelligensbetoningen gør individet materialistisk og asocialt
3.	Da folkenes regering fra at være religion blev til en verdslig magt
4.	Religion og politik kan ikke være to ting
5.	Den materialistiske videnskab og irreligiøse verdenspolitik
6.	»Dommedagen«, »fårene« og »bukkene«
7.	Menneskehedens frelse vil være en umulighed uden absolut kundskab om verdensbilledet
8.	Det jordiske kulturmenneske er blevet hjælpeløst midt i sin materialistiske almægtighed
9.	Det jordiske menneske er blevet sin egen værste dødsfjende
10.	Hvorfor menneskehedens skæbne af i dag ikke kan være planløshed eller tilfældighed
11.	Kendskabet til verdensstrukturens grundprincipper gør det let at forstå virkeligheden bag de bibelske forudsigelser
12.	Jordmenneskets fysiske viden og kunnen er for stor i forhold til dets psykiske eller åndelige kapacitet
13.	Den sande årsag til jordmenneskehedens krisetilstand er udelukkende et spørgsmål om »psykisk videnskab«
14.	Når magten bliver et med næstekærligheden, opstår freden
15.	»Antikrist«
16.	Valget mellem åndsfrihed, kultur og fred eller retsløshed, åndeligt og fysisk slaveri
17.	I forståelsen af livets direkte tale opnår individet åndelig suverænitet eller indvielse
18.	Forskellen på den materialistiske videnskab og åndsvidenskaben
19.	Hvorfor den materialistiske videnskab ikke har nogen mulighed for at kunne løse livsmysteriet
20.	Der er knyttet noget psykisk til alt, hvad der overhovedet eksisterer på det fysiske eller materielle plan
21.	Hvor den videnskab er at finde, der kan befri jordmennesket fra mørket og gøre det til ét med juleevangeliets »fred på jorden«
22.	Det almindelige intellektuelle menneske og livsmysteriets løsning
23.	Den materialistiske videnskab og åndsvidenskaben
24.	Hvorfor den varige fred umuligt kan skabes uden åndsvidenskab
25.	Hvorfor den materialistiske videnskab må afvise erkendelsen af et udødeligt jeg og dets kosmiske ansvar som »uvidenskabelig«
26.	Hvorfor livsmysteriets løsning ikke kan blive synlig i et mikroskop eller teleskop
27.	Da hungeren efter livsmysteriets løsning er en åndelig sult, kan den ikke tilfredsstilles eller mættes med erkendelser af »skabte ting«
28.	Benægtelsen af jeg'et er en »filosofisk spekulation«, der ikke er flatterende for en videnskabsmand
29.	Videnskab og »filosofiske spekulationer«
30.	Den »udvendige« side ved »bevægelsen« er død »materie«, mens den »indvendige« side er tænkning, bevidsthed eller oplevelse af liv
31.	Hvorfor det materialistiske verdensbillede kun udtrykker en død verden
32.	Den materialistiske videnskabs verdensbillede
33.	Forklaringen på livet findes kun i det liv, der udgør vort eget indre og ikke i fjerne horisonter i mikrokosmos og makrokosmos
34.	Hvorledes »det levende« i vort eget indre er ét med evigheden og uendeligheden og kun udgør »noget, som er«
35.	Hvorledes en tusindårig vaneindstilling forhindrer forskeren i at finde livets løsning
36.	Hvorledes den materialistiske videnskabs slutfacit tvinger den modne forsker ind på en ny dimensional sansning
37.	Et sanseobjekt, der afviger fra alle andre sanseobjekter i verden
38.	Hvorledes fornemmelsen af »det levende« eller »det højeste noget« inde i os er blevet en upåagtet vaneoplevelse
39.	Hvorledes livsfornemmelsen peger hen på »jeg'et« som et fra alt det øvrige i tilværelsen adskilt bærende midtpunkt
40.	Fornemmelsen af »jeg'et« er et organisk produkt og ikke en menneskelig opfindelse eller imaginær forestilling
41.	Livsmysteriets løsning og utilgængelighed for materialistisk forskning
42.	»Jeg'et« ssom en usynlig hersker i organismen eller legemet
43.	Uden eksistensen af »jeg'et« som en usynlig hersker i organismen, der kan overleve dennes død, ville tilværelsen være en kulmination af tåbelighed, primitivitet og uretfærdighed
44.	Et lig er ikke noget bevis for en absolut død
45.	Fundamentet for en logisk opklaring af naturens kosmiske analyse
46.	Det materialistiske livssyn
47.	Hvorfor »tilfældighed« ikke kan være livets første årsag eller naturens behersker
48.	Hvorfor naturens skabelsesprocesser eller frembringelser er »livsytringer« eller »livsbeviser«
49.	Hvorfor det er ulogisk at benægte tanke- og viljeføring bag naturens skabelsesprocesser
50.	Når videnskaben lader sig binde af illusoriske dogmer
51.	Når forskeren ser tanke- og viljeføring bag naturens skabelsesprocesser, afslører dette syn en usynlig hersker, i hvem »vi leve, røres og ere«, og som udtrykkes ved begrebet »Du, som er i himlen«
52.	»Indvielse« eller »Den store fødsel« er en af udviklingen befordret organisk proces i individets psyke
53.	Menneskehedens begyndende videnskabelige krav til livsmysteriets løsning eller verdensbilledet
54.	Kristus og åndsvidenskaben
55.	Den hellige ånd eller kosmisk bevidsthed
56.	Verdensbilledets evige analyse A
57.	Verdensbilledets evige analyse B
58.	Verdensbilledets evige analyse C
59.	Verdensbilledets evige analyse D
60.	Verdensbilledets evige analyse E
61.	Verdensbilledets evige analyse F
62.	Verdensbilledets evige analyse G
63.	Verdensbilledets evige analyse H
64.	Verdensbilledets evige analyse I
65.	Verdensbilledets evige analyse J
66.	Verdensbilledets evige analyse K
67.	Verdensbilledets evige analyse L
68.	Verdensbilledets evige analyse M
69.	Erkendelsen af det evige verdensbillede er det eneste, der kan omdanne væsenet fra dyr til menneske