| |
11. Kapitel
Tankeklimaer |
| 442. |
Den "blæst" hvormed Gud "indblæste Adam livets ånde". De levende væsener må leve i "tankeklimaer" |
| 443. |
De levende væsener må lære at beskytte sig imod "tankeklimaer", ligesom de har lært at beskytte sig imod de fysiske klimaer |
| 444. |
Moral og videnskab udgørende samme princip. Moral er en vejledning i overvindelse af "tankeklimaer" på samme måde som videnskab er en vejledning i overvindelse af de fysiske elementer eller klimaer |
| 445. |
Degenererende "kosmisk bevidsthed" og dens konsekvenser |
| 446. |
"Kosmisk bevidsthed" hos naturmennesket og hos det højintellektuelle jordmenneske. "Instinktet" |
| 447. |
Den "kosmiske bevidsthed" og skønheden i spiralens første zoner |
| 448. |
Væsenernes længsel imod primitivitet stiller den "kosmiske bevidsthed" i skygge. Dyrets bevidsthed i renkultur |
| 449. |
Dyret har kun sin bevidsthed rettet imod den ydre verden og kender derfor ikke sig selv. Med opdagelsen af sit eget "selv" bliver det til jordmenneske |
| 450. |
Den mentale forskel imellem det jordiske menneske og dyret |
| 451. |
Den døende "kosmiske bevidsthed" får en renæssance i form af det religiøse instinkt i det jordiske menneske |
| 452. |
Den "kosmiske bevidsthed" når sit latente stadium i jordmennesket. Materialisme og krig som konsekvensen heraf |
| 453. |
Krig udgør fortidige religioners efterladte vanebevidsthed og har ikke noget med kristendommen at gøre |
| 454. |
Væsenernes humane og brutale tendensers aldersforskel og dennes indflydelse i deres daglige liv |
| 455. |
Medlidenhedens tilblivelse og natur baseret på fortidige erindringer |
| 456. |
Når jordmenneskets medlidenhed ikke er lige fremtrædende i alle lidelsesfelter |
| 457. |
Når medlidenhedsevnen bliver til alkærlighed, indtræder den "kosmiske bevidsthed" atter i dagsbevidstheden, og væsenet bliver "ét med Faderen" |
| 458. |
Hvorfor tilskyndelsen til manifestation af de mørke anlæg er større end tilskyndelsen til de lyse anlæg eller humanitet. Er væsenet ikke sig selv, når det befinder sig i hidsigheds- eller raserianfald? |
| 459. |
Det "onde" og det "gode" |
| 460. |
"Kosmisk bevidsthed" |
| 461. |
"Kosmisk bevidsthed" udgør et kredsløb, i hvilket den skaber "kosmiske årstider", "dage" og "nætter" m.m. |
| 462. |
"Solenergien" bag de "kosmiske årstider" |
| 463. |
Et "noget" bag energierne. "Jeget", "det treenige princip" eller det levende væsens grundanalyse |
| 464. |
Individets "evighedslegeme" |
| 465. |
"Overbevidsthed" og "underbevidsthed". Hvorfor det jordiske menneske kun er bevidst i sit fysiske legeme |
| 466. |
Alt bevidsthedsliv er "kosmisk bevidsthed" på forskellige stadier, der tilsammen danner "spiralen". Igennem "evighedslegemet" skaber væsenet selv sin reinkarnation |
| 467. |
Hvorfor væsenerne nærer rædsel for døden. Konsekvenserne af "kosmisk bevidsthed" |
| 468. |
Hvorfor væsenerne er forskellige. Hele tilværelsen er en bevisførelse for livets virkelighed og dødens umulighed |
| 469. |
Alt er tankeenergi. Hele vor tilværelse finder sted midt i en altdominerende åndelig atmosfære eller livsytringsbølge, hvis højeste analyse er humanitet og kærlighed |
| 470. |
Jordmenneskets primitive syn på verdensaltet, og materialismen som dette syns konsekvenser |
| 471. |
Den kosmiske sols nærværelse i ethvert levende væsen i form af "kosmisk bevidsthed" og de heraf følgende "kosmiske årstiders" skabelse i mentaliteten |
| 472. |
Det levende væsens tankeklimaer og naturkræfterne |
| 473. |
Vi bruger i sproget meteorologiske udtryk for tanketilstande |
| 474. |
Væsenerne har forskellige begær, bliver forskellige i fremtræden og går forskellige veje igennem livet |
| 475. |
De levende væseners sammenslutning i flokke |
| 476. |
Flokprincippet degenererer, men er endnu så stærkt fremtrædende, at det ligger til grund for statsdannelsen, moderne foreninger eller sammenslutninger |
| 477. |
Den højeste analyse af "stof" eller "materie". Hvorfor vi ikke opfatter foreninger eller andre sammenslutninger som "stof" |
| 478. |
Alle foreningsmæssige sammenslutninger danner i princippet den samme kraftmanifestation som den, der kommer til syne i enhver form for stof |
| 479. |
Hvor vi sanser stoffets analyse klarest, samt det kosmiske perspektivforhold, der gør de levende væseners fremtræden synlig som "stof" |
| 480. |
"Mellemkosmisk stof" |
| 481. |
"Mikrokosmisk stof" |
| 482. |
"Makrokosmisk stof" |
| 483. |
Hvorfor det mikrokosmiske og makrokosmiske stof opfattes som "død" materie, medens det mellemkosmiske stof fuldt ud opfattes som liv |
| 484. |
Det levende væsen som udgørende en af de enheder, af hvilke ethvert stof består |
| 485. |
Stoffet er livsrum eller tilværelsesplaner for levende væsener |
| 486. |
Det kosmiske panorama i jordmenneskets fysiske horisont. Evighedens nærværelse i "nuet" |
| 487. |
Stofferne er det samme som tankeklimaer. Deres samlede slutfacit er kærlighed og afslørende et levende Forsyn bag al tilværelse |
| 488. |
Livet udgør en personlig korrespondance mellem det levende væsen og Guddommen |
| 489. |
"Kosmisk kemi" er en "kosmisk sprogundervisning". At lære at forstå Guddommens sprog er det foreløbige mål for det jordiske menneske |
| 490. |
Jordmenneskene misforstår livets eller Guddommens tale, og deres tilværelseszone bliver derfor den mørkeste i spiralen |
| 491. |
Jordmenneskehedens største vildfarelse |
| 492. |
Misforståelsen af "den guddommelige korrespondance" og dens konsekvenser |
| 493. |
"Faste stoffer" kan ses som "luftformige". En diamant er et "himmelrum" med "mælkeveje", "solsystemer", "kloder" og "måner" |
| 494. |
"Luftformigt stof" kan ses som "fast stof". Diamanten er et "forstenet himmelrum" |
| 495. |
"Stof" og "lys" er identisk. "Stoffets" farve er det samme som dets overleverede "himmelske lys". Alle farver, heri også indbefattet "hvidt" og "sort", er den samme ting set i forskellige "kosmiske perspektivforhold" |
| 496. |
Enhver form for sansning eller oplevelse er det samme som et "syn" |
| 497. |
Verdensaltet er et ocean af "lys", der fremtræder i en skala, på hvis trin jegerne har plads. Sansning af denne skala |
| 498. |
Fornemmelserne "lys" og "mørke". Farverne "sort" og "hvidt". Farveskalaen |
| 499. |
"A-perspektivet", "B-perspektivet" og "C-perspektivet" |
| 500. |
Fornemmelsen af "lys" og "mørke" og de herunder henhørende oplevelser af farver er "relative". Alle jordmenneskelige materielvidenskabelige analyser er "forholdsanalyser". Disse analyser og "kosmiske analyser" |
| 501. |
Jordmenneskenes "relative" erkendelsesbasis som grundlaget for al uoverensstemmelse i verden og den heraf følgende ufred og krigstilstand |
| 502. |
Det levende væsen bygger selv sin skæbne |
| 503. |
Jordmenneskehedens illusoriske tilværelse |
| 504. |
En ny erkendelsesbasis. Alt "stof" eller "materie" er udgørende "det guddommelige noget" set igennem "perspektivprincippet". Igennem "stoffets" analyse møder vi Guddommen |
| 505. |
"Kosmisk kemi" er det samme som kunsten at skabe det perspektivforhold, igennem hvilket Guddommen bliver til virkelighed |
| 506. |
Jordmenneskenes mørke tankeklimaer skyldes forkerte perspektiviske forhold. "Kosmisk kemi" dækker jegets berøring med alle samtlige eksisterende energier eller "stoffer" |
| 507. |
Jordmenneskene og "kosmisk kemi" |
| 508. |
Når "dyret" omskabes til "menneske" |
| 509. |
Jordmennesket har naturens larmende kræfter og stille solskin fremtrædende i sit eget blod, i sit eget væsen, og dens logik begyndende i sin hjerne og bevidsthed |
| 510. |
Væsenets "anelse" og dets begyndende organismeskabelse |
| 511. |
"Begæret" som fundamentet for alt bevidsthedsliv. "Selvopholdelsesdriften" |
| 512. |
Jegets fysiske legeme bliver til. Væsenet begynder at tænke. "Dyret" er det første tænkende væsen i spiralen |
| 513. |
Grundlaget for udvikling. Længsel er det bindemiddel, ved hvilket jeget er knyttet til tilværelsen. Alle tanker er børn af begæret |
| 514. |
Væsenets vilje bliver til. "Selvopholdelsesdriften" bliver derefter hjernebevidst dirigeret eller ledet |
| 515. |
Energireaktionerne bliver til "erfaringer". Væsenets oplevelse bliver bevidst viljemæssigt ledet i dets animalske tilværelse |
| 516. |
Væsenerne får forskelligt syn på livet. "Udviklingsstigen" |
| 517. |
Hele bevidsthedslivet er varierende energiblandinger og de heraf følgende reaktioner. Væsenet kommer til at fremtræde som "jordisk menneske" |
| 518. |
"Selviskhed" eller "egoisme" er reaktionen af væsenets længsel efter fysisk genialitet |
| 519. |
Vi har meget at takke "selviskheden" for |
| 520. |
I dyreriget er "selviskhed" den største dyd og kan udtrykkes i mottoet: "Enhver er sig selv nærmest" |
| 521. |
Væsenerne må nedbryde andre væseners materiekombinationer for at kunne opbygge deres egen fysiske beskyttelse. Skabelsen af midlet hertil |
| 522. |
Hvad er en eksplosion? - Vi lever i et ocean af "fængslede eksplosioner" |
| 523. |
Skabelse af en fængsling af eksplosioner. Det levende væsen kan være eksplosionens herre, såvel som det kan være dens slave |
| 524. |
"Tyngdekraften" er jordklodejegets vilje |
| 525. |
Makrokosmisk, mellemkosmisk og mikrokosmisk "tyngdekraft" |
| 526. |
Kundskaben om "tyngdekraften" og dens betydning i væsenets skæbnedannelse |
| 527. |
Hvorledes energi bliver til "stof" |
| 528. |
Et lille tilbageblik over de levende væseners struktur. Jeget kan igennem sin overbevidsthed evigt skabe sig nye legemer. Hvorfor et væsen undertiden ønsker sig døden og begår selvmord |
| 529. |
"Urbegæret" |
| 530. |
"Urbegæret" og jeget. Igennem "urbegæret" er jeget rodfæstet i materien og denne i jeget |
| 531. |
"Urbegæret" og "moderenergien" |
| 532. |
Jeget bliver reaktionsdygtigt. "Overbevidstheden" og "skæbneelementet" |
| 533. |
"Spiralcentrene" |
| 534. |
Alt, hvad der sanses, er "det guddommelige noget". Den "absolutte virkelighed" og den "frembragte virkelighed". De tre "X'er" bliver påny til kendsgerning |
| 535. |
Verdensaltets grundanalyse kan kun eksistere som udgørende "en treenighed" |
| 536. |
Den "absolutte virkelighed" og den "skabte virkelighed". Hvorfor "det højeste noget" er navnløst |
| 537. |
Det ubegrænsedes tilstedeværelse i enhver form for begrænsning. Illusionernes verden som baggrund for oplevelse af "det absolutte noget" |
| 538. |
Hvorfor "det treenige princip" er evigt |
| 539. |
"Det treenige princip" som udgørende det altdækkende udtryk for livets eller tilværelsens allerhøjeste analyse. Alt det synlige eller sanselige som identisk med en illusorisk verden |
| 540. |
De to "noget", "skabeevnen" og "det skabte" som identisk med "noget nr. 1". En bekræftelse på det gamle ord "i ham leve, røres og ere vi" |
| 541. |
Et "syn" af en ting er ikke det samme som tingen selv |
| 542. |
Relativitet. Alle for sanserne tilgængelige detaljer er kun udgørende en analyse af disses forhold til vort eget synspunkt eller stade i vor horisonts centrum |
| 543. |
"Et noget som er" udgørende tilværelsens urokkelige grundanalyse. "Noget nr. 1" er det absolut virkelige. Alle andre ting i tilværelsen udgør kun et "syn" af dette "noget" |
| 544. |
Hvis "noget nr. 2" og "noget nr. 3" ikke var bestående af forgængelige ting |
| 545. |
"Urbegæret" er livets eller tilværelsens første spæde kim. En absolut skabeevne (kosmisk set) kan ikke eksistere i verdensaltet. Vor skabelse udgør kun "en skabelse af noget om til noget". Der kan ikke opstå "et nyt noget" |
| 546. |
Da vor frembringelse er det samme som "at skabe noget, som ikke er, om til noget, som ikke er", er den en illusion |
| 547. |
Det vi kalder "menneske", "dyr", "plante" eller "mineral" er illusoriske iklædninger af "noget, som er". Det, vi ser af vore medvæsener, er ikke "det absolutte uforgængelige noget" i disse |
| 548. |
Hvorfor det klarsynede eller kosmisk bevidste væsen ikke dømmer ud fra synlige, timelige foreteelser. Bekræftelse på de store overleverede bibelske sætninger. Kærlighed bliver det altdominerende væsen hos den klarsynede |
| 549. |
Med forståelsen af "perspektivprincippet" eksisterer der ikke mere noget "livets mysterium" |
| 550. |
På livsanalyserækkens allerhøjeste tinder. "Den årsagsløse årsag" |
| 551. |
På livsanalyserækkens allerøverste trin finder man de "ikke skabte" ting, medens man på de øvrige trin finder illusionerne eller den guddommelige åbenbaring |
| 552. |
Vi får en garanti for, at vor analyse er rigtig. Den udviklede læser bliver begunstiget med den allerhøjeste viden |
| 553. |
Vi får bevis for den "kosmiske kemikers" eksistens og for, at tilværelse og skæbne er "kosmisk kemi" |
| 554. |
Hvad vi fandt hinsides sanseevnen. Formålet med nævnte analyse |
| 555. |
Et resumé eller tilbageblik over foranstående analyser |
| 556. |
"Urbegæret" er et resultat af sit ophavs forudgående oplevelse eller skæbne. Da denne skæbne igen kun har kunnet blive til i kraft af forudgående "urbegær" og således fremdeles, får vi her en bekræftelse på væsenets evige tilværelse |
| 557. |
Hvorfor det levende væsen ikke er en automatisk maskinfunktion |
| 558. |
En henvisning til at finde livets løsning ved at meditere over sig selv |
| 559. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 1. - Det levende væsen er ikke et "intet", men et "noget" |
| 560. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 2. - Årsag og virkning |
| 561. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 3. - Logik eller planmæssighed |
| 562. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 4. - Ideskabelse eller tænkning |
| 563. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 5. - Det levende væsens eksistens |
| 564. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 6. - Forskeren må erkende sit eget højeste "selv" eller "jeg" |
| 565. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 7. - Jeget er "noget", der ikke er en virkning af en forudgående årsag |
| 566. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 8. - "Det treenige princip" |
| 567. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 9. - Det levende væsen er fremtrædende i "Guds billede efter hans lignelse" |
| 568. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 10. - Det levende væsens udødelighed |
| 569. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 11. - Reinkarnation og skæbne |
| 570. |
Den kristne kirkelige syndsforladelsesteori, som må forlades for at livsmysteriets afsløring kan blive absolut total og i kontakt med jordmenneskehedens voksende videnskabeligt indstillede mentalitet |
| 571. |
"Den hellige ånd" eller livsmysteriets videnskab og "Livets Bog" |
| 572. |
Alt liv er "ransagning af Guds veje". At modarbejde denne "ransagning" er det samme som "at dræbe" eller overtræde det femte bud |
| 573. |
En "ny himmel" og "ny jord" eller en menneskehed henrykket i "salighed" som et resultat af "ransagningen af Guds veje" |
| 574. |
Betingelsen for at noget kan være berettiget til at udtrykkes som "såre godt" |
| 575. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 1 ikke eksisterede |
| 576. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 2 ikke eksisterede |
| 577. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 3 ikke eksisterede |
| 578. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 4 ikke eksisterede |
| 579. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 5 ikke eksisterede |
| 580. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 6 ikke eksisterede |
| 581. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 7 ikke eksisterede |
| 582. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 8 ikke eksisterede |
| 583. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 9 ikke eksisterede |
| 584. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 10 ikke eksisterede |
| 585. |
Hvad der gør livsmysteriets grundfacit nr. 11 til et urokkeligt plus |
| 586. |
Det almengældende jordmenneskelige syn af verdensaltet og de virkelige fakta. En konflikt imellem "syndsforladelsesteorien" og livslovene eller den virkelige sandhed |
| 587. |
Kredsløbet. Det levende væsens skæbne og materiens fremtræden i fast, flydende og luftformig tilstand |
| 588. |
Jeget og kredsløbets fjerde tilstand: materiens fremtræden som "stråleformig", hvilket vil sige, som: ild, kulde, elektricitet, "stråler" og "bølger". Denne tilstand som grundlaget for individets bevidsthedsskabelse og "åndelige tilværelse" |
| 589. |
Når ligevægtspunktet imellem materierne i organismen og bevidstheden forstyrres. "Fysisk" og "sjælelig feber". "Sjælelige forstyrrelser", "sindssyge" og "åndssvaghed" |
| 590. |
Jegets skæbne og materiens fire tilstande |
| 591. |
Jeget må beherske den ene energi med den anden. Uden materiens fortætnings- og opløsningsevne ville enhver form for manifestation være umulig |
| 592. |
Hvorfor "mineralmaterien" betragtes som livløs |
| 593. |
Hvorledes "organisk" eller "levende" materie bliver til |
| 594. |
Forskellen mellem "mineralmaterie" og "organisk" materie. Den "stråleformige" materie kan til- og frakobles jegets fysiske organisme |
| 595. |
Når jeget trækker sin "stråleformige" materie ud af sin fysiske organisme. "Animalsk" materie |
| 596. |
Samarbejdet mellem makrovæsenet og mikrovæsenerne i en organisme. Al fysisk smerte og lidelse er en levende korrespondance mellem makrojeget og mikrojegerne. "Bøn" og "Guddom" bliver synlige som logiske foreteelser, der udgør fundamentet for al manifestation |
| 597. |
Mikrovæsenernes velvære opleves som sundhed og vellyst af makrovæsenet |
| 598. |
Hvorfor man kan klippe hår og negle, uden at det gør ondt |
| 599. |
Mikrovæsenernes gave til makrovæsenet |
| 600. |
Makrovæsenets gave til mikrovæsenerne. Makrovæsenet og mikrovæsenerne kommer til at "høste det, de sår" |
| 601. |
Hvorfor det levende væsen nærer rædsel for døden. Væsenet finder kun fred i håbet på en evig fortsat tilværelse |
| 602. |
Mikroindividernes forhold til makroorganismens undergang. Makrovæsenets "vanebevidsthed" og "liget" |
| 603. |
Alle væsener i verdensaltet er "ligestillet" |
| 604. |
Kredsløbet. Sult og mættelse som regulerende faktorer i kredsløbet. Et væsens jordliv er også et kredsløb |
| 605. |
"Materialisme" og "humanitet" |
| 606. |
Alle former for liv er placeret i kredsløbet |
| 607. |
Hvorfor kredsløbet udtrykkes som "spiral" |
| 608. |
"Skæbneloven": Alle må tjene alle |
| 609. |
Fundamentet for skæbnedannelse. Enhver manifestations fuldkommenhed i udløsningsøjeblikket som den højeste |
| 610. |
Væsenets evigt skiftende mentale hunger- og mættelsestilstand som basis for dets skiftende hjemsted i kredsløbet eller spiralen. Væsenets "kosmiske åndedræt" |
| 611. |
Væsenets generalskæbne er en "indånding" og "udånding" af "kosmisk liv" og "salighed" |
| 612. |
Hvorfor jordmennesket ikke synes om sin "mørke" skæbne |
| 613. |
Der findes i absolut forstand ingen "synd" eller "syndere" |
| 614. |
Væsenets viljeudløsning og spiralkredsløbet eller dets "kosmiske åndedræt" |
| 615. |
Det evige ord: "Det et væsen sår, skal det høste", bliver til videnskabelig sandhed |
| 616. |
Hvis livsmysteriets ellevte grundfacit ikke eksisterede |
| 617. |
"Alt er såre godt" |
| 618. |
Væsener der ikke kan forstå livets tolv grundfacitter |
| 619. |
To kategorier af væsener, hvis kritik af kosmiske analyser aldrig kan være identiske med en videnskabelig værdsættelse |
| 620. |
"De kommende slægters" møde med "talsmanden den hellige ånd" |
| 621. |
Hvad vi så i det ellevte kapitel: Alt bevidsthedsliv er "tankeklimaer", er atmosfære, skyer, regn og solskin, morgen- og aftenrøde på det evige livs himmel. Stadfæstelsen af jordmenneskets plads i spiralkredsløbet. Verdenspanoramaets struktur, dets kærlighedslove eller kulminerende logik er den højeste intellektuelle undervisning, samtidig med at det er Guddommens egen livsytring og førelse af det levende væsen hen imod dets egen salighed |
| 622. |
Vi er blevet bevidste "kosmiske kemikere" og får stadfæstet jegets eksistens, og at al manifestation er "livsytring" |
| 623. |
Det jordiske menneske fylder sin skæbne med disharmoni. Dets tankeklimaer er analoge med de meteorologiske klimaer |
| 624. |
Det levende væsen lever imellem to himle eller to verdener. Fundamentet for en "varig fred", "kosmisk bevidsthed" eller "salighed" |
| 625. |
Hvad vi har bragt læseren igennem afsnittet "kosmisk kemi", og hvad vi har tilbage at sætte os ind i af samme afsnit |
| 626. |
Grundkilden til den jordmenneskelige bevidsthedssfæres kosmisk-kemiske sammensætning |
| 627. |
"Følelsesklimaet" |
| 628. |
De "troendes" bevidsthedssfære eller "kirkehelligdommen" |
| 629. |
"Kirkehelligdommen" kan ikke give en varig tilfredsstillelse med hensyn til livsmysteriets løsning. Væsenerne søger i millionvis over i en anden mental sfære, vi her i "Livets Bog" udtrykker som "skolehelligdommen" |
| 630. |
"Intelligensklimaet". Kampen imellem de "troende" og de "vantroende" og dens konsekvenser |
| 631. |
"Intelligensklimaets" væseners særlige natur. Verdensaltet kan af disse væsener kun opfattes som en død verden |
| 632. |
"Følelses-" og "intelligensklimaet" alene kan ikke danne en "intellektuel" sfære, men må være hjemstavn for "gråd og tænders gnidsel" |
| 633. |
Væsenet kommer til at spekulere over lidelsernes årsag |
| 634. |
Erindringerne fra tidligere liv og deres betydning for væsenets nuværende sansning |
| 635. |
Erindringerne fremtræder i to faser |
| 636. |
Jordzonens "ældste". "Verdensgenløserne" er jordmentalitetens "salt" |
| 637. |
"Intellektuelklimaet" |
| 638. |
Vi er nået igennem analysen af jordmenneskehedens mentale grundatmosfære. Igennem "intellektuelklimaet" får jordmennesket "kosmisk bevidsthed", og jordens mentale atmosfære bliver identisk med "den hellige ånd". Guds ånd bliver lysende overalt i jordens bane igennem verdensrummet |
Tilbage