Avanceret søgning
  Fortale
1.    Livets oplevelse
2.    Væsenerne og skæbnen
3.    Behag og ubehag
4.    Vor egen viden og skæbnen
5.    Kampen for tilværelsen. Udvikling
6.    Det eneste fornødne
7.    Livets Bog et resultat af pligtfølelse
8.    Hensigten med illustrationerne
9.    Symbolerne
10.    Livets Bog er ikke "eneste saliggørende". Uvidenhedens symptomer. Hellige bøger og væsener og livets billedgalleri
11.    Erkendelsen af Livets Bogs sande natur
12.    En partisk kærlighedsevne
13.    Kun delvis at være i kontakt med sandheden
14.    Livets Bog og dens modstandere
15.    Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion
16.    Sandhedssøgeren og den rette kilde. "Falske profeter"
17.    Den rette kildes særlige kendetegn. Evnen til at opleve livet som Guddommens korrespondance
18.    Livets Bog og læseren
19.    Mit forhold til Livets Bog og kernen i samme bog. Livets Bog som et defensorat for alle væsener. Den evige sandhed, i en ny inkarnation
20.    Oplysninger om mig selv. Jeg gennemgår en åndelig proces, får "kosmisk bevidsthed"
21.    Min kosmiske sansehorisont
22.    Min ubelæsthed, primitive skoleundervisning og uberørthed af åndelige sekter og trosretninger og værdien heraf. Det udløsende moment for min mission og fremtræden. En sammenligning mellem andre væsener og mig selv
  Indledning
  1. kapitel    Verdenssituationen
23.    Det "gode" og det "onde"
24.    Verdensbegreberne "Gud" og "djævelen". "Himmel" og "helvede"
25.    Den nuværende generalopfattelse af tilværelsen
26.    Menneskehedens syn på det "onde" og det "gode" forandres
27.    Alle tiders opfattelser af tilværelsen som sandheder
28.    Et spørgsmål og svar angående sandheden. Det behagelige og ubehagelige "gode". Et moralsk geni
29.    Den store generalopfattelse forældet
30.    Menneskehedens råb efter viden. Bevis for en verdenskulturs undergang
31.    Jordens moralske misere som et spørgsmål om årsag og virkning. En stimulerende basis for modtagelighed af en ny åndelig oplysning. En ny og bedre tilværelse i jordsfæren
32.    Nødvendigheden af en ny verdensimpuls. En garanti for jordmenneskets udfrielse af mørket. En ny verdensepokes forudgående fødselsveer
  2. kapitel    Det guddommelige skabeprincip
33.    Hovedfaktoren i "X2"
34.    Udviklingsspiraler
35.    Den mørke udstråling. Kontrasternes uundværlighed
36.    Den lyse udstråling
37.    Det evige livs "dage" og "nætter"
38.    Den mørke udstråling som en guddommelig velsignelse
39.    Verdensgenløsere
40.    Mørke verdensgenløsere. Den mørke og lyse verdensmoral
41.    Lyse verdensgenløsere
42.    Verdensgenløserdyrkelse
  Symbol nr. 1    Jordklodens kosmiske stråleglans
43.    Individernes opad- og nedadgående buer
44.    En uafbrudt opadgående bane eller udvikling. Tilværelsesplaner
45.    Det evige livs "døgn"
46.    Den fundamentale basis for enhver tings tilgængelighed for sansning
47.    Den kosmiske stråleglans
48.    Forandringen i jordens kosmiske stråleglans. – Verdens forenede stater. – "Én hjord, én hyrde"
49.    En lang og lysende udviklingsepoke i vente
  3. kapitel    Den ny verdensimpuls
50.    Det guddommelige skabeprincips tilgængelighed for sansning
51.    Den mørke udstrålings underminering af den lyse udstråling. Den lyse udstrålings omskabelse til "tankebilleder". Skiftende religioner eller verdensopfattelser
52.    Kosmiske verdensimpulser
53.    Jorden som genstand for en ny udløsning af skabeprincippets lyse udstråling
54.    Impulser der passer for mikro- og makrokosmiske væsener. Nogle af sandhedssøgerens første begyndelsesgrunde
55.    Verdensgenløseren er ikke almægtig
56.    Klode-, sol- og mælkevejsvæsener, samfund og impulser
57.    Menneskegenløsere
58.    Verdens-, klode-, sol- og mælkevejsgenløsere. "Den hellige ånd"
59.    Overtro og verdensgenløsertilbedelse. Udviklingsdistancen mellem verdensgenløserne og de makrokosmiske genløsere. Afgudsdyrkelse og hedenskab som "sand gudsdyrkelse i fostertilstand". Overtro
60.    En virkelig fornemmelse af Guddommen. Overtroen forsvinder og betinger den sande guddomsoplevelse som kendsgerning
61.    Verdensreligioner og folkereligioner. Katolicismen
62.    Reformatorer. Religiøse sekter. Åndelige stater
63.    Symptomerne på den ny verdensimpuls. Videnskaben. Verdensimpulsens fødselsveer
64.    Verdensbilledet manifesteret i sammenhængende tankerækker. Jordmenneskets "eneste fornødne"
65.    En varig fred på jorden
  Symbol nr. 2    Skabeprincippets impulser
66.    Verdensimpulser. Skabeprincippets tegn eller kendemærke i Livets Bog. Et billede af jordmenneskehedens forhold til skabeimpulserne
67.    Andre menneskeheder og den ny verdensimpuls
68.    Symbolet og de makrokosmiske impulser. Skabeprincippet som betingelse for individets evige fornemmelse af at være til
  4. kapitel    Et internationalt verdensrige under skabelse
69.    Resumé af forudgående kapitler
70.    Jordmenneskene under dyrerigets og menneskerigets livsbetingelse. Den mørke morals helteskikkelser og kernen i samme moral
71.    En underminering af den dyriske livsbetingelse. Jordmennesket og "magt er ret"
72.    Statsmagten
73.    Jordmenneskenes tilværelse som en kamp om penge
74.    Statsmagten og begivenhederne
75.    Forretningsverdenen som en forfinet kamp om værdierne
76.    Forretningsprincippets kosmiske natur. Overpris og underpris. Privatformue og eksempler på dens virkninger. Generalprincippet i den jordmenneskelige selvopholdelsesdrift. Pengemagten og statsmagten
77.    Pengemagtens virkninger. Jordmenneskesamfundet undergraver sig selv
78.    Formueerhvervelse som livsbetingelse. Samfundsordningen kan ikke lægges nogen til last. Samfundsordningen og begrebet: "Alt er såre godt". Jordmenneskene i færd med at "brænde" sig
79.    En forening af retten og magten som vejen til den store fred
80.    Jordmenneskenes stammefædre. Dyreriget som "paradisets have"
81.    Det første glimt af et rige, som ikke var af denne verden. Den første spæde form for "menneskelig" bevidsthed. "Syndefaldet" og "uddrivelsen af paradisets have"
82.    "Fjendskab mellem slangens sæd og kvindens sæd". "Slangens hoved" vil blive "knust", men jordmennesket får "knust sin hæl". Jordmennesket som hjemløs "gudesøn"
83.    "I sit ansigts sved" må jordmennesket "æde sit brød". "Kvinden må føde sine børn med smerte". "Forbandelsen"
84.    "Nydelsen af kundskabens træ". "Den forbudte frugt"
85.    "Uddrivelsen af paradiset" som udtryk for kærlighed. "Den guddommelige Faders røst"
86.    "Uddrivelsen af paradiset" som et resultat af "fri vilje". "Forbandelsen" som identisk med undervisning. Smerten som "beskyttelsesmiddel" og vejviser til Gud og sandheden
87.    En zone, hvor de dyriske manifestationer ikke var "syndefald"
88.    Den vågnende "næstekærlighed"
89.    Verdensreligionernes diskvalifikationer som specialreligion for hele verden. Jordmenneskehedens forening under "én religion"
90.    Den "religion", der skal forene alle jordmennesker til ét folk, til ét rige
91.    En absolut åndelig viden som religiøs basis for alle jordmennesker
92.    Kendetegnet for det absolutte verdensbillede. Natur- og kulturmenneskene bringes på samme standpunkt i kravet om retfærdighed og åndelig viden
93.    Sammenvoksningen af alle lande og folk til ét rige
94.    Alle selviske foreteelser opløses. Statsmagten og alkærligheden. Lov- og retsvæsen under udvikling
95.    "Privatinteressen" og "fællesinteressen". "Pengemagten". "Det onde" og "det gode" i jordmenneskesamfundet. Pengemagtens repræsentanter. Filantropi. Statsmagtens repræsentanter. "Blinde" politikere. Det fundamentale i verdensudviklingen
96.    Vejen til fjernelse af den jordmenneskelige lidelsestilstand. Magtens og rettens forening. Uselviskhedens tilegnelse af værdierne
97.    Nationerne lignes ved individer, der udgør et samfund uden lov- og retsvæsen
98.    Manglen af en verdensøvrighed som grundårsagen til den jordmenneskelige lidelsestilstand. Udviklingen af en verdensøvrighed
99.    Staternes lov- og retsvæsen som inkonsekvent og hæmmende for fremgang i kultur og moral
100.    Nationernes "selviskhed" og "uselviskhed". Krigen begynder at opfattes som "forbryderisk". Nødvendigheden af en verdensøvrighed
101.    "Folkenes Forbund". "Folkenes Forbund" som et lov- og retsvæsen uden politi blandt bevæbnede "stenalderindivider". Uselviskhed som verdensrigets grundvold
102.    Statens tilegnelse af værdierne. Afskaffelse af hær og flåde. Et verdenspoliti
103.    En international administrationsmagt eller verdensregering
104.    Verdensdomstolen forandrer generalprincippet i det nuværende handelssystem, der er baseret på "overpris"
105.    Verdensregeringen afskaffer mellemhandlersystemet og "kunstige leveveje". Livsfornødenhederne bliver billige
106.    "Proletariatet", "under-" og "overklassen". Et væsens virkelige storhed
107.    Jordmenneskesamfundet som eneste retmæssige formuebesidder og arbejdsgiver
108.    Den samlede verdensproduktion reguleres. Toldvæsenet bliver økonomipoliti
109.    Maskinernes retmæssige formål i følge den guddommelige verdensplan. Privatmagtens udnyttelse af maskinerne og subsistensløshed. Fagbevægelser, politiske organisationer og foreninger
110.    Verden som en "foræring" til hele jordmenneskeheden. Arbejdsydelse som eneste betalingsmiddel. Penge udgår af verden
111.    Ethvert individ kommer på "den rette hylde". "Normalarbejdsdage"
112.    "Arbejdskvitteringskort". Verdensstatens økonomi garanteres i en permanent ligevægt
113.    "Fattighjælp" og "understøttelser" overflødige i verdensstaten
114.    Livet i verdensriget
115.    Ægteskaberne fries fra det økonomiske tryk
116.    Hovedårsagen til barnemord, fødsel i dølgsmål og fosterfordrivelser fjernes
117.    Et uddrag af jordmenneskehedens kosmiske analyse. Opfyldelsen af det store kærlighedsbud i form af tolv afgørende punkter
118.    At være med eller imod kærlighedsbudets tolv punkter
119.    Verdensriget og den med dette forbundne lykke bliver en kendsgerning
  5. kapitel    Jordmenneskehedens modtagelighed for den ny verdensimpuls
120.    De afgørende kræfter for jordmenneskets modtagelighed for den ny verdensimpuls
121.    "Hellig vrede", "retfærdig harme"
122.    Gruppe A og B. Kategorierne og intelligens og følelse
123.    Første kategori i gruppe A. Jævnbyrdig intelligens og følelse. "Visdom" og "kærlighed". "Den store fødsels forgård". Den ny åndskulturs største praktikere indenfor jordmenneskeheden
124.    Anden kategori i gruppe A. For stærkt udviklet følelse i forhold til intelligensen
125.    Første afdeling. "Vogtere af tærskelen til den store fødsels forgård". Banebrydere for den ny verdensimpuls
126.    Anden afdeling. Fanatisme. Religiøse samfunds "rekrutter" og "lærlinge". Åndelige samfunds opløsningskræfter. Den første modstand mod den ny verdensimpuls
127.    Tredje afdeling. Fanatiske reformatorer og sande verdensgenløsere
128.    Fjerde afdeling. Væsener der delvis er tilhængere af den gamle og ny verdensimpuls. "Religiøs hjemve"
129.    Femte afdeling. Kunstnere. Kunstnere, videnskabsmænd og verdensgenløsere som udgørende de redskaber, ved hvis hjælp ånd og kultur skabes. Moderne kunst, musik og arkitektur
130.    Orienterende bemærkninger. Følelseslivet omsættes til "parringsdrift". "De ulykkelige ægteskabers zone". Jordmenneskets seksualisme og det fuldkomne menneskes seksualisme
131.    Den jordmenneskelige seksualismes degeneration. Perversitet
132.    Sjette afdeling. Væsener der helt beherskes af seksualisme og degeneration
133.    Følelseslivet i anden kategori og drab af dyr. Væsenerne begynder at blive vegetarianere
134.    Tredje kategori i gruppe A. For stærkt udviklet intelligens i forhold til følelsen. Hjemstedet for udvikling af "bourgeoisiet" eller "overklassen"
135.    Første afdeling. "Besøg" i den store fødsels forgård. Visdommen opstår. Filosoffer og åndsforskere
136.    Anden afdeling. Videnskab, visdom og videnskabsmænd. Videnskabens holdning til analyserne fra den ny verdensimpuls
137.    Tredje afdeling. Politikere. Den ny verdensimpuls møder modstand hos dens egne tilhængere. En reformation på anti-religiøs basis som udgørende skabelsen af et nyt revolutionsgrundlag. Intet politisk foretagende kan få fremgang uden på åndelig basis. Anti-religiøsiteten hensmuldrer, og en fuldkommen politik opstår
138.    Fjerde afdeling. Forretningsverdenens tankeklimaer og væsener. Reklamevæsenet som udgørende økonomiske "fælder" og "faldgruber". Forretningsverdenen som underminerende sig selv. Væsener der føler deres eksistens truet af den ny verdensimpuls og deres ubegrundede modstand
139.    Femte afdeling. "Forbrydere". Årsagen til de forskellige grader i karakter og moral. Vejen til "omvendelse" for femte afdelings væsener. Den retmæssige holdning overfor "forbryderne"
140.    Gruppe B. Væsener der er eller kan blive trofaste tilhængere af den gamle verdensimpuls. En principiel forskel i de to store gruppers religiøse indstilling. "Den guddommelige suggestion". "Troen". "Troen" som udløser af åndelige kræfter og "omvendelse". Forskellen mellem gruppe A og gruppe B. Forskellen mellem den gamle og ny verdensimpuls. Væsener med fremtrædende intelligens, men endnu på det religiøse område underkastet den guddommelige suggestion
141.    De realiteter ved hvis hjælp "troen" eller den guddommelige suggestion opretholdes
142.    De to gruppers bevidsthedsindstilling til de daglige begivenheder. Livets Bog og gruppe B
143.    Den guddommelige suggestion som udtryk for at "alt er såre godt". En voksende intelligens og dens konsekvenser. Religiøse sekter, "troende" og "omvendte"
144.    Første kategori i gruppe B. Jævnbyrdig intelligens og følelse. De "oprigtig troende" væsener. "Troende" væsener og det dræbende princip og kapitalisme
145.    Anden kategori i gruppe B. For megen følelse i forhold til intelligensen. Fanatisme i væsenernes forhold til den gamle verdensimpuls. Væsenernes opfattelse af "frelste" og "fortabte" væsener. Overtrædelser af den gamle verdensimpuls i form af maskeret intolerance. Den rette holdning overfor modstanderne af den ny verdensimpuls
146.    Tredje kategori i gruppe B. Fremtrædende intelligens i forhold til følelsen. Væsener der er ny indenfor civilisationen og uden samvittighed overfor overtrædelser af dennes love. Væsenernes følelsesliv kommer under vækst
147.    Naturmennesker. Den rette holdning overfor primitive væsener
148.    Væsenernes forhold til kategorierne gennem barndommen og ungdommen
149.    Henvisning til symbolerne nr. 3 og 4 og til håbet om med nærværende kapitel at dygtiggøre væsenerne i den renhed, der skal til for at "se Gud"
  Symbol nr. 3    Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier
150.    Jorden og den gamle og ny verdensimpuls. Gruppe A og gruppe B
151.    Resumé af første kategori i gruppe A
152.    Resumé af anden kategori i gruppe A
153.    Resumé af tredje kategori i gruppe A
154.    Resumé af første kategori i gruppe B
155.    Resumé af anden kategori i gruppe B
156.    Resumé af tredje kategori i gruppe B
157.    Forbryderverdenens væsener
  Symbol nr. 4    Intolerance
158.    Karakteristikken af analysen i femte kapitel
159.    Intolerance som "tærskelens største vogter". Det intolerante individ som udgørende en dyrerigets repræsentant. Illusion som årsag til intolerance. Den dikterende faktor bag individets vilje. Opfattelse, intelligens og følelse
160.    Årsagen til kombinationen af intelligens og følelse. De viljedikterende kræfter kan ikke forvandles ved diktatur. Et manglende led i individets erfaringskæde. Unyttigt at anvende vrede, prygl osv. ved undervisning. Væsener hvis manglende led i erfaringskæden endnu er "prygl" og lidelse. Noget af det et væsen, der ønsker at opnå en forklaret tilværelse, må være indforstået med
161.    Ethvert væsens egne direkte oplevelser som hovedfaktor i dets udvikling. Den af andre væsener mod et individ rettede teoretiske påvirkning kun udgørende en bifaktor. Hvad man må overvåge, når man ønsker at påvirke andre væsener med sin viden
162.    Ens praktiske væremåde som hovedfaktor i den påvirkning man tilfører sin næste
163.    Når et andet væsen har en anden religiøs opfattelse og idealisme end den, man selv sidder inde med. Enhver form for intolerance som udtryk for den allerhøjeste form for naivitet og ufuldkommenhed samt spredende død og rædsel i stedet for lys og kærlighed. Intolerance og de realiteter der er fremsat til beskyttelse af den offentlige sikkerhed
164.    Ingen opfattelse som retmæssig begrundelse for intolerance
165.    Frigørelse fra at føle intolerance som nødvendig for at kunne nærme sig de højere bevidsthedszoner
166.    Intolerancens årsag og bekæmpelse. Når man udtrykker vrede mod et væsen, fordi det er intolerant
167.    En fremragende tolerance og forståelse nødvendig for de væsener, der ønsker at være med til at føre verden frem mod lysere tilstande
168.    Intolerance og de kosmiske grundenergier: tyngde, følelse og intelligens
169.    Tyngdeenergien bindes af kærlighedsenergien. Jordmenneskeheden begynder at møde kærlighedszonens atmosfære
170.    Selve symbolforklaringen. Jordmenneskehedens intolerance som en hindring for verdensimpulserne. Jorden som værende i en ødelæggende kæmpebrand holdt vedlige af ethvert enkelt individs intolerance, had og vrede. "Elsker hverandre" eller dette store buds tolv punkter som ildslukkende vand på nævnte brand. Den gode jordbund. Den gode sæd. Vejen til sandheden og livet. Indgangen til en forklaret tilværelse, til samlivet med den evige Guddom
  6. kapitel    Fra dyr til menneske
171.    Jordmennesket som overgangsvæsen fra dyr til menneske. Det dræbende princip. Udviklingens spore i dyreriget
172.    Årsagen til dyrerigets robuste livsbetingelse. Forskellen mellem jordmennesket og det almindelige dyr. Den begyndende religiøsitet. De første former for bøn til Gud
173.    Udviklingen af de første forestillinger om et forsyn. De første kim til en ny bevidsthedsform eller et nyt rige
174.    Den første religiøsitet befordrende selviskhed. Den begyndende gudsdyrkelse. De første former for "helteskikkelser". "Den mørke moral" som affødende "den lyse moral"
175.    Jordmennesket og de åndelige energier. Jordmennesket ledes gennem det store bud "elsker hverandre" frem til åndelige energier og tilstande
176.    Begyndende åndsevner. Kendetegn for den store fødsels nærhed. Felter hvor individet kun kan åndeliggøres ved smerte og lidelse. Jordmennesket på forskellige stadier i en vækkelsesproces. Individets forståelse af åndelige realiteter og livets direkte tale
177.    Jordmennesket udvikler organer, der skal gøre det sansedygtig udenfor den materielle verden. Den fysiske verden som illusorisk. Den åndelige tilværelse som den fundamentale form for oplevelse af livet. Jordmenneskene som ufødte fostre i den åndelige verden. Hele den jordmenneskelige tilværelse som indledning til det virkelige liv. Livets Bog og indledningsmaterialet
178.    Udviklingen af organer for et ædlere bevidsthedsliv eller et liv i kærlighed
179.    Når individet udstråler ren kærlighed. Indvielsen til det virkelige liv og livets facit
180.    Videnskaben som den åndelige verdens periferi
181.    Når stofferne er af åndelig energi. Den jordiske videnskabs tankeklimaer bestående af tyngde-, intelligens- og latent følelsesenergi og derfor værende af "materialistisk" natur. Jordmennesket udgørende et "sovende" væsen overfor de åndelige tilværelsesplaner, sålænge dets videnskab kun er af fysisk natur. Jordmenneskets ubevidste åndslegemer som identisk med dets underbevidsthed. Når de underbevidste legemer bliver til dagsbevidsthed
182.    Plantens dagsbevidste og underbevidste tilværelse. Instinktenergien. Instinkt- eller planteriget
183.    Plantens dagsbevidsthed og urformerne for "behag" og "ubehag". Virkningerne af plantens nærhed af salighedsriget
184.    Plantens vågne og sovende bevidsthed. De første former for hvile og virksomhed. Modsætningen mellem plantens og dyrets underbevidsthed
185.    Plantens overgang til dyreriget. Dyrets udvikling frem til menneskeriget. Åndslegemerne og jordmenneskets underbevidsthed og dagsbevidsthed
186.    Plantens og dyrets dagsbevidsthed og underbevidsthed. Rent fysiske manifestationer. Selvopholdelsesdriften. Udvikling af evnen til at fornemme. De første former for "tankebilleder". Genkendelsesevnen. De første former for erfaringsoplevelser og virkningen af disse
187.    Individet og de fysiske sanser. "Udefineret følelse". "Forudanelse". "Psykiske evner". Intelligensfunktionen og en åndelig dagsbevidsthed begynder at opstå
188.    Intelligensenergien og erindringsfornemmelserne. Individets erindringer og genkendelsesevnen. Erindringerne organiseres i kraft af intelligenslegemet, hvorved genkendelsesevnen forstærkes
189.    "Definition" eller "analyse". Den første form for viden. Tilblivelsen af den bevidste evne til at skabe. "Åndelige genstande". Tanker og tankeformationer
190.    Åndelige genstandes kopiering i fysisk materie. Ånds- eller tankebilleder som originaler til alle realiteter under "fysisk kunst". Tankeoverføringen fra individ til individ i kraft af fysisk manifestation
191.    Udvikling af sproget. Alle jordens folk skal engang tale det samme tungemål
192.    Sproget i form af "tale" og i form af "skrift"
193.    Individet begynder at kunne opleve og skabe "sorg" og "glæde". Følelseslivet udvikles til "kærlighed"
194.    Tilblivelsen af "det kosmiske klarsyn" eller individets evne til at opleve verdensaltets grundvold, "den evige sandhed" eller det begyndende "syn af Gud"
195.    En bekræftelse på det evige ord "salige er de rene af hjertet, thi de skulle se Gud"
196.    Intuitionslegemet i fostertilstand hos jordmennesket
197.    Intuitionsevnen som basis for genialiteten i enhver form for højere åndsmanifestation
198.    Intuitionsfunktionen ligger udenfor jordmenneskets dagsbevidsthed
199.    "Intuitioner"
200.    Intuitionen og kunstnere og forfattere
201.    Intuitionsfunktionen bekræftes atter som basis for genialiteten i enhver form for højere åndsmanifestation eller skabelse
202.    Intuitionen gør sig gældende hos den fremskredne videnskabsmand
203.    Intuitionsfunktionen endnu ikke under jordmenneskets bevidste kontrol og kun forekommende momentvis. Jordmennesket bliver permanent i sin intuitionsfunktion
204.    Den store fødsel
205.    Intuitionsfunktionen til fordel for genkendelsesevnen og til fordel for skabeevnen
206.    Individet kan ikke opleve et permanent kosmisk syn af de evige realiteter, før det har gennemgået den store fødsel
207.    Den højeste videns forurening og følgerne heraf
208.    Den naturlige træning og vej til det kosmiske klarsyn og den unaturlige træning og dens følger. "Tærskelens vogter". Ingen kommer til at se Gud uden de rene af hjertet
209.    Årsagen til at jordmennesket oplever intuitionsfunktionen ubevidst. Jordmenneskets huskeevne som latent. "Den indre verden" og hukommelseslegemet og dette at kunne erindre
210.    Jordmennesket og dets primitive hukommelse. En tilstand i hvilken jordmennesket husker nogle århundreder tilbage i sin tilværelse. Jordmenneskets "indre verden" som en faktor i dets skæbnedannelse og endnu henhørende under dets underbevidsthed
211.    Individets mørke- eller lidelseserindringer bliver kopieret i kærlighedsmaterie og opleves som "salighed". Hvorfor "tiden læger alle sår". "Salighedsriget"
212.    Individets "indre verden" som identisk med dets eget fortidige evighedspanorama eksisterende i form af "kærlighedskopier" der opleves af samme individ, når dets hukommelse bliver tilstrækkelig udviklet
213.    Jordmennesket kun primitivt bevidst i sin "indre verden". Jordmennesket kan gennem intuitionen eller det kosmiske klarsyn begynde at sanse "guldkopierne" – ikke som en erindring om, men som en oplevelse af evigheden. Forskellen mellem intuition og hukommelse. Synsevnens natur. "Guldkopierne" som følelsesløse i områder, hvor hukommelseslegemet endnu ikke kan fungere. Oplevelse af "guldkopierne" i kraft af intuitionslegemet og i kraft af hukommelseslegemet. "Guldkopierne" kan kun opleves som "salighed"
214.    En sammenligning af intuitionssynet og det fysiske syn samt en sammenligning af hukommelseslegemet og følelseslegemet. Oplevelse af evigheden i form af "syn" og "følelse"
215.    Intuitionsfunktionen hos jordmennesket forekommende automatisk under dets kærlighedsindstilling. Jordmennesket oplever endnu ikke intuitionen som bevidst syn, men kun som brudstykker af en højere viden
216.    "Guldkopierne" eksisterer som facitter. Det kosmiske klarsyns afvigelse fra det fysiske syn. Nedtransformation af facitter til individets dagsbevidsthed
217.    En tankeproces "ovenfra" og en tankeproces "nedenfra". Den jordiske videnskab endnu baseret på tankeprocessen "nedenfra". Når den jordiske videnskab når tankeprocessen "ovenfra"
218.    Hvad individet hinsides den store fødsel gennem sit kosmiske klarsyn har adgang til
219.    Individet kommer til ikke blot at "se", men også at "huske" sit eget fortidige evighedspanorama
220.    Intuitionsfunktionen hos sandhedssøgeren og hos kunstneren. Tankeprocessen "ovenfra" og "nedenfra" og "det guddommelige noget"
221.    Bemærkninger angående emnernes belysning i sjette kapitel
222.    Eksempler på åndsfunktion. Forståelsen af en ting og genkendelsesevnen og erindringsmaterialet. Alle fysiske oplevelser baseret på evnen til at "læse". Fysiske oplevelser i renkultur. Psykisk manifestation. Væsenerne forlader en trosverden for at træde ind i en vidensverden
223.    Opfattelsen af den jordmenneskelige tilværelse som fysisk. Opfattelsen af jordmenneskets åndsoplevelser som tanker eller tankebilleder. Jordmennesket og dets fysiske legeme og samme legemes forbindelse med åndslegemerne
224.    Hjerne- og nervesystemet som antennesystem for "elektriske" bølger. "Elektriske" bølger som basis for individets oplevelse af livet. Hjerne- og nervesystemet som individets "port" til den åndelige verden. Særlige centrer eller komplekser i hjerne- og nervesystemet for de forskellige åndsfunktioner. Disharmoni i hjerne- og nervesystemet som identisk med "sindssyge", "åndssvaghed" og "lammelse"
225.    Instinktvæsenets og jordmenneskets underbevidsthed. Den med den jordiske videnskabs kapacitet ukendte sandhedssøger som værende uden åndelig position og dermed manglende forudsætning for at kunne rette sin åndelige kurs op mod livet udenfor den fysiske verden
226.    Jordmenneskets åndslegemer fremtrædende som underbevidsthed og dets viden fremtrædende i fostertilstand. Den jordmenneskelige videnskab under udvikling og vil engang blive den åndelige verdens centrum
227.    Videnskaben og den begyndende åndsenergi. Elektriciteten, stråler og bølger. Forskeren må benytte mikroskoper og kikkerter osv. Forskerens resultater bliver til "teorier", men bliver atter til kendsgerninger. Åndslegemerne og den fuldkomne åndssansning
228.    Der begynder at stilles store moralske krav til den jordmenneskelige videnskabelige forsker. Omstændigheder under hvilke den umoralske forskers resultater bliver til usandhed og dermed uvidenskabelige
229.    Zoner hvor forskeren kan være fremragende uden den moralske basis. Zoner hvor forskningen udelukkende er baseret på dette at være "ren af hjertet"
230.    Den jordiske videnskab er ved at glide ind på tanke- og sjæleliv. Kvalifikationer for at blive autoritet på åndsforskningens område
231.    Forskeren glider bort fra det materielle plan. Den jordiske videnskab som et middel i den mørke morals tjeneste. Jordmenneskets bevidsthed som sædet for den dyriske bevidstheds genialitetsudfoldelse. Årsagen til prædikatet "menneske". Den dyriske genialitet må udleves før dyrets omskabelse til menneske kan tage fart
232.    Gennem lidelse og smerte udvikles individet til en forklaret tilværelse. Videnskaben bliver vanskeligere og vanskeligere at bevise for de væsener, der kun kan sanse på det materielle plan. Ingen vej udenom en forædling af sjælelivet for at opnå højere viden og kundskab eller synet af Gud
233.    Intet "fast punkt" i den fysiske verden. Alle materielle eller fysiske realiteter som identisk med bevægelse eller forvandling. Umuligt at sanse en og samme ting to gange
234.    Et verdensbillede, der erkendes på basis af bevægelse, er uvirkeligt
235.    Eksempler på fysiske bevægelsers eller manifestationers uvirkelighed. Den fysiske verdens eller tidens og rummets grænse. Et "noget" der "oplever" trods tidens og rummets grænse
236.    En anden sansedimension bag tidens og rummets grænse. Sansningen i tiden og rummet afhængig af individets fysiske legeme
237.    Den fysiske verdens grænse findes ikke i afstand, men i tilstand. Individets sansning hinsides den fysiske verdens grænse. Jordmennesket som et fysisk og åndeligt væsen
238.    "Filosofi" som begyndelsen til åndsvidenskab. Åndslegemerne og den store fødsel. Når individet antager de fysiske realiteter for "faste punkter". Når individets gudsbegreb ikke fremtræder på basis af "faste punkter". Det illusoriske gudsbegreb som vejen til den virkelige Guddom
239.    Ligesom individet ikke kan opleve det virkelige syn af Guddommen i timelige facitter, således kan det heller ikke opleve sin egen kosmiske identitet i sådanne facitter
240.    De levende væsener som identiske med de "faste punkter" bag bevægelserne
241.    Individets opfattelse af de levende væsener sålænge det kun kan sanse bevægelser
242.    Individets identitet som "et evigt levende væsen" bliver en kendsgerning og opleves som første del af den store fødsel
243.    De levende væsener som "faste punkter" for udmåling af bevægelse. Bevægelsers absolutte facitter ikke eksisterende i "hastigheder", men i "hensigter"
244.    På det fysiske plan eksisterer ikke noget som helst absolut facit. Jordmennesket begynder at kunne sanse hensigterne bag bevægelserne indenfor området af medvæsener af dets egen og beslægtede arter, men kan ikke opleve hensigterne bag de kosmiske kræfter, klodernes bevægelser, naturkræfterne og skæbnekræfterne og må derfor her nøjes med "relative" facitter. Individet oplever hinsides den store fødsel alle "faste punkter" og dermed de absolutte facitter, de levende væseners identitet som "gudesønner", begynder at opleve det virkelige liv, er blevet menneske og forenet med Faderen
  Symbol nr. 5    Vejen mod lyset
245.    Jordmennesket som "et degenererende dyr" og "et vordende menneske". Den jordiske tilværelse som "en vej mod lyset"
246.    Den kegleformede figur og de lodrette felter. Bemærkninger om mineral-, plante- og dyreriget og de pågældende væsener
247.    Det religiøse princip, den store fødsel, jordmenneskets udviklingsstadier, den guddommelige suggestion, videnskaben, filosofi samt et rige, som ikke er af denne verden, jordklodens position og tilværelsesplanerne
248.    Den store fødsels oplevelse og jordmenneskene og verdensgenløserne. Det rigtige menneskeriges opståen på jorden
249.    De lodrette figurer og X1, X2 og X3
250.    Det kosmiske menneskes og jordmenneskets sansning af det levende væsens treenige analyse
251.    Symbolet som udtryk for verdensaltets identitet som "et altomspændende levende væsen" og dette levende væsens treenige analyse, dets identitet som "Guddommen", "Faderen" og "gudesønnerne"
252.    Slutningsbemærkninger om indledningen og dens forhold til sandhedssøgeren, om overgivelsen af den ny verdensimpuls' analyser i form af Livets Bog til læseren og om garantien for nævnte bogs identitet som sandhed. Den guddommelige Faders røst
  Verdensaltets grundenergier
  7. kapitel    Grundenergierne og tilværelsesplanerne
253.    Alt er energi. Enhver oplevelse identisk med en guddommelig velsignelse
254.    Den samlede verdensenergi fremtrædende i syv grundarter for vibration. "Et evighedsplan". "Moderenergien". Grundenergierne er at symbolisere som "trin på en stige"
255.    "Instinktenergien" og "planteriget"
256.    "Tyngdeenergien" og "dyreriget"
257.    "Følelsesenergien" og "menneskeriget"
258.    "Intelligensenergien" og "visdomsriget"
259.    "Intuitionsenergien". "Kosmisk bevidsthed". "Guddommens eget synspunkt". "Den guddommelige verden"
260.    "Den ydre verden" og "den indre verden". "Hukommelsesenergien". "Mineral-" eller "salighedsriget"
261.    Grundenergierne, tilværelsesplanerne og solspektrets farver
  Symbol nr. 6    Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse
262.    Tilværelsesplanerne, de levende væsener og deres sansebegavelse udtrykt på symbolet
263.    Verdensaltet som identisk med næring for de levende væseners sansebegavelse. Væsenernes viden afhængig af grundenergierne
264.    Grundenergierne som betingende for sansning. Enhver form for sansning som identisk med oplevelse af Guddommen, og denne oplevelse som udgørende grundenergiernes højeste analyse
265.    "Det guddommelige noget" og grundenergierne udtrykt på symbolet. Guddommen lignes i henhold til grundenergierne ved en sol, der evigt knytter de levende væsener til livet
  8. kapitel    Udvikling
266.    De levende væseners oplevelse af livet sanses som forvandling eller udvikling
267.    Væsenernes alder, udviklingsstandard og manifestation som udtryk for – ikke deres evige tilværelse, men et kosmisk perspektivforhold
268.    Væsenerne og udviklingsstigen
269.    Levende væsener, der afviger så meget fra jordmenneskets livsform, at der kræves andre sanser end de fysiske for at opleve disse. Naturkræfterne eller alle former for bevægelse som identiske med funktioner i et levende væsens organisme
270.    Verdensaltet, mælkevejssystemet, solsystemet og jordkloden som udgørende de store organismer inden i hvilke vore organer eller legemskulturer lever og røres
271.    Væsener, der unddrager sig det jordiske syn. Den samlede verdensenergi udgørende en kombination af levende væseners legemskulturer. De realiteter, der lader verdensaltet komme til syne som "udviklingsstigen"
272.    Alt er udtryk for liv. Det viser sig nødvendigt for sandhedssøgeren at få et overblik over sit eget og medvæsenernes forhold til og plads i udviklingen eller væsenernes evige vandring mod lyset
  Symbol nr. 7    Verdensenergiernes organisation eller udviklingsstigen
273.    Den mellemste trinrække eller "grundenergizonerne"
274.    De violette trin. "Universvæsener", "medvæsener" og "stofvæsener". "Spiralzoner"
275.    Perspektivprincippet eller den evige udvikling som en af de grundpiller, hvorpå vor daglige fornemmelse af at være til hviler
276.    "Karakterzoner"
277.    Den samlede verdensenergi i form af udviklingsstigen som det fundamentale underlag for "livets vej"
  Symbol nr. 8    Livets vej. – Kosmiske udviklingsbaner
278.    Udviklingsstadier, livet og livets vej
279.    Væsenernes afvigelse fra hverandre på samme udviklingstrin eksisterer kun i form, ikke i moral. Den moralske standard udmåles efter væsenernes evne til at elske hverandre
280.    Individets legeme som genstand for fornyelse. Det levende væsens evige tilværelse som en skiftende oplevelse af seks forskelligartede former for lokale liv
281.    Det fysiske legeme som jordmenneskets mest udviklede legeme. Jordmennesket og den fysiske verden. Døden. En overtro, der udelukker individets erkendelse af dets egen udødelighed. Begrebet "døden" som udtryk for den del af individets liv, der ligger udenfor dets fysiske tilværelse
282.    Jordmenneskets tendenser til at tro på et liv efter døden. Den "materielle" og "åndelige" tilværelse
283.    Individets evne til at danne sig ny legemer på basis af erfaringsmaterialet fra tidligere liv. Individets skæbnes natur som "lykkelig" og "ulykkelig" baseret på dets erfaringer. Individets evne til at skole sin handlemåde som betingende for dets evne til at danne sig normale legemer. Hvorfor det har været nødvendigt at komme ind på nærværende emner her
284.    Eksistensen af to væsener, der er absolut ens, er umuligt. Kun den moralske standard viser hvilke væsener, der står på samme udviklingstrin. Ethvert væsens nuværende jordtilværelse som et resultat af en forudgående tilværelse på andre kloder. De kosmiske udviklingsbaners tilblivelse og fremtræden som kilde til arternes oprindelse og basis for tilværelsens fremtræden i mangfoldighed med hensyn til variationer af legemer og former for oplevelse af livet
285.    Pattedyr, insekter og fugle som udtryk for kosmiske udviklingsbaner, der går ind over jordkloden, og betragtninger over pattedyrs og insekters jævnbyrdighed i udvikling
286.    Planter bliver ikke dyr under de nuværende dyreformer, og dyr bliver ikke mennesker under de nuværende menneskeformer. Legemsformerne forgår eller skifter, men den moralske standard vil evigt være den samme for ethvert udviklingstrin
287.    De kosmiske baner, "det guddommelige skabeprincip" og "det guddommelige noget" udtrykt på symbolet
288.    De samlede kosmiske grundenergier gør alle levende væsener til "kosmiske rejsende", fremtræder som en uudtømmelig kilde til guddommelig visdom og bliver et fundamentalt udløsende moment for kærlighed, lykke og salighed

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.