Tilbage
  Kosmisk kemi
  9. Kapitel
Loven for stoffernes reaktion
289.    "Kosmisk kemi" er læren om overfysisk energi
290.    Hele livet og tilværelsen er en kosmisk-kemisk proces
291.    Individets beskyttelse og de farlige sjælekræfter
292.    "Kosmisk kemi" er det samme som "skæbnevidenskab"
293.    Når de sjælelige foreteelser bliver forstandskontrollerede
294.    Intet stof kan være "immaterielt". Bevidsthedsenergierne er en forlængelse af de fysiske energier
295.    Sprængstofenergiernes tilstedeværelse i mentaliteten som basis for rovdyrets eksistens
296.    Sprængstofenergiernes tilstedeværelse i jordmenneskets mentalitet som basis for al jordmenneskelig elendighed eller som "roden til alt ondt"
297.    "Kosmisk kemi" og jordmenneskets skæbnedannelse
298.    Bag stoffernes reaktion kommer en evig lov til syne, der gør en altomfattende verdensplan til kendsgerning
299.    Det er ikke nok kun at kende de fysiske kræfter
300.    "Kosmisk kemi" og talenternes skabelse
301.    Logisk og ulogisk tænkning henholdsvis udgørende korrekt og ukorrekt kosmisk-kemisk sammensætning
302.    Loven for stoffernes reaktion som grundlag for alt, hvad der kan sanses
303.    Elendigheden i verden skyldes ikke loven for stoffernes reaktion
304.    Det guddommelige "noget", "X1" eller jeget bag energierne
305.    Stoffernes betydning for jeget
306.    Når Forsynet får skylden for væsenernes ulykkelige skæbne
307.    En ulykke eller uheldig situation kan aldrig skyldes stofferne eller energierne
308.    Stofferne og jegets fri vilje
309.    Hvis stofferne ikke eksisterede
310.    Loven for stoffernes reaktion er Guddommens evige kærlighedsgave til jeget i det levende væsen
  10. Kapitel
Jegets evige kraftkilder
311.    Jeget på Guddommens trone
312.    "Stor" eller "lille" kan ikke være noget retmæssigt udtryk for en skabt tings intellektuelle værdi
313.    Jegets navnløse natur
314.    Jegets identitet som "et treenigt princip", og dette princip udgørende betingelsen for et levende væsens manifestationer
315.    Jeget er evigt, men dets frembringelser er "timelige" eller "dødelige"
316.    De tre "X'er" er bevisførelsen for, at enhver form for skabelse har "et levende væsen" til ophav
317.    Jegets synliggørelse og "udviklingsstigen"
318.    Det treenige princip kan kun eksistere som "et levende væsen". Alle samtlige materier i universet er det samme som "Guds ånd"
319.    Jeget, døden og det fysiske legeme
320.    Væsenernes reinkarnation bliver til kendsgerning
321.    De rent fysiske erindringer og den evige tilværelse
322.    Et foreløbigt glimt af den dybeste årsag til den kosmiske kemi: det levende væsen
323.    Den nuværende jordiske kemi kan ikke skabe "vegetabilske" eller "animalske" organismer. Kan kun frembringe kunstige lemmer eller legemsdele af "mineralmateriale"
324.    Det "levende" og det "livløse" stof
325.    Den kosmiske kemi er endnu ikke en dagsbevidsthedsfunktion således som den fysiske kemi. Og individet må derfor betragte alt som "dødeligt"
326.    "Underbevidsthedsfunktionen". "Skæbneelement" og "talentkerner". "Overbevidstheden". "Indvikling" og "udvikling"
327.    "Overbevidstheden" og viljen
328.    "Overbevidstheden" udgør et "evighedslegeme" for individet og er fungerende udenfor dets organisme uafhængigt af reinkarnationen. Den er individets "skæbnelegeme"
329.    "Underbevidstheden"
330.    "Dagsbevidstheden" og "natbevidstheden"
331.    "Dagsbevidsthedens" variationer
332.    Grundenergierne fremtræder i seks kosmiske "materieblandinger"
333.    De kosmiske "materieblandinger" og det jordiske menneske
334.    Det jordiske menneske er "en levende bombe". Dets bevidsthedsliv er "eksplosioner". Kværulantstadiet som overgangsstadium fra "dyr" til "menneske"
335.    Det udviklede væsen og "kværulantstadiet"
336.    Træthed er det samme som mikroskopisk smertefornemmelse
337.    Søvnen og dens natur
338.    Drømme afslører to former for "vågentilstand". Individet fremtræder i to verdener
339.    Når drømme viser sig som "forudsigelse", "fjernsyn", "vandring udenfor det fysiske legeme", "hensættelse til fjerne steder" etc.
340.    Hukommelse og drøm
341.    Drømmene bliver bevis for en "sjælelig tilstand" og en "sjæleverden"
342.    Hvorfor væsenerne tror, at natbevidstheden er dyb søvn eller bevidstløshed
343.    Hvorfor drømmetilstanden er abnorm
344.    Drømme er ødelagt bevismateriale for en højere verdens eksistens
345.    Drømmenes ufuldkommenhed som et led i skabelsen af "uvidenhed" eller "indvikling"
346.    Når jordmennesket lever i den overtro, at livet har begyndelse og afslutning
347.    Jeget er forud og bagefter detaljerne i sin skabelse
348.    Det levende væsens skæbne
349.    Der er seks grundarter af levende væsener alt efter de seks grundenergier
350.    Jegets første kraftkilde. Instinktenergien og planteriget
351.    Jegets anden kraftkilde. Tyngdeenergien, ild eller solenergi
352.    Jegets tredje kraftkilde. Følelse. Verdensaltets kulde. Solene bliver til. Når følelse overvinder tyngdeenergien og skabelsen af den fysiske materie opstår
353.    Al skabelse er en hundrede procents manifestation af logik og udtrykker derved i tilsvarende grad kærlighed
354.    Jegets fjerde kraftkilde. Intelligensenergien. Naturen udgør bevidsthed
355.    Intuition og verdensgenløserne. Jegets femte store kraftkilde. Intuitionsenergien er identisk med "den hellige ånd"
356.    Hukommelses- eller salighedsenergien. Jegets sjette store kraftkilde
357.    Moderenergien eller jegets syvende kraftkilde
  Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination
358.    Grundenergierne er alle syv til stede alle vegne
359.    Planteriget og grundenergierne. Planternes mentalitet
360.    Dyreriget og grundenergierne
361.    Menneskeriget og grundenergierne. Det rigtige menneskes erindring. Materialisation og dematerialisation
362.    Kærtegn og kærlighed. Kærlighedens rige
363.    Visdomsriget. Væsenernes materialisation og dematerialisation som en viljesakt
364.    Vanskeligheden ved at forstå visdomsriget
365.    Hvis den bevidsthedsmæssige overlegenhed, der gør sig gældende i visdomsriget, var gældende i det jordiske menneskes hjemstedszone. Intet under at vejen ud af de tunge materiers zone kun går igennem udviklingen af næstekærlighed
366.    Den hellige ånd og intelligensenergien
367.    Det jordiske menneske og intuitionsenergien eller den hellige ånd
368.    Visdomsriget og den hellige ånd
369.    Den guddommelige verden. Væsenerne kun iklædt tanke
370.    Hvorfor det jordiske menneske er bundet af materien, og det himmelske væsen er frigjort af denne
371.    Væsenerne i "den guddommelige verden" har evig ungdom og fornemmer livet som evig tilværelse
372.    Væsenernes korrespondance i den fysiske og åndelige verden henholdsvis fremtrædende som indirekte og direkte. Fysiske og underfysiske legemer. Overbevidstheden
373.    Forældreprincippet er latent i "den guddommelige verden". Sanseoplevelserne er indirekte i den fysiske verden og kun direkte i spiralens højeste verden
374.    Jegets tilbagetrækning af bevidstheden fra smerteområder
375.    Skrift og tale er kun indirekte udtryksmidler for jeget
376.    Orientering angående fortolkning af den himmelske sfære
377.    Fysisk tyngde eller vægt er identisk med vilje eller begær. Alt er bevidsthed. Guds ånd er over vandene
378.    Jordkloden er et levende væsens organisme. Jordkloden og dens ophav eller jeg er et "jordmenneske" i en højere spiral
379.    D-spiralen og E-spiralen
380.    Det "faste punkt" eller underlag for det levende væsens fremtræden i de højeste verdener er dets jeg og overbevidsthed. Dette "faste punkt" er mystik i det jordiske menneskes hjemstedszone, hvor materien er altdominerende og tilslører væsenet for det selv. Det erkender "det skabte" uden at erkende en "skaber"
381.    Jeget som det "faste punkt"
382.    Jeget som hævet over tiden og rummet
383.    "Den guddommelige verdens" kloder eller himmellegemer. Væsenerne befinder sig i Guddommens mentalitet. Det jordiske væsen og det himmelske
384.    Tilværelsen i "den guddommelige verden". Man møder også sine fjender i "den guddommelige verden", men deres had eller vrede er borte. Reinkarnationen er afhængig af væsenets gæstetilværelse i "den guddommelige verden"
385.    Når væsenet er ét med tidens og rummets Herre. Én dag er for væsenerne som tusinde år, og tusinde år som én dag
386.    I "den guddommelige verden" føler væsenet sig som sit eget "faste punkt". Oplevelsen af at have "fuldkommet løbet" og af at være blevet Guds udtrykte "billede efter hans lignelse"
387.    Hukommelsen. Fornemmelsen af "evig tilværelse". Væsenernes evne til at vandre tilbage i tiden
388.    Korrespondancen i "den guddommelige verden". Oplevelse af medvæsenernes "kosmiske baner". Hundrede procents opfyldelse af de evige love for skabelse eller af dette: "Du skal elske din næste som dig selv"
389.    Den videnskabelige begrundelse for mine analyser af de højeste verdener og dens matematiske grundlag som bevis for den højeste idealismes identitet som videnskab. Uden min analyse af de højeste verdener ingen som helst begrundelse for den i Bibelen gennem årtusinder bebudede højere moral i verden. Egoisme eller mentalt mørke måtte da være livets løsen
390.    Væsener, der ikke forstår disse analyser og derfor fornægter dem. Angående evnen til at se ind i fremtiden
391.    Væsenets dagsbevidsthed overføres til "salighedsriget". Denne overførelse sker på grund af væsenets mættelse af lystilværelsen i spiralens højeste rige. Væsenets bevægelse igennem spiralens riger sker udelukkende på basis af dets egne ønsker og længsler
392.    Med mættelsen af lystilværelsen bliver individets viljeføring mere og mere stilet i retning af "egoisme", men der hengår endnu sekler af tid, inden denne viljeføring får ubehagelige virkninger
393.    For at finde kontraster til lystilværelsen må væsenet søge tilbage til sine oplevelser fra spiralens laveste zoner
394.    "Mineralriget" opstår, men er ikke nogen "livløs" verden
395.    Hvorfor hukommelseszonen i spiralen hedder "salighedsriget"
396.    Salighedsvæsenet lever i dyb ensomhed eller i hvile, hvad oplevelsen af medvæsenerne i den "ydre" verden angår, idet det kun kan sanse i sin "indre" verden
397.    Oplevelsen af "salighedsriget". Alt er her fremtrædende i mentalt sølv- og guldmateriale. "Salighedsriget" er en ekstra bekræftelse på den guddommelige erkendelse "alt er såre godt"
398.    Oplevelsen af "salighedsriget" frembyder en særlig gunstig betingelse for at se fuldkommenheden i verdensaltet
399.    "Ædle" og "uædle" "metaller" i tankeverdenen. Hvorfor "tiden læger alle sår"
400.    "Salighedsvæsenerne" har "fuldkommet løbet" og ser lidelserne fra "Guds eget udsigtspunkt"
401.    "Salighedsvæsenerne" ser tilbage på fortidige liv i spiralen
402.    "Salighedsvæsenet" ser sine fortidige liv i laster og udskejelser og disses virkninger på efterfølgende liv. Det ser sit seksuelle liv igennem tiderne og dermed sin egen forvandling fra "dyr" til "menneske" og denne forvandlings genvordigheder. "Dyreseksualisme" og "menneskeseksualisme". "Syndefaldet" eller flokkens misforståelse af poludviklingen i væsenets bevidsthed
403.    "Manden" og "kvinden" eller "han-" og "hunvæsenerne" degenererer, men "geniet" opstår
404.    "Salighedsvæsenet" ser, hvorledes de dyriske kampmetoder udvikles til genialitet til fordel for princippet "enhver er sig selv nærmest". Dette danner igen grundlaget for "helvedes" eksistens: "det dræbende princip". "Helvede" skaber igen sin egen undergang i væsenets bevidsthed, hvorved "det rigtige menneske" bliver til kendsgerning, og livet antager en form, som ligger udenfor "salighedsvæsenets" interessesfære, grundet på dets, af samme liv, oplevede mættelse i "den guddommelige verden"
405.    Jordmennesket og "salighedsvæsenet" er kontraster. De nævnte væseners henholdsvise tilknytning til en "opadgående" og "nedadgående" bane
406.    Hvorfor "salighedsvæsenet" kun har interesse for spiralens laveste zoner, og hvorved det fjerner sig mere og mere fra "den guddommelige verden"
407.    Lignelsen om "den fortabte søn" og "salighedsvæsenet". "Salighedsvæsenets" intellektualitet er "døende". "Salighedsriget" er begyndelsen til en kosmisk hvilezone for væsenets intellektualitet
408.    "Salighedsvæsenets" tiltagende længsel efter mørket
409.    Hvorfor væsenets evige livsbane betegnes som en spiral. En evig tilværelse bliver synlig som den sande virkelighed
410.    Hvorfor "salighedsrigets" "ydre verden": "mineralriget", af jordmennesket bliver opfattet som en livløs verden
411.    Løsningen på de "livløse" materiers gåde. "Mineralrigets" funktioner er "livsytringer"
412.    Den religiøst troende, samt den materielt forskende videnskabsmand og "mineralrigets" energier
413.    Ekstaseenergierne befrugter "salighedsvæsenernes" talentkerner. "Salighedsvæsenernes" tilknytning til den ny spirals første grundenergier. Ilden opstår
414.    Det er "salighedsrigets" væsener, der får solene til at skinne i verden. Alle fysiske foreteelser er omdannet solskin
415.    Videnskaben og dommedag
416.    Retfærdighed umulig i en verden, hvor væsenernes verdensopfattelse i sig selv er usandhed
417.    Dommedagens dom over væsenerne. Den "ny himmel" og "ny jord"
418.    "Salighedsrigets" længselsenergier bliver til fysisk elektricitet
419.    En seksuel akt eller undfangelse er en udløsning af elektriske kræfter. Klodernes tilblivelse er også baseret på en seksuel akt i makrokosmos
420.    Hvorfor man har doceret de mørke fysiske kloder som kolde og døde verdener. Jordkloden er længere fremme i sin spiral end solsystemet er i sin
421.    Alt solskin i verden er "makrokosmisk seksualenergi". Det seksuelle kraftcenter er stort i forhold til organismen
422.    Forelskelse er "mikrokosmisk seksualenergi". Den seksuelle akt og de diskarnerede væsener
423.    Den rent materielle ild er til stede i de levende væseners organismer
424.    Væsenernes genoplevelse af de fortidige livsperioder i form af repetitioner
425.    De levende væseners ildtilværelse
426.    Hvor væsenets repetition af dets fortidige ildtilværelse er at finde i dets nuværende liv
427.    De disinkarnerede væseners ild og befrugtningen. Videnskaben kender kun en tredjedel af livets kredsløb
428.    Med "afkølingen" opstår det intellektuelle center
429.    Disharmonien mellem det seksuelle og intellektuelle center og dens virkninger
430.    Reaktionen mellem "tyngde-" og "følelsesenergien". "Tyngdeenergien" ligger til grund for alle seksuelle kræfter, både de, der befordrer forplantningen, og de, der befordrer den dynamiske kraft i alle ting. Alle udløsninger af princippet "at dræbe" er viljeledet "tyngdeenergi"
431.    Alle bevægelser eller manifestationer i tilværelsen er identisk med en binden eller frigivelse af "tyngdeenergien" ved hjælp af "følelsesenergien"
432.    Kultiveringen af individets jongleren med "tyngde-" og "følelsesenergien" bringer det i kontakt med Guddommens mentalitet
433.    Ved hjælp af animalismen får jeget skabt et intellektuelt center på det fysiske plan. Får dernæst overført både det seksuelle og intellektuelle center til "følelseslegemet", bliver et "rigtigt menneske"
434.    Animalisme, seksualisme og intellektualitet gør sig også gældende i makrokosmos og mikrokosmos
435.    Den moderne videnskab og spiralens kosmiske analyse. Hvornår en analyse er matematisk
436.    Når en roman er matematisk fuldkommen
437.    Helte- og skurkebetegnelser er illusoriske
438.    Når romaner, skuespil, film og eventyr kun er baseret på en helts lovprisning og en skurks straf. Når verdensbilledet er baseret på samme lovprisning
439.    Symbol nr. 9 udtrykker et evighedsfacit og er således ikke en relativ foreteelse. Når videnskaben fornægter Guddommens eksistens eller altets identitet som levende væsen og væsenernes udødelighed
440.    Kosmiske analyser og relative analyser
441.    Kosmisk klarsyn, dets betingelse og facit
  11. Kapitel
Tankeklimaer
442.    Den "blæst" hvormed Gud "indblæste Adam livets ånde". De levende væsener må leve i "tankeklimaer"
443.    De levende væsener må lære at beskytte sig imod "tankeklimaer", ligesom de har lært at beskytte sig imod de fysiske klimaer
444.    Moral og videnskab udgørende samme princip. Moral er en vejledning i overvindelse af "tankeklimaer" på samme måde som videnskab er en vejledning i overvindelse af de fysiske elementer eller klimaer
445.    Degenererende "kosmisk bevidsthed" og dens konsekvenser
446.    "Kosmisk bevidsthed" hos naturmennesket og hos det højintellektuelle jordmenneske. "Instinktet"
447.    Den "kosmiske bevidsthed" og skønheden i spiralens første zoner
448.    Væsenernes længsel imod primitivitet stiller den "kosmiske bevidsthed" i skygge. Dyrets bevidsthed i renkultur
449.    Dyret har kun sin bevidsthed rettet imod den ydre verden og kender derfor ikke sig selv. Med opdagelsen af sit eget "selv" bliver det til jordmenneske
450.    Den mentale forskel imellem det jordiske menneske og dyret
451.    Den døende "kosmiske bevidsthed" får en renæssance i form af det religiøse instinkt i det jordiske menneske
452.    Den "kosmiske bevidsthed" når sit latente stadium i jordmennesket. Materialisme og krig som konsekvensen heraf
453.    Krig udgør fortidige religioners efterladte vanebevidsthed og har ikke noget med kristendommen at gøre
454.    Væsenernes humane og brutale tendensers aldersforskel og dennes indflydelse i deres daglige liv
455.    Medlidenhedens tilblivelse og natur baseret på fortidige erindringer
456.    Når jordmenneskets medlidenhed ikke er lige fremtrædende i alle lidelsesfelter
457.    Når medlidenhedsevnen bliver til alkærlighed, indtræder den "kosmiske bevidsthed" atter i dagsbevidstheden, og væsenet bliver "ét med Faderen"
458.    Hvorfor tilskyndelsen til manifestation af de mørke anlæg er større end tilskyndelsen til de lyse anlæg eller humanitet. Er væsenet ikke sig selv, når det befinder sig i hidsigheds- eller raserianfald?
459.    Det "onde" og det "gode"
460.    "Kosmisk bevidsthed"
461.    "Kosmisk bevidsthed" udgør et kredsløb, i hvilket den skaber "kosmiske årstider", "dage" og "nætter" m.m.
462.    "Solenergien" bag de "kosmiske årstider"
463.    Et "noget" bag energierne. "Jeget", "det treenige princip" eller det levende væsens grundanalyse
464.    Individets "evighedslegeme"
465.    "Overbevidsthed" og "underbevidsthed". Hvorfor det jordiske menneske kun er bevidst i sit fysiske legeme
466.    Alt bevidsthedsliv er "kosmisk bevidsthed" på forskellige stadier, der tilsammen danner "spiralen". Igennem "evighedslegemet" skaber væsenet selv sin reinkarnation
467.    Hvorfor væsenerne nærer rædsel for døden. Konsekvenserne af "kosmisk bevidsthed"
468.    Hvorfor væsenerne er forskellige. Hele tilværelsen er en bevisførelse for livets virkelighed og dødens umulighed
469.    Alt er tankeenergi. Hele vor tilværelse finder sted midt i en altdominerende åndelig atmosfære eller livsytringsbølge, hvis højeste analyse er humanitet og kærlighed
470.    Jordmenneskets primitive syn på verdensaltet, og materialismen som dette syns konsekvenser
471.    Den kosmiske sols nærværelse i ethvert levende væsen i form af "kosmisk bevidsthed" og de heraf følgende "kosmiske årstiders" skabelse i mentaliteten
472.    Det levende væsens tankeklimaer og naturkræfterne
473.    Vi bruger i sproget meteorologiske udtryk for tanketilstande
474.    Væsenerne har forskellige begær, bliver forskellige i fremtræden og går forskellige veje igennem livet
475.    De levende væseners sammenslutning i flokke
476.    Flokprincippet degenererer, men er endnu så stærkt fremtrædende, at det ligger til grund for statsdannelsen, moderne foreninger eller sammenslutninger
477.    Den højeste analyse af "stof" eller "materie". Hvorfor vi ikke opfatter foreninger eller andre sammenslutninger som "stof"
478.    Alle foreningsmæssige sammenslutninger danner i princippet den samme kraftmanifestation som den, der kommer til syne i enhver form for stof
479.    Hvor vi sanser stoffets analyse klarest, samt det kosmiske perspektivforhold, der gør de levende væseners fremtræden synlig som "stof"
480.    "Mellemkosmisk stof"
481.    "Mikrokosmisk stof"
482.    "Makrokosmisk stof"
483.    Hvorfor det mikrokosmiske og makrokosmiske stof opfattes som "død" materie, medens det mellemkosmiske stof fuldt ud opfattes som liv
484.    Det levende væsen som udgørende en af de enheder, af hvilke ethvert stof består
485.    Stoffet er livsrum eller tilværelsesplaner for levende væsener
486.    Det kosmiske panorama i jordmenneskets fysiske horisont. Evighedens nærværelse i "nuet"
487.    Stofferne er det samme som tankeklimaer. Deres samlede slutfacit er kærlighed og afslørende et levende Forsyn bag al tilværelse
488.    Livet udgør en personlig korrespondance mellem det levende væsen og Guddommen
489.    "Kosmisk kemi" er en "kosmisk sprogundervisning". At lære at forstå Guddommens sprog er det foreløbige mål for det jordiske menneske
490.    Jordmenneskene misforstår livets eller Guddommens tale, og deres tilværelseszone bliver derfor den mørkeste i spiralen
491.    Jordmenneskehedens største vildfarelse
492.    Misforståelsen af "den guddommelige korrespondance" og dens konsekvenser
493.    "Faste stoffer" kan ses som "luftformige". En diamant er et "himmelrum" med "mælkeveje", "solsystemer", "kloder" og "måner"
494.    "Luftformigt stof" kan ses som "fast stof". Diamanten er et "forstenet himmelrum"
495.    "Stof" og "lys" er identisk. "Stoffets" farve er det samme som dets overleverede "himmelske lys". Alle farver, heri også indbefattet "hvidt" og "sort", er den samme ting set i forskellige "kosmiske perspektivforhold"
496.    Enhver form for sansning eller oplevelse er det samme som et "syn"
497.    Verdensaltet er et ocean af "lys", der fremtræder i en skala, på hvis trin jegerne har plads. Sansning af denne skala
498.    Fornemmelserne "lys" og "mørke". Farverne "sort" og "hvidt". Farveskalaen
499.    "A-perspektivet", "B-perspektivet" og "C-perspektivet"
500.    Fornemmelsen af "lys" og "mørke" og de herunder henhørende oplevelser af farver er "relative". Alle jordmenneskelige materielvidenskabelige analyser er "forholdsanalyser". Disse analyser og "kosmiske analyser"
501.    Jordmenneskenes "relative" erkendelsesbasis som grundlaget for al uoverensstemmelse i verden og den heraf følgende ufred og krigstilstand
502.    Det levende væsen bygger selv sin skæbne
503.    Jordmenneskehedens illusoriske tilværelse
504.    En ny erkendelsesbasis. Alt "stof" eller "materie" er udgørende "det guddommelige noget" set igennem "perspektivprincippet". Igennem "stoffets" analyse møder vi Guddommen
505.    "Kosmisk kemi" er det samme som kunsten at skabe det perspektivforhold, igennem hvilket Guddommen bliver til virkelighed
506.    Jordmenneskenes mørke tankeklimaer skyldes forkerte perspektiviske forhold. "Kosmisk kemi" dækker jegets berøring med alle samtlige eksisterende energier eller "stoffer"
507.    Jordmenneskene og "kosmisk kemi"
508.    Når "dyret" omskabes til "menneske"
509.    Jordmennesket har naturens larmende kræfter og stille solskin fremtrædende i sit eget blod, i sit eget væsen, og dens logik begyndende i sin hjerne og bevidsthed
510.    Væsenets "anelse" og dets begyndende organismeskabelse
511.    "Begæret" som fundamentet for alt bevidsthedsliv. "Selvopholdelsesdriften"
512.    Jegets fysiske legeme bliver til. Væsenet begynder at tænke. "Dyret" er det første tænkende væsen i spiralen
513.    Grundlaget for udvikling. Længsel er det bindemiddel, ved hvilket jeget er knyttet til tilværelsen. Alle tanker er børn af begæret
514.    Væsenets vilje bliver til. "Selvopholdelsesdriften" bliver derefter hjernebevidst dirigeret eller ledet
515.    Energireaktionerne bliver til "erfaringer". Væsenets oplevelse bliver bevidst viljemæssigt ledet i dets animalske tilværelse
516.    Væsenerne får forskelligt syn på livet. "Udviklingsstigen"
517.    Hele bevidsthedslivet er varierende energiblandinger og de heraf følgende reaktioner. Væsenet kommer til at fremtræde som "jordisk menneske"
518.    "Selviskhed" eller "egoisme" er reaktionen af væsenets længsel efter fysisk genialitet
519.    Vi har meget at takke "selviskheden" for
520.    I dyreriget er "selviskhed" den største dyd og kan udtrykkes i mottoet: "Enhver er sig selv nærmest"
521.    Væsenerne må nedbryde andre væseners materiekombinationer for at kunne opbygge deres egen fysiske beskyttelse. Skabelsen af midlet hertil
522.    Hvad er en eksplosion? - Vi lever i et ocean af "fængslede eksplosioner"
523.    Skabelse af en fængsling af eksplosioner. Det levende væsen kan være eksplosionens herre, såvel som det kan være dens slave
524.    "Tyngdekraften" er jordklodejegets vilje
525.    Makrokosmisk, mellemkosmisk og mikrokosmisk "tyngdekraft"
526.    Kundskaben om "tyngdekraften" og dens betydning i væsenets skæbnedannelse
527.    Hvorledes energi bliver til "stof"
528.    Et lille tilbageblik over de levende væseners struktur. Jeget kan igennem sin overbevidsthed evigt skabe sig nye legemer. Hvorfor et væsen undertiden ønsker sig døden og begår selvmord
529.    "Urbegæret"
530.    "Urbegæret" og jeget. Igennem "urbegæret" er jeget rodfæstet i materien og denne i jeget
531.    "Urbegæret" og "moderenergien"
532.    Jeget bliver reaktionsdygtigt. "Overbevidstheden" og "skæbneelementet"
533.    "Spiralcentrene"
534.    Alt, hvad der sanses, er "det guddommelige noget". Den "absolutte virkelighed" og den "frembragte virkelighed". De tre "X'er" bliver påny til kendsgerning
535.    Verdensaltets grundanalyse kan kun eksistere som udgørende "en treenighed"
536.    Den "absolutte virkelighed" og den "skabte virkelighed". Hvorfor "det højeste noget" er navnløst
537.    Det ubegrænsedes tilstedeværelse i enhver form for begrænsning. Illusionernes verden som baggrund for oplevelse af "det absolutte noget"
538.    Hvorfor "det treenige princip" er evigt
539.    "Det treenige princip" som udgørende det altdækkende udtryk for livets eller tilværelsens allerhøjeste analyse. Alt det synlige eller sanselige som identisk med en illusorisk verden
540.    De to "noget", "skabeevnen" og "det skabte" som identisk med "noget nr. 1". En bekræftelse på det gamle ord "i ham leve, røres og ere vi"
541.    Et "syn" af en ting er ikke det samme som tingen selv
542.    Relativitet. Alle for sanserne tilgængelige detaljer er kun udgørende en analyse af disses forhold til vort eget synspunkt eller stade i vor horisonts centrum
543.    "Et noget som er" udgørende tilværelsens urokkelige grundanalyse. "Noget nr. 1" er det absolut virkelige. Alle andre ting i tilværelsen udgør kun et "syn" af dette "noget"
544.    Hvis "noget nr. 2" og "noget nr. 3" ikke var bestående af forgængelige ting
545.    "Urbegæret" er livets eller tilværelsens første spæde kim. En absolut skabeevne (kosmisk set) kan ikke eksistere i verdensaltet. Vor skabelse udgør kun "en skabelse af noget om til noget". Der kan ikke opstå "et nyt noget"
546.    Da vor frembringelse er det samme som "at skabe noget, som ikke er, om til noget, som ikke er", er den en illusion
547.    Det vi kalder "menneske", "dyr", "plante" eller "mineral" er illusoriske iklædninger af "noget, som er". Det, vi ser af vore medvæsener, er ikke "det absolutte uforgængelige noget" i disse
548.    Hvorfor det klarsynede eller kosmisk bevidste væsen ikke dømmer ud fra synlige, timelige foreteelser. Bekræftelse på de store overleverede bibelske sætninger. Kærlighed bliver det altdominerende væsen hos den klarsynede
549.    Med forståelsen af "perspektivprincippet" eksisterer der ikke mere noget "livets mysterium"
550.    På livsanalyserækkens allerhøjeste tinder. "Den årsagsløse årsag"
551.    På livsanalyserækkens allerøverste trin finder man de "ikke skabte" ting, medens man på de øvrige trin finder illusionerne eller den guddommelige åbenbaring
552.    Vi får en garanti for, at vor analyse er rigtig. Den udviklede læser bliver begunstiget med den allerhøjeste viden
553.    Vi får bevis for den "kosmiske kemikers" eksistens og for, at tilværelse og skæbne er "kosmisk kemi"
554.    Hvad vi fandt hinsides sanseevnen. Formålet med nævnte analyse
555.    Et resumé eller tilbageblik over foranstående analyser
556.    "Urbegæret" er et resultat af sit ophavs forudgående oplevelse eller skæbne. Da denne skæbne igen kun har kunnet blive til i kraft af forudgående "urbegær" og således fremdeles, får vi her en bekræftelse på væsenets evige tilværelse
557.    Hvorfor det levende væsen ikke er en automatisk maskinfunktion
558.    En henvisning til at finde livets løsning ved at meditere over sig selv
559.    Livsmysteriets grundfacit nr. 1. - Det levende væsen er ikke et "intet", men et "noget"
560.    Livsmysteriets grundfacit nr. 2. - Årsag og virkning
561.    Livsmysteriets grundfacit nr. 3. - Logik eller planmæssighed
562.    Livsmysteriets grundfacit nr. 4. - Ideskabelse eller tænkning
563.    Livsmysteriets grundfacit nr. 5. - Det levende væsens eksistens
564.    Livsmysteriets grundfacit nr. 6. - Forskeren må erkende sit eget højeste "selv" eller "jeg"
565.    Livsmysteriets grundfacit nr. 7. - Jeget er "noget", der ikke er en virkning af en forudgående årsag
566.    Livsmysteriets grundfacit nr. 8. - "Det treenige princip"
567.    Livsmysteriets grundfacit nr. 9. - Det levende væsen er fremtrædende i "Guds billede efter hans lignelse"
568.    Livsmysteriets grundfacit nr. 10. - Det levende væsens udødelighed
569.    Livsmysteriets grundfacit nr. 11. - Reinkarnation og skæbne
570.    Den kristne kirkelige syndsforladelsesteori, som må forlades for at livsmysteriets afsløring kan blive absolut total og i kontakt med jordmenneskehedens voksende videnskabeligt indstillede mentalitet
571.    "Den hellige ånd" eller livsmysteriets videnskab og "Livets Bog"
572.    Alt liv er "ransagning af Guds veje". At modarbejde denne "ransagning" er det samme som "at dræbe" eller overtræde det femte bud
573.    En "ny himmel" og "ny jord" eller en menneskehed henrykket i "salighed" som et resultat af "ransagningen af Guds veje"
574.    Betingelsen for at noget kan være berettiget til at udtrykkes som "såre godt"
575.    Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 1 ikke eksisterede
576.    Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 2 ikke eksisterede
577.    Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 3 ikke eksisterede
578.    Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 4 ikke eksisterede
579.    Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 5 ikke eksisterede
580.    Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 6 ikke eksisterede
581.    Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 7 ikke eksisterede
582.    Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 8 ikke eksisterede
583.    Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 9 ikke eksisterede
584.    Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 10 ikke eksisterede
585.    Hvad der gør livsmysteriets grundfacit nr. 11 til et urokkeligt plus
586.    Det almengældende jordmenneskelige syn af verdensaltet og de virkelige fakta. En konflikt imellem "syndsforladelsesteorien" og livslovene eller den virkelige sandhed
587.    Kredsløbet. Det levende væsens skæbne og materiens fremtræden i fast, flydende og luftformig tilstand
588.    Jeget og kredsløbets fjerde tilstand: materiens fremtræden som "stråleformig", hvilket vil sige, som: ild, kulde, elektricitet, "stråler" og "bølger". Denne tilstand som grundlaget for individets bevidsthedsskabelse og "åndelige tilværelse"
589.    Når ligevægtspunktet imellem materierne i organismen og bevidstheden forstyrres. "Fysisk" og "sjælelig feber". "Sjælelige forstyrrelser", "sindssyge" og "åndssvaghed"
590.    Jegets skæbne og materiens fire tilstande
591.    Jeget må beherske den ene energi med den anden. Uden materiens fortætnings- og opløsningsevne ville enhver form for manifestation være umulig
592.    Hvorfor "mineralmaterien" betragtes som livløs
593.    Hvorledes "organisk" eller "levende" materie bliver til
594.    Forskellen mellem "mineralmaterie" og "organisk" materie. Den "stråleformige" materie kan til- og frakobles jegets fysiske organisme
595.    Når jeget trækker sin "stråleformige" materie ud af sin fysiske organisme. "Animalsk" materie
596.    Samarbejdet mellem makrovæsenet og mikrovæsenerne i en organisme. Al fysisk smerte og lidelse er en levende korrespondance mellem makrojeget og mikrojegerne. "Bøn" og "Guddom" bliver synlige som logiske foreteelser, der udgør fundamentet for al manifestation
597.    Mikrovæsenernes velvære opleves som sundhed og vellyst af makrovæsenet
598.    Hvorfor man kan klippe hår og negle, uden at det gør ondt
599.    Mikrovæsenernes gave til makrovæsenet
600.    Makrovæsenets gave til mikrovæsenerne. Makrovæsenet og mikrovæsenerne kommer til at "høste det, de sår"
601.    Hvorfor det levende væsen nærer rædsel for døden. Væsenet finder kun fred i håbet på en evig fortsat tilværelse
602.    Mikroindividernes forhold til makroorganismens undergang. Makrovæsenets "vanebevidsthed" og "liget"
603.    Alle væsener i verdensaltet er "ligestillet"
604.    Kredsløbet. Sult og mættelse som regulerende faktorer i kredsløbet. Et væsens jordliv er også et kredsløb
605.    "Materialisme" og "humanitet"
606.    Alle former for liv er placeret i kredsløbet
607.    Hvorfor kredsløbet udtrykkes som "spiral"
608.    "Skæbneloven": Alle må tjene alle
609.    Fundamentet for skæbnedannelse. Enhver manifestations fuldkommenhed i udløsningsøjeblikket som den højeste
610.    Væsenets evigt skiftende mentale hunger- og mættelsestilstand som basis for dets skiftende hjemsted i kredsløbet eller spiralen. Væsenets "kosmiske åndedræt"
611.    Væsenets generalskæbne er en "indånding" og "udånding" af "kosmisk liv" og "salighed"
612.    Hvorfor jordmennesket ikke synes om sin "mørke" skæbne
613.    Der findes i absolut forstand ingen "synd" eller "syndere"
614.    Væsenets viljeudløsning og spiralkredsløbet eller dets "kosmiske åndedræt"
615.    Det evige ord: "Det et væsen sår, skal det høste", bliver til videnskabelig sandhed
616.    Hvis livsmysteriets ellevte grundfacit ikke eksisterede
617.    "Alt er såre godt"
618.    Væsener der ikke kan forstå livets tolv grundfacitter
619.    To kategorier af væsener, hvis kritik af kosmiske analyser aldrig kan være identiske med en videnskabelig værdsættelse
620.    "De kommende slægters" møde med "talsmanden den hellige ånd"
621.    Hvad vi så i det ellevte kapitel: Alt bevidsthedsliv er "tankeklimaer", er atmosfære, skyer, regn og solskin, morgen- og aftenrøde på det evige livs himmel. Stadfæstelsen af jordmenneskets plads i spiralkredsløbet. Verdenspanoramaets struktur, dets kærlighedslove eller kulminerende logik er den højeste intellektuelle undervisning, samtidig med at det er Guddommens egen livsytring og førelse af det levende væsen hen imod dets egen salighed
622.    Vi er blevet bevidste "kosmiske kemikere" og får stadfæstet jegets eksistens, og at al manifestation er "livsytring"
623.    Det jordiske menneske fylder sin skæbne med disharmoni. Dets tankeklimaer er analoge med de meteorologiske klimaer
624.    Det levende væsen lever imellem to himle eller to verdener. Fundamentet for en "varig fred", "kosmisk bevidsthed" eller "salighed"
625.    Hvad vi har bragt læseren igennem afsnittet "kosmisk kemi", og hvad vi har tilbage at sætte os ind i af samme afsnit
626.    Grundkilden til den jordmenneskelige bevidsthedssfæres kosmisk-kemiske sammensætning
627.    "Følelsesklimaet"
628.    De "troendes" bevidsthedssfære eller "kirkehelligdommen"
629.    "Kirkehelligdommen" kan ikke give en varig tilfredsstillelse med hensyn til livsmysteriets løsning. Væsenerne søger i millionvis over i en anden mental sfære, vi her i "Livets Bog" udtrykker som "skolehelligdommen"
630.    "Intelligensklimaet". Kampen imellem de "troende" og de "vantroende" og dens konsekvenser
631.    "Intelligensklimaets" væseners særlige natur. Verdensaltet kan af disse væsener kun opfattes som en død verden
632.    "Følelses-" og "intelligensklimaet" alene kan ikke danne en "intellektuel" sfære, men må være hjemstavn for "gråd og tænders gnidsel"
633.    Væsenet kommer til at spekulere over lidelsernes årsag
634.    Erindringerne fra tidligere liv og deres betydning for væsenets nuværende sansning
635.    Erindringerne fremtræder i to faser
636.    Jordzonens "ældste". "Verdensgenløserne" er jordmentalitetens "salt"
637.    "Intellektuelklimaet"
638.    Vi er nået igennem analysen af jordmenneskehedens mentale grundatmosfære. Igennem "intellektuelklimaet" får jordmennesket "kosmisk bevidsthed", og jordens mentale atmosfære bliver identisk med "den hellige ånd". Guds ånd bliver lysende overalt i jordens bane igennem verdensrummet