15. kapitel
Guds rige eller livets eventyr
1939.    Hvorfor væsenerne må gennemgå oplevelsen af mørket eller lidelserne
1940.    Hvorfor mennesker kan opleve de samme livsvilkår højst forskelligt
1941.    Kredsløbsprincippet og livets oplevelse
1942.    Kontrasterne, livets oplevelse og det primitive menneskes guddoms- eller forsynsopfattelse
1943.    Væsenet der døde døden på grund af nydelsen af kundskabens træ
1944.    Hvorfor det evige væsen skal opleve den kosmiske bevidstløshed
1945.    Hvorfor væsenerne må opleve reinkarnationen
1946.    Alle former for livsprincipper eller livsoplevelse findes indenfor et spiralkredsløb
1947.    Alt er underkastet kredsløbsprincippet og er derfor på vandring eller er under forvandling
1948.    Lysets og mørkets manifestationer
1949.    Den seksuelle polkonstellation i væsenerne som fundamentet for mørke- og lyskontrasterne og dermed for reinkarnationen
1950.    Tankeimpulser og den åndelige verden
1951.    Hvis tankeimpulserne ikke blev organiserede, ville der ikke kunne skabes bevidsthed
1952.    Hvorledes overvindelsen af materiens modstand imod tankeimpulserne betinger livets oplevelse
1953.    "Logik" eller loven for skabelse
1954.    Ulogisk og logisk skabelse er henholdsvis vejen til åndeligt og legemligt mørke og lys
1955.    Den sande logik i væremåde kan kun tilegnes igennem en kæde af jordlivserfaringer
1956.    Verdensplanens logik og lokallogikken
1957.    Når væsenet baserer sin daglige væremåde på en logik, der ikke passer ind i verdensplanens logik
1958.    Den ulogiske væremådes virkninger eller slutfacit
1959.    Hvorledes overholdelsen af næstekærlighedsbuddet er alle loves fylde og gør væsenet til ét med Gud
1960.    Hvad er mørket? – Reinkarnationen eller væsenernes vandring igennem lyse og mørke sfærer
1961.    Væsenets kulminerende gennemgang af salighedsriget
1962.    A-kredsløbet, B-kredsløbet og reinkarnationens udstrækning i A-kredsløbet
1963.    Soveevnens tilblivelse og reinkarnationen i sin allerførste spæde eller ufærdige tilstand
1964.    Soveevnen bliver til et fuldkomment og frigjort talent hos det animalske væsen
1965.    Hvad døgnkredsløbet formår og ikke formår i væsenets udvikling af reinkarnationsevnen
1966.    Reinkarnationsprincippet bliver til praktisk kendsgerning
1967.    Hvorledes reinkarnationen er blevet et suverænt og frigjort indre talent hos det animalske væsen
1968.    Reinkarnationstalentet bliver til et anlæg, der regulerer plantevæsenets stammes og grenes normale levetid
1969.    Reinkarnationen udvikler sig frem til at kunne finde sted ved materialisation og dematerialisation og bliver således fri af den pattedyriske fødsel og død
1970.    Hvorledes det ydre kredsløb har skabt et indre organisk kredsløb, der nu regulerer og bestemmer væsenets fysiske fødsel og død uafhængigt af de ydre kredsløbsmanifestationer
1971.    "Evas skabelse" som det absolutte grundlag for al bevidsthedsskabelse eller livsfornyelse
1972.    Hvad "Evas skabelse" eller enpolethedens tilblivelse i væsenets bevidsthed afføder
1973.    Skinsygen som det første begyndende lille frø til "alles krig imod alle" eller alt åndeligt mørke
1974.    "Evas død" afføder lysets fødsel
1975.    Hvad vi vil komme til at opleve på vor rejse igennem tiden, rummet og evigheden
1976.    I forværelset til Guds evige bolig
1977.    Selv den mest faste materie er en verden af tomrum
1978.    Alle skabte foreteelser er tomrum og bliver dermed til illusioner
1979.    Da det levende væsens organisme kan opløses i tomrum, kan denne organisme og den herigennem frembragte skabelse ikke udgøre væsenet selv, men derimod kun dets tilkendegivelse
1980.    Hvad vi bliver vidne til i forværelset til Guds bevidsthedsdomæne
1981.    Gudesønnen modtages af Faderen med en indvielse, i hvilken han bliver tidens og rummets herre og dermed oplever sin egen udødelighed
1982.    Faderens hus eller livets tempel
1983.    "Jøderne" – Guds udvalgte folk betyder aspiranter til Kristi genkomst eller den store fødsel
1984.    Hedninger og hedningernes forgård
1985.    Den sande præstestand, der har adgang til "det hellige" i livets tempel
1986.    "Forgården" og "det hellige" i Guds bolig eller livets tempel
1987.    Talsmanden "den hellige ånd"
1988.    Når talsmanden den hellige ånd bliver til C-viden, får væsenet som ypperstepræst adgang til "det allerhelligste" i Guds tempel
1989.    Kongeværdighedens forfald
1990.    Den virkelige kongebevidsthed
1991.    Vore dages kongebevidsthed
1992.    Den døde kongemagt under den juvelbesatte guldkrone og den sande kongemagt under tornekronen
1993.    "Jødernes konge" som et symbolsk udtryk for den højeste konge- eller gudsmagt
1994.    Den sæd i hvilken alle jordens slægter skal velsignes
1995.    Hvad det vil sige, at jøderne var det "udvalgte" folk
1996.    Alverdens konge og den kongeværdighed, der giver adgang til at leve i "det allerhelligste"
1997.    Den dødbringende "Guds kraft" hvormed "det allerhelligste" blev beskyttet
1998.    Den materielle videnskabs kosmiske uformuenhed eller den død, der er en følge af nydelsen af kundskabens træ
1999.    Den livsfarlige beskyttelse af tabernaklets allerhelligste er tillige et symbol på beskyttelsen af "himmeriges rige" mod uværdige personers indtrængen
2000.    Den kosmisk set livsfarlige meditation
2001.    Kosmisk bevidsthed er det samme som "den hellige ånd" eller "Guds bevidsthed"
2002.    Hvorfor livstemplets allerhelligste må være fundamentalt beskyttet
2003.    Den absolut eneste sande vej til "den store fødsel" eller livstemplets allerhelligste
2004.    Når væsenet ad kunstig vej kommer i berøring med de kosmiske energier
2005.    Hvilke mennesker der søger kunstige veje til indvielse
2006.    Der findes absolut ingen genvej til "den store fødsel"
2007.    Hvad vejen til indvielse er, og hvad den ikke er
2008.    De største stene på vejen til indvielse
2009.    "Falske profeter"
2010.    Hedenskabets præster
2011.    Når man ikke kender træet på dets frugter
2012.    Når væsenet har høstet den mørke sæd, det har sået, forstår det Kristus og næstekærligheden
2013.    Hvad der er nødvendigt for aspiranten til "den store fødsel" eller den organiske indvielse
2014.    Bønnen og meditationen
2015.    Bønnens inderste kilde
2016.    Hos mennesket bliver bønnen en bevidst henvendelse til Guddommen eller Forsynet
2017.    Bønnen er et evigt princip i det levende væsen og er ikke opfundet af mennesker
2018.    Afhængighedsforholdet mellem makrovæsenets jeg og mikrovæsenerne i makrovæsenets organisme
2019.    Hvorfor vi søger helbredelse, og hvad denne helbredelse betyder for mikrovæsenerne i vor organisme
2020.    Hvorledes det bliver synligt, at ethvert væsen er under et forsyns beskyttelse og kommer til at høste det, det sår
2021.    Hvorledes det ses, at vore mikrovæsener er dagsbevidste levende væsener
2022.    Den gensidige efterretningsstruktur mellem makrovæsenet og mikrovæsenerne
2023.    Hvorledes Forsynets eksistens bliver til kendsgerning
2024.    Hvorfor det er en livsbetingelse for makrovæsenet at skabe sundhed og velvære for sine mikroindivider
2025.    Mennesker, dyr, planter og mineraler er organiske dele i det levende makrovæsen, som jordkloden udgør
2026.    Hvorledes vort liv og dermed vor lykke og velvære betinges af et fuldkomment samarbejde med et forsyn
2027.    Det femte bud kan også overtrædes i vort forhold til vor organismes mikrovæsener
2028.    Mellemkosmos som vor primære livsoplevelsesverden
2029.    Sålænge væsenet kun ser livet og verdensaltet i mål- og vægtfacitter, er det en kosmisk analfabet
2030.    Bag enhver af den materielle verdens detaljer ligger der en åndelig kraft, en tankemanifestation, ligesom der bag enhver sætning i en bog forekommer ånd eller tanke
2031.    Hvis menneskene kunne se den virkelige sandhed, bevidsthed og tanke bag solene eller stjernerne på himlen
2032.    Himmeriges rige eller Guds rige på jorden
2033.    "Logik" eller menneskets nye sansehorisont. Gudesønnens møde med Faderen
2034.    Menneskets forvandling fra instinkt- og følelsesvæsen til intelligensvæsen, hvis åndelige hunger kun kan mættes eller tilfredsstilles med intellektualitet
2035.    Livet kan ikke blive fuldkomment ved intelligens alene
2036.    Med kærlighedens og intellektualitetens udvikling bliver den hellige ånds væremåde til C-viden og giver væsenet adgang til livstemplets allerhelligste
2037.    Guds rige er et treenigt kosmos: mellemkosmos, mikrokosmos og makrokosmos
2038.    Ypperstepræsten, det allerhelligste og pagtens ark
2039.    Guddommens alvidenhed
2040.    Hvorfor én dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år er som én dag
2041.    De skabte ting kan i sig selv kun være livløse
2042.    Det levende væsens organisme kan kun eksistere som en skabt ting, beregnet på at skulle opfylde et nyttigt formål for noget levende
2043.    De skabte tings ophav, jeget og livet
2044.    Hvorfor ophavet til alle ting udtrykkes som "Guddom" og som "almægtig"
2045.    Hvorfor Guddommen bliver udtrykt som "alkærlig"
2046.    "Guds billede" eller det endelige mål for alle levende væseners udvikling
2047.    Forhænget mellem "det hellige" og "det allerhelligste" i livstemplet
2048.    Vejen ind bag forhænget i livstemplet går kun gennem indvielse
2049.    At se universet som en samling stjerner og mælkeveje er ikke nogen løsning på livsmysteriet
2050.    En bog har to former for virkelighed: den sekundære virkelighed og den primære virkelighed
2051.    Livsoplevelsen eller sansningens generalprincip
2052.    Verdensaltet udgør en "livets bog", der også fremtræder med en sekundær virkelighed og en primær virkelighed
2053.    Kosmiske analfabeter
2054.    Alle naturens detaljer er "bogstaver", "ord" og "sætninger" i et "sprog", ved hvilket en bag den fysiske verden fremtrædende usynlig virkelighed åbenbares
2055.    Ligesom der bag en bogs tekst ligger en beretning om noget usynligt, således ligger der også bag det daglige livs detaljer en beretning om selve livsmysteriets afsløring eller livstemplets "allerhelligste"
2056.    De kosmiske analfabeter og de øvrige væsener i livstemplets forgård
2057.    Forgårdens væsener skaber Guddommen og dermed livsmysteriets løsning eller den store sandhed i deres eget billede
2058.    Med intellektualitetens udvikling forlader væsenerne efterhånden religionerne og de af menneskene selv skabte guder, dogmer og sakramenter
2059.    De falske guders og dogmers undergang i intellektualitetens lys
2060.    Vejen til lyset er ikke et spørgsmål om vore forældres luner eller en gejstlig autoritet
2061.    Hvad der gør de materielle foreteelser i verden identiske med princippet i en bogs tekst
2062.    For at komme til at opleve den usynlige virkelighed bag den materielle verden må man lære at "læse" de materielle foreteelser som "ord" og "tekst" for nævnte usynlige virkelighed
2063.    Den højeste videnskab eller hvad den materielle verdens former og ting som "ord" og "tekst" for den primære virkelighed fortæller
2064.    Den daglige fysiske tilværelse er en vandring i "bogstaver", "ord" og "tekster", der udgør Guddommens direkte tale og afsløring af livsmysteriet for den, der efterhånden har lært at forstå dette "sprog"
2065.    Når de fysiske facitter indgår som led i den primære virkelighed bag den fysiske tilværelse, ser man den sande virkelighed
2066.    Almenheden er analfabetisk med hensyn til at tilegne sig livsmysteriets løsning ved direkte selvoplevelse og kan kun få denne løsning eller livets hovedfacitter gennem de væsener, der har denne selvoplevelsesevne
2067.    De største vise i verden har ikke deres viden fra andre væsener, men ejer den udelukkende i kraft af deres egen kosmiske selvoplevelsesevne
2068.    Ved evnen til direkte at forstå Guds tale blev den sæd til, i hvilken alle jordens slægter skal velsignes
2069.    Hvorledes overtroen om "frelse" ved "nåden" og "syndernes forladelse" kom ind i kristendommen
2070.    Hvorledes troen på "syndernes forladelse" opstod
2071.    Hvis "syndernes forladelse" var almengældende, kunne det fuldkomne menneske i "Guds billede" umuligt blive til
2072.    Hvis "syndefaldet" med "uddrivelsen af paradiset" ikke var absolut nødvendige led i skabelsen af "mennesket i Guds billede", ville Guds ord, "alt er såre godt", umuligt kunne være sandhed
2073.    Hvorfor Kristus måtte bebude "talsmanden den hellige ånds" komme
2074.    Den primære og den sekundære virkelighed
2075.    Det levende væsen igennem forgården, det hellige og det allerhelligste
2076.    Det færdige menneske i "Guds billede"
2077.    Som indviet og med kristusmentalitet åbner vi "pagtens ark", og overskygget af Guds ånds stråleglorie ser vi nu Guds kærlighedsrige fra tinderne
2078.    Mikrokosmos, makrokosmos og mellemkosmos
2079.    Hvad der særlig udgør mellemkosmos
2080.    Ved porten til himmeriges rige eller Guds domæne
2081.    Kun at se himmeriges port eller mellemkosmos er ikke det virkelige syn af himmeriges rige eller livsmysteriets løsning
2082.    Den sekundære virkelighed igennem hvilken den primære virkelighed åbenbares
2083.    Hvorfor verdensbilledet vil blive ved med at være mystik og overtro, sålænge det kun forklares ved mål- og vægtfacitter
2084.    Den totalt materialistiske videnskabsmand og verdensbilledet
2085.    Hvis en materialistisk videnskabsmand kun kunne erkende de skabte ting på samme måde, som han erkender de ukendte skabte foreteelser i verdensbilledet eller naturen
2086.    Det primitive menneskes opfattelse af ophavet til naturen eller livet er nærmere sandheden end det materialistiske menneskes opfattelse af de samme foreteelser
2087.    Sammensmeltningen med Gud i livstemplets lysocean eller allerhelligste
2088.    Den evige Guddom begynder i livstemplets allerhelligste at tale til sin tilbagevendte søn
2089.    Guddommen fortæller gudesønnen om djævlebevidsthed og det heraf udløste helvede eller ragnarok
2090.    Guddommen fortæller gudesønnen om dennes krig med sit makrovæsen og den heraf udløste standsning af sønnens videre udvikling af krigen og det dræbende princip
2091.    Guddommen fortæller gudesønnen om, hvad der førte denne til livstemplets allerhelligste
2092.    Gud giver gudesønnen kosmisk bevidsthed
2093.    Guddommens og gudesønnens identitet som uendeligheden og evigheden
2094.    Hvorfor vort jeg altid må forekomme umanifesteret, og hvorfor uendeligheden og evigheden er til stede i alle størrelser i tid og rum
2095.    Alle størrelser i tid og rum er tænkte foreteelser og opretholdt i kraft af bevægelse
2096.    Gud åbenbarer for sønnen, hvorledes bevægelsen bliver til sansefornemmelse eller livets oplevelse
2097.    Hvorledes Guddommens jeg og sønnens jeg er det primære i tilværelsen og fremtræder som tidens og rummets ophav
2098.    Afklaring af de gyldne trådes mysterium og "moderenergien"
2099.    Jeget og dets højeste bevidsthedsstruktur eller dets "overbevidsthed"
2100.    Hvorledes opfyldelsen af de store forjættelser om "evigt liv", "Kristi genkomst", "himmeriges rige" etc. sker fyldest igennem sønnens kosmiske indvielse
2101.    Gud åbenbarer for sønnen sin ånds domæne og den skabte verden i mikrokosmos såvel som i makrokosmos og mellemkosmos
2102.    Sønnens indvielse i kontrastprincippets lys og mørke og dets nødvendighed for skabelse af livets oplevelse
2103.    Gudesønnen oplever, hvorledes Gud er i alle væsener, og alle væsener er i Gud og bliver til funklende lysfelter i Guds stråleglorie
2104.    Gud åbenbarer for gudesønnen formålet med sin befaling: "Der vorde lys"
2105.    Gud åbenbarer hensigten med verdensaltets stjernetåger, mælkeveje og solsystemer
2106.    Guds tale til gudesønnen som direkte tankeoverføring fra jeg til jeg
2107.    Gud udtrykker, at Adam er et lysvæsen fra en højere verden
2108.    Den evige livsoplevelse inddelt i helhedsafsnit indenfor hvilke lyset og mørket hver især har sin kulmination
2109.    Mørkeoplevelsens nødvendighed
2110.    Bibelen fortæller om en livsepoke, der var forud for den nuværende mørkeepoke
2111.    Gennem mineralriget til planteriget
2112.    Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed eller dette: "at være ét med Gud"
2113.    Hvad den indviede gudesøn får at se hinsides de almene forestillinger og dogmer om mikrokosmos og makrokosmos
2114.    Guddommen og gudesønnen oplever sammen mikrokosmos i form af makrokosmos
2115.    Et verdensalt, der er millioner af gange mindre end de partikler, der er den yderste grænse for, hvad der kan iagttages med mikroskop
2116.    Alle sygdommes rod eller dybeste årsag
2117.    Når man sætter livet til for at redde andre
2118.    Hvis kærligheden ikke var den højeste livsbasis
2119.    Hvorfor der er zoner eller sfærer, i hvilke hadet eller det dræbende princip eksisterer
2120.    Det indviede væsens sygdomsrisiko
2121.    De kosmiske verdensgenløseres livsskæbne
2122.    Hvorfor de kosmisk bevidste verdensgenløsere vender den højre kind til, når de bliver slået på den venstre
2123.    Kendetegnet på de guddommelige sendebud eller de virkelige verdensgenløsere
2124.    Hvad verdensgenløsere og deres mission betyder
2125.    Når kærligheden kun kan udløses som et mindste onde
2126.    Kærlighedens hovedformål
2127.    Gud viser sønnen sin kærlighed, og at "alt er såre godt"
2128.    Ethvert væsens skæbne er et spejlbillede af den skæbne, det selv forud har påført sin næste
2129.    Hvorfor man skal tilgive sin næste
2130.    Afslutning på den mellemkosmiske indvielse
2131.    Mennesket og det femte bud
2132.    Verdensgenløsningens visdom før og nu
2133.    Lægevidenskabens store indsats
2134.    Hvad der skal til for at skabe den endelige immunitet overfor sygdomme
2135.    Menneskenes kendskab til deres fysiske organisme
2136.    Den mellemkosmiske skæbne
2137.    Udviklingens mål med væsenets forhold til mikrokosmos
2138.    Hvad "talsmanden den hellige ånd" skal give menneskeheden
2139.    Kosmiske glimt
2140.    Tærskelens vogtere
2141.    Alt stof er gennemtrængt af ånd og er derfor levende
2142.    Den fysiske og den åndelige materie
2143.    Hvorfor årsagen til verdens skabelse er udtrykt i det evige begreb: "Guds ånd svævede over vandene"
2144.    Mellemkosmisk, mikrokosmisk og makrokosmisk ånd udgør henholdsvis det samme som mellemkosmisk, mikrokosmisk og makrokosmisk elektricitet
2145.    Menneskene og makrokosmisk elektricitet, ånd eller psyke og organisme
2146.    Håbets stjerne eller bevidstheden om udødelighed
2147.    Videnskaben og makrokosmisk ånd
2148.    Hvorfor materiel forskning ikke kan løse stoffets mysterium
2149.    Løsningen på stoffets mysterium er ånd
2150.    En usynlig kraft som det primære i det levende væsens organisme
2151.    Væsenets tilegnelse af sandheden om udødelighed
2152.    Det levende væsens fysiske legeme er et organisk fabriksanlæg
2153.    Alle eksisterende sygdomme er i deres kosmiske analyse mellemkosmiske, elektriske kortslutninger
2154.    Et "lig" er kun et totalt kortsluttet organisk, elektrisk apparatur
2155.    Det levende væsen eksisterer kun indirekte på det fysiske plan, men direkte og evigt på det psykiske plan
2156.    Hvorfor det er en fejltagelse at tro, at den fysiske organisme er et levende væsen
2157.    Den mellemkosmiske elektricitet i den fysiske organisme
2158.    Den psykiske eller åndelige verden bliver til kendsgerning
2159.    Det levende væsens oplevelse af livet er en jongleren med mellemkosmiske, elektriske impulser
2160.    Centralorganet for væsenets beherskelse af sin organisme udgør en fin-elektrisk, organisk struktur
2161.    Fejlagtig viljeføring skaber kortslutninger i væsenets mellemkosmiske, elektriske system
2162.    En hunger og tørst der ikke kan mættes eller tilfredsstilles
2163.    Når de moderne, giftige nydelsesmidler skaber kortslutninger og overgange i væsenets mellemkosmiske, elektriske system
2164.    Det levende væsen, overbevidstheden og skæbneelementet
2165.    Talentkernerne
2166.    Talentkernernes og organernes tilblivelse og dermed muligheden for inkarnation af liv i fysisk materie
2167.    Liv kan ikke skabes, men det inkarnerer i fysisk materie overalt, hvor betingelserne herfor er til stede
2168.    Hvad inkarnationsloven betyder
2169.    Hvorledes væsenet kan overføre sine evner eller talenter til en ny inkarnation
2170.    Det levende væsen yngler ikke alene ved den kønslige parringsakt
2171.    Den guddommelige kærlighed i vor organdannelse og overførelse af vore talenter eller evner til en ny inkarnation
2172.    Det evigt levende
2173.    Verdensaltet er et elektrisk apparatur
2174.    "Ild" og "kulde" i kosmisk analyse
2175.    Hvorledes det levende væsens livskraft opstår
2176.    Grundenergiernes fordeling som kraftområde og oplevelsesområde i det levende væsens bevidsthed
2177.    Livskraften og det normale og det unormale væsen
2178.    Hidsighed eller kædeeksplosioner i væsenets mellemkosmiske system
2179.    Væsenets uopløselige kombination af følelses- og tyngdeenergi garanterer det kraft til evig oplevelse af livet
2180.    Grundenergiernes indbyrdes uopløselige kombination
2181.    Væsenets normaltemperatur som balancepunktet i den organiske forbindelse mellem ild og kulde i væsenets organisme
2182.    De levende væseners organismer og manifestationer fremtræder i mikrokosmiske og makrokosmiske såvel som i mellemkosmiske formater
2183.    Makrokosmisk ild og kulde har rod i en makrokosmisk sjælelig struktur som den 2. og 3. grundenergi
2184.    Kendsgerningernes vej
2185.    Væsenets jeg og overbevidsthed som evigt eksisterende bag dets skiftende inkarnationer
2186.    Verdensaltets virkelige eller absolutte "faste punkt"
2187.    Hvorfor livsmysteriets løsning eller verdensaltets "faste punkt" ikke kan opleves ved materiel forskning
2188.    Hvorfor den højeste viden eller livsmysteriets løsning er et spørgsmål om moral
2189.    Det levende væsen som et "fast punkt" imellem en indre åndelig verden og en ydre materiel, fysisk verdens sansereaktioner
2190.    En organisk proces ved hvilken de materielle sansereaktioner bliver til tanke eller levende oplevelse
2191.    Intuitionen og kosmiske glimt
2192.    Intuitionsevnen ligger til grund for de store humanistiske og kunstneriske skabelser og opfindelser
2193.    Forskellen på intuition og hukommelse
2194.    Intuitionen i sit begyndelsesstadium og hvorfor den kun befordrer færdige ideer eller facitter
2195.    Instinktet som fundament for dyrets opretholdelse af sin tilværelse
2196.    De dyriske, instinktmæssige drifters beherskelse af mennesket i dets begyndelsesstadium
2197.    Da den begyndende tænkeevne gjorde mennesket til geni i at overtræde livets højeste love
2198.    Det bevidsthedsområde, der adskiller mennesket fra dyret
2199.    Det jordiske menneske i sit første stadium som "menneske"
2200.    Selv om væsenet blev forvandlet til "menneske", blev dets dyriske grundpsyke foreløbig ikke forvandlet
2201.    Den begyndende intelligens som redskab for den dyriske selvopholdelsesdrift i mennesket
2202.    Den dyriske selvopholdelsesdrifts beherskelse af intelligensevnen i mennesket har gjort dette væsen til jordens største dræber
2203.    Det jordiske menneske og Bibelens symbolske udtryk: "slangen", "djævelen" og "satan"
2204.    "Nydelsen af kundskabens træ" og den heraf følgende "død"
2205.    Det materialistiske væsen og dets videns begrænsning
2206.    Den åndelige verden bliver til kendsgerning
2207.    Mennesket der er "døet døden" på grund af "nydelsen af kundskabens træ"
2208.    Det i Bibelen udtrykte "syndefald" er i absolut forstand ikke noget syndefald, men derimod en af uvidenhed affødt fejlmanifestation
2209.    De krigsførende kulturmenneskers psyke
2210.    "Nydelsen af kundskabens træ" som et uundværligt led i skabelsen af "mennesket i Guds billede efter hans lignelse"
2211.    Hvorfor "nydelsen af kundskabens træ" er nødvendig
2212.    Hvorfor mørket eller lidelserne ikke kan være mindre drastiske
2213.    Mørket set fra det kosmiske livsplan
2214.    Når den dyriske selvopholdelsesdrift behersker menneskets intelligensevne
2215.    Intelligensen er et underordnet redskab for manifestationen af væsenets øvrige mentale egenskaber
2216.    Den moderne verdenskultur præget af mange former for intelligensmisbrug
2217.    Hvorfor den moderne verdenskultur med dens krige og andre mørkemanifestationer ikke kan bebrejdes noget som helst menneske
2218.    Når verdenskulturen befordres ved diktatur
2219.    Hvorfor menneskene ikke gør det gode, de vil, men gør det onde, de ikke vil
2220.    De moderne myndigheders foreløbige uvidenhed med hensyn til manifestationen af straf og henrettelser
2221.    Millioner og atter millioner af mennesker verden over holdes i dag i dressur ved hjælp af straffe- og henrettelsesbestemmelser
2222.    Den moderne verdenskulturs primitivitet og analfabetisme overfor sjæls- og åndsstrukturen i det levende væsen
2223.    Verdenskulturen kan udelukkende kun ændres ved udvikling og ikke ved noget som helst diktatur eller magtbud
2224.    Drabsreligionens begyndende forfald i form af "samvittighedsnag"
2225.    Et begyndende vendepunkt i menneskenes psyke, religiøse indstilling og væremåde
2226.    Den virkelige humanitets- eller næstekærlighedsevne opstår automatisk i kraft af lidelsesoplevelserne
2227.    Når man forfølger og straffer væsener, der er, som de, ifølge deres udviklingstrin, er nødsaget til at være
2228.    Medlidenhedsevnens tilblivelse
2229.    Lidelsen og smerten er et kosmisk faresignal
2230.    Den sande årsag til krigen eller "det ondes" eksistens
2231.    Hvorledes udviklingen af væsenernes evne til at overholde livets love finder sted
2232.    Hedenskabet har fået glimrende kår i den moderne kulturskabelse
2233.    Atomkrigen eller menneskenes sabotage af naturen og livet
2234.    Den sekundære gudsdyrkelse
2235.    Den primære gudsdyrkelse
2236.    Menneskene må leve i krig, sålænge de tror at kunne afskaffe krig med krig
2237.    Hvorfor enhver krigshandling med tortur, drab og mord er tåbelig
2238.    Menneskene forstår ikke, at ingen i virkeligheden kan dræbe, og ingen kan dræbes, og at fjender derfor umuligt kan blive fri af hinanden ved mord og drab
2239.    Ligesom man må så brødkorn for at avle brødkorn, således må man også så den skæbne, man ønsker at opnå
2240.    Der er en grænse for udviklingen af "det onde" og "det gode"
2241.    Hvorfor ethvert væsen er sin egen skæbnes absolutte ophav
2242.    Menneskenes uvidenhed om udødelighed og genfødelse gør det umuligt for dem at se den guddommelige retfærdighed og kærlighed i deres skæbnedannelse
2243.    "Talsmanden den hellige ånd" betinger, at "Guds veje" ikke skal blive ved med at være "uransagelige"
2244.    Hvor den evige sandhed om Guds almægtighed, alvisdom og alkærlighed er åbenlyst til skue
2245.    Hvis Guds veje virkelig var uransagelige
2246.    Dogmer der bringer troen på Guds almægtighed, alvisdom og alkærlighed i forfald
2247.    Hvorfor dogmereligionerne er gået i forfald
2248.    Intellektualiteten, den humane evne og det menneskelige og det dyriske i mennesket
2249.    Det afsporede guddomsbillede
2250.    Hvorfor verden venter en religiøs reformation eller en ny opfattelse af livsmysteriets løsning
2251.    Hvorfor menneskene bliver materialistiske eller gudløse
2252.    Mentalitetsændringen fra at skabe Gud i menneskenes billede til at skabe menneskene i Guds billede
2253.    Menneskeheden og dens store religiøse førere, buddhaer, messiasser
2254.    Mennesket i sin første epoke som menneske
2255.    Polforvandlingen og menneskets begyndende fysiske skabelse
2256.    Fra dyremennesket til det moderne kulturmenneske
2257.    Hvorfor de jordiske mennesker kolliderer med menneskerigets love
2258.    Dyrerigets område er angreb og forsvar, parringsdrift og afkomsbeskyttelse
2259.    De "menneskelige" og de "dyriske" anlæg i mennesket
2260.    Verdens frelse
2261.    Hvorfor det er tåbeligt ikke at tilgive sin næste
2262.    Beskyttelse imod de livsfarlige dyriske naturer i menneskene er ikke det samme som straf eller hævn
2263.    Kristi væremåde eller næstekærlighedens magt er større end atombombens
2264.    Når den dyriske natur i mennesket er bekæmpet, eksisterer himmeriges rige på jorden
2265.    Hvad menneskene må koncentrere sig på at få udviklet, for dermed at fjerne årsagen til deres dommedagsskæbne og opleve den virkelige fred i verden
2266.    Det ufærdige menneskes dyriske og menneskelige natur
2267.    Når menneskets dyriske natur holder det borte fra andre væseners sympati eller kærlighed
2268.    Hvorfor man atter må genfødes på det fysiske plan
2269.    Guddommens eller de levende væseners udødelighed opretholdes ikke ved nogen viljesakt
2270.    Verdensaltets Guddom
2271.    Hvad menneskene må lære at forstå for at kunne opnå den virkelige fred og blive til mennesket i Guds billede
2272.    Væsenernes vandring igennem mørke til lys og den heraf følgende højeste form for skæbne- eller livsoplevelse
2273.    Menneskeheden kan ikke mere ledes ved autoritet, trosdogmer eller materialistiske filosofier
2274.    De evige principper, som det levende væsen ikke har nogen som helst viljemæssig indflydelse på
2275.    Spiralkredsløbene og de levende væseners fri vilje
2276.    Hvad der kan være objekt for vilje, og hvad der ikke kan være det
2277.    "Det timelige" som viljens udfoldelsesområde eller hjemsted
2278.    Sult- og mættelsesprincippet og viljen
2279.    Væsenets fri vilje på ernæringsområdet
2280.    Væsenets fri vilje på det mentale område
2281.    Variationerne i væsenets skæbne er virkningerne af dets fri vilje
2282.    Det levende væsens kosmiske eller evige struktur er hævet over alt, hvad der kan bestemmes ved viljeføring
2283.    Hvorfor den fuldkomne fri vilje udgør det absolut eneste fornødne for såvel stater som for det enkelte menneske
2284.    Når menneskene ligefrem i renkultur dyrker deres egen viljespærring
2285.    Menneskets normale fri vilje og Guds vilje
2286.    Udvikling og indvikling
2287.    Hvad væsenerne mentalt er indviklede i og er i færd med at udvikle sig af
2288.    Det levende væsens indviklings- og udviklingsepoke
2289.    Menneskerigets fødselsveer
2290.    Det tyvende århundredes verdensgenløsning
2291.    Den absolut eneste basis for verdensfreden
2292.    Hvad de kosmiske analyser betyder for den, der vil frigøre sig fra de dyriske anlæg i sin mentalitet
2293.    Hvorfor det er tåbeligt at forfølge og straffe sin næste
2294.    Den dybeste årsag til krigen mand og mand imellem eller alles krig imod alle
2295.    Tankekraften er det samme som livskraften
2296.    Hvordan man får en fuldkommen tankekraft
2297.    Hvorfor menneskehedens livsindstilling må ændres til bjergprædikenens væremåde
2298.    Hvorledes drejningen af menneskehedens evige livsoplevelsesevne befordres gennem indvikling og udvikling eller kredsløbsprincippet
2299.    Hvorfor man ophørte med at tro på en åndelig verdens eksistens
2300.    Den materialistiske videnskabs møde med elektriciteten uden at kende dens virkelige identitet
2301.    Hvorfor den materialistiske videnskab ikke forstår, hvad elektricitet er
2302.    Fortidens store vise kendte elektriciteten som "Guds ånd"
2303.    De levende væseners bevidsthed er et hundrede procents elektrisk anlæg
2304.    Alt, hvad der overhovedet kan manifesteres, er i sin kosmiske analyse "bevægelse"
2305.    Bevægelsesarter der kendes under begrebet "bevægelse"
2306.    Når bevægelsen opleves som "forvandling"
2307.    Når bevægelsen opleves som "tid"
2308.    Når bevægelsen opleves som "stof" eller "materie"
2309.    Når bevægelsen opleves som "rum"
2310.    Hvorfor den fysiske verden umuligt kan udgøre hele livsmysteriets løsning
2311.    Hvordan sandhedssøgeren kan komme til erkendelse af, at løsningen på hans eget eksistensmysterium ikke findes på det fysiske plan
2312.    Det levende noget, der er udenfor materien, udenfor stoffet, udenfor selve tiden og rummet
2313.    Løsningen på en af livets største gåder fortalt af naturen eller livet selv
2314.    Den åndelige verden bliver til kendsgerning
2315.    Livet er en anden virkelighed end den, vi er vante til at se i form af det fysiske plan
2316.    Bevægelsens inderste årsag
2317.    Hvorledes bevægelse, manifestation og skabelse er resultater af et levende ophav
2318.    Menneskehedens store illusion eller overtro at de lever i den fysiske verden
2319.    Hvorledes materiens reaktioner bliver til oplevelse og dermed til bevidsthed og liv
2320.    Forskellen på materie og ånd eller den fysiske og åndelige verden
2321.    I kraft af sanserne omdannes den døde materies reaktioner til bevidsthed og livsopfattelse
2322.    Verdensaltet og det levende væsen udgør det samme princip
2323.    Det makrokosmiske, mikrokosmiske og mellemkosmiske princips nødvendighed for al livsoplevelse
2324.    Verdensaltet som et levende væsen identisk med Gud
2325.    Når mikrovæsenerne saboterer det samarbejde, der skal være imellem dem og den makroorganisme, i hvilken de lever
2326.    Dette at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv
2327.    Når makrovæsenet lever et sundt mentalt og fysisk liv
2328.    Når en makrokosmisk organisme bliver et dødens univers for dens ordinære mikrovæsener
2329.    En højere magts tilstedeværelse i makroorganismen end den, nævnte organismes ophav kan manifestere
2330.    Verdensaltet bliver synligt som en levende generalorganisme, i hvilken alle eksisterende levende væsener eksisterer som lokale organer
2331.    Verdensaltets eksistens som et altoverstrålende, højere levende væsen imod hvilke alle eksisterende levende væseners mentale tyngde er rettet, ligesom de jordiske væseners fysiske tyngde er rettet imod jordens centrum
2332.    Guddommen og dyrets angstskrig
2333.    Menneskets tro på et forsyns eller en guddoms eksistens er ikke baseret på et menneskeligt påfund
2334.    Alle levende væsener er bevidst eller ubevidst indstillede på en guddoms eller et forsyns eksistens
2335.    Guds bevidsthed og væremåde
2336.    Dette at være "ét med Gud" eller "mennesket i Guds billede"
2337.    Hvorfor "det onde" ikke eksisterer, og at ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret
2338.    Hvorfor krig aldrig kan ophøre ved krig, og fred kun kan skabes ved fred
2339.    Det behagelige og det ubehagelige gode eller hvorfor verdensaltet er en kulmination af retfærdighed, og Gud er kærlighed
2340.    En dimension som fejlagtigt opfattes som det fysiske tilværelsesplan
2341.    Vi passerer ind over den åndelige verdens grænse
2342.    Det bliver til kendsgerning, at verdensaltet dirigeres af bevidsthed
2343.    Verdensaltet kommer til syne som et evigt levende nogets eksistens
2344.    Verdensaltet opfylder de tre betingelser, der kræves, for at et "noget" kan fremtræde som et levende væsen
2345.    De levende væseners jeger, deres bevidsthed og deres organismer, danner tilsammen Guds jeg, Guds bevidsthed og Guds organisme
2346.    Alt liv betinges af alt liv
2347.    Når væsenet med sin væremåde lukker sig selv ude fra det livsvelvære, som universets struktur er beregnet på at yde de levende væsener
2348.    Når mikrovæsenerne skaber sygdom i makroorganismen
2349.    Når makrovæsenet bekæmper krigs- og sygdomsbefordrende mikrovæsener i sin egen organisme
2350.    Makrokosmos' identitet som levende væsen er en livsbetingelse for mellemkosmiske og mikrokosmiske væsener, ligesom disse væseners identitet som liv er en betingelse for alt makrokosmisk liv
2351.    Hvad vi har tilbage at fremføre af livsmysteriets løsning
2352.    Verdensaltet er en levende organisme behersket af et "jeg"
2353.    Ethvert levende væsen udgør samtidigt et makrokosmisk og et mikrokosmisk såvel som et mellemkosmisk væsen
2354.    Guddommen kan hverken være et mikrokosmisk eller mellemkosmisk væsen
2355.    Hvorledes Guddommen som levende væsen udgør det eneste i sin slags
2356.    Guddommen bliver til oplevelse og kendsgerning igennem kosmisk bevidsthed
2357.    Ydre foreteelser ved hvilke Guddommen bliver til kendsgerning for den udviklede forsker
2358.    Hvorfor Guddommen og de kosmiske realiteter ikke kan blive til kendsgerning for alle mennesker
2359.    Hvorfor væsener bliver materialistiske eller gudløse
2360.    Hvorfor menneskene ikke forstår de store makrokosmiske bevægelser som "levende" eller som livsytringer
2361.    Hvorfor den moderne videnskab ikke kan give livsmysteriets løsning
2362.    Ingen som helst bevægelse kan blive til uden et ophav, der igen er det samme som Guddommen
2363.    Hvorfor Guddommen er allestedsnærværende og betegnes som værende i "himlen"
2364.    Intet levende væsen kan leve isoleret og uafhængigt af andet liv
2365.    Alt liv er sammensvejset til en enhed, selv om det fremtræder opdelt i de enheder, vi kalder "levende væsener"
2366.    Verdensaltets guddommelige teknik og kemi, der fører de levende væsener mod den allerhøjeste totale lykke og velsignelse
2367.    Verdensaltet bliver synligt som Guds organisme og åbenbaring
2368.    Intet og ingen kan være uden for Guddommens bevidsthed, tanke og vilje
2369.    Det endelige mål eller slutfacit af al bevægelse, al skabelse og alle kontraster
2370.    Hvorledes kærligheden og visdommen er livets højeste fundament i væsenernes førelse igennem spiralkredsløbene
2371.    Hvorledes væsenerne garanteres evig livsoplevelse
2372.    Hvorfor den evige livsoplevelse ikke kan være en permanent uafbrudt lysoplevelse
2373.    Hvorfor Guddommens bevidsthed må afvige fra alle andre levende væseners bevidsthed
2374.    Guddommens sanseform og vor egen sanseform
2375.    De levende væsener som Guds bevidstheds- og oplevelsesorganer
2376.    De levende væsener kan ikke undgå at blive bevidst i Gud, hvilket er det samme som at få "kosmisk bevidsthed"
2377.    Alle levende væseners oplevelse er Guds oplevelser
2378.    Hvorfor alle mørkeoplevelser også er Guds oplevelser
2379.    Uden kontrastoplevelse vil ingen som helst livsoplevelse kunne finde sted og dermed heller ikke for Guddommen
2380.    Spiralkredsløbene er det samme som organiseringen af Guds bevidsthed
2381.    Hvorledes Guddommen kan være et i alkærlighed, alvisdom og almagt kulminerende væsen
2382.    Gud ikke blot oplever det enkelte levende væsens bevidsthed, men kan også udløse sin vilje og dermed sin manifestation igennem det
2383.    Guddommen og det levende væsens bøn
2384.    Guds primære bevidsthed og Guds sekundære bevidsthed
2385.    Guddommens indadvendte og de levende væseners udadvendte bevidsthed som betingelse for al oplevelse af liv
2386.    Guddommen i sin allerhøjeste eller kulminerende tilstand
2387.    Væsenerne i Guds primære og i hans sekundære bevidsthedsområde
2388.    Hvorledes Guddommens og de levende væseners evige livsoplevelsesevne fornyes
2389.    Et område, hvor Guds livsoplevelsesorganer: de levende væsener, er degenererede og ubevidste i den ydre verden
2390.    Ufødte sjæle i det virkelige kosmiske livs domæne
2391.    Mørkets område udgør en slags livmoderorgan i Guds bevidsthed. De levende væsener som fostre i samme område
2392.    Spiralkredsløbene som udtryk for livsfornyelsesorganer i Guddommens bevidsthed
2393.    Guddommen og de levende væsener
2394.    Guddommen som fader og beskytter for alle levende væsener
2395.    Livets største eventyr: Alfaderen eller den evige Guddoms stråleglorie