Støtte via testamente
 

Gavernes betydning

Støtte med pengegaver

Støtte via testamente

Hjælp til oprettelse af testamente

Hvis du ønsker at betænke Martinus Institut i dit testamente, hjælper vi gerne med at få det oprettet eller ændret. Du kan få bistand fra cand. jur. Trine Möller, som frivilligt hjælper os med juridiske spørgsmål. Hvis der er behov for det, inddrager vi også gerne en advokat – eller du kan benytte din egen advokat. Tag blot kontakt til Instituttet, så hjælper vi med at få det afklaret.

 

Testamente giver tryghed

Det er altid en god idé at oprette testamente. Dermed sikrer man sig, at ens efterladte værdier og ejendele fordeles netop, som man ønsker det. Man bør også med mellemrum tjekke, om ens testamente stadig svarer til de ønsker, man har. Erfaringerne viser, at arven i ganske mange tilfælde ikke kommer til at tilgodese de ønskede formål. Årsagen kan være, at der ikke foreligger gyldigt testamente - men det kan også spille ind, at familie- og samlivsforhold har ændret sig, eller at man ikke har været opmærksom på de seneste ændringer i arvereglerne.

Se vejledning om testamenter

I de fleste tilfælde er det ret enkelt at oprette testamente. I vedlagte vejledning har vi oplyst nogle af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på. Der er også et konkret eksempel på, hvordan et testamente kan udformes.

Bemærk specielt, at vi ved arv til Martinus Institut anbefaler en særlig erklæring om, at arven skal bruges til uddelinger fra Martinus Idealfond (se nærmere i vejledningen).

Behandling af arvesager ved Instituttet

I vejledningen beskrives tillige, hvordan arvesager bliver behandlet af Instituttet, og hvordan vi sikrer den nødvendige professionelle advokatbistand og den fortrolighed, som disse sager kræver.