Nytårskursus
Hver år fejrer vi nytåret med kursus på Martinus Center Klint. Dagene veksler mellem foredrag, spørgetimer, dialog og lydoptagelser af Martinus’ egne foredrag samt tid til stille fordybelse og gåture i den smukke natur. Nytårskurset afsluttes med en festlig nytårsaften samt brunch nytårsdag.
Tilmeld dig på info@martinus.dk eller telefon 38380100 eller kontakt os, hvis du har spørgsmål eller vil høre nærmere. Se tema for dette års nytårskursus herunder.
Tema: Kend dig selv
29. december 2026 – 1. januar 2027
Pris inkl. mad og bolig: 3.350 kr. Pris kun inkl. mad: 2.350 kr.
Med Inger Sørensen, Annemette Raith Hansen, med flere.
Hvem er jeg? Den græske inskription “Kend dig selv” fra det antikke Apollon-tempel i Delfi udtrykker en dyb kosmisk sandhed. Ifølge Martinus ligger løsningen på universets dybeste hemmelighed og tilværelsens højeste gåde gemt i ethvert levende væsens egen organisme. Selverkendelse er også afgørende for, at vi kan skabe et godt liv for os selv og vores medvæsener. Martinus viser os, at vi er på vej mod en kosmisk indvielse, og at hverdagens udfordringer er en del af en kærlig udviklingsproces. Med de kosmiske analyser kan vi åbne døren til en højere forståelse af os selv og vores forening med helheden.
Kursusdagene er tilrettelagt som dagene på et weekendkursus, og for kursusprisen får du 3 overnatninger, kaffe og te i pauserne, aftensmad den 29. december, frokost + aftensmad den 30. december samt frokost og fest med spisning nytårsaften og brunchhygge nytårsdag. Ankomst fra kl. 15.00 den 29. december.
Tilmeld dig på info@martinus.dk eller telefon 38380100 eller kontakt os, hvis du har spørgsmål eller vil høre nærmere.
Nytårskurset afholdes:
Martinus Center Klint
Klintvej 69, Klint
DK-4500 Nykøbing Sjælland



